Det danske visumsystem ramt af it-nedbrud

Et stort it-nedbrud betyder lige nu, at danske ambassader ikke kan udstede visum, og at politiet ikke kan gennemføre digital kontrol af visum ved grænserne. Fejlen blev opdaget i går aftes, og en løsning lader vente på sig

Disse timer er Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets it-systemer ramt af et massivt it-nedbrud. Nedbruddet blev opdaget søndag, da ministeriet blev kontaktet af Rigspolitiet.

Nedbruddet betyder, at det elektroniske visumsystem VIS er sat ud af spil, og ikke kan gennemføre visumbehandlinger eller udstede visum til danskere i udlandet.

Det skriver ministeriet på sin hjemmeside. Af samme grund er politiet heller ikke i stand til at kontrollere visum ved Danmarks ydre Schengengrænser.

Fejlen opstod i forbindelse med vedligeholdelsesarbejde hos driftsleverandøren, og betyder altså nu, at hele visumsystemet i øjeblikket er lagt ned.

»Der har vi en udfordring, for så længe det ikke er muligt at slå op i systemet, så kan man heller ikke kontrollere. Og derfor er det også magtpåliggende for os at gøre noget så hurtigt som mulig«t, siger digitaliserings- og driftschef i ministeriet Martin Pedersen til Danmarks Radio.

Fysisk kontrol af rejsepapirer i stedet

Han fortæller, at skaderne ser "værre ud end først antaget", men at en reetablering burde være mulig. Det arbejder It-teknikkerne videre på i dag. Lykkedes det ikke, satses der på at etablere et backup-system. Det kan være på plads om et par dage.

Uden digitale kontrolmuligheder i sigte, har Politiet indskærpet overfor politikredsene, at udføre skærpet fysisk kontrol af rejsedokumenter i stedet.

»Ved ind- og udrejse af Danmark sker der kontrol af visumpligtige passagerer ved opslag i en række nationale og internationale registre for at undersøge, om personen eller passet er efterlyst. På nuværende tidspunkt foretager politiet endvidere en skærpet fysisk kontrol af dokumenternes ægthed og gyldighed«, skriver Rigspolitiet i en mail til DR Nyheder torsdag aften.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (2)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Joe Sørensen

... Det lyder også som et passende tidspunkt at etablere sådan et. :-)

Jeg har aldrig tænkt på havarikommissionen også kunne undersøge denne slags pludselige it nedbrud, men denne gang kunne det være interessant at vide hvad der faktisk ligger bag ved nedbruddet. Og selvfølgelig også hvilke svære beslutninger de nu tager får at få forretningen til at køre igen.

Så it havarikommission nu, tak.

  • 3
  • 0
#2 Kenn Nielsen

Det du efterlyser, er vel redundans..

..Af samme grund er politiet heller ikke i stand til at kontrollere visum ved Danmarks ydre Schengengrænser.

Og hér kunne et readonly-system være tilstrækkeligt.

Måske det er en idé til ansvarshavende ministers kampagnemanager stiller følgende spørgsmål til leverandøren:

"Hvor meget vil det være værd (underforstået:"for os , og jer") at vi investerer i en kopi af systemet."

K

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere