Danmarks største nyhedsbureau lagt ned af hackerangreb
Illustration: Bigstock/casaalmare.
Alle tjenester og systemer er lukket ned.
24. november 2020 kl. 10:29
Ældre end 30 dage
Det danske nyhedsbureau Ritzau er her til morgen blevet lagt ned af et hackerangreb, der mere eller mindre har lukket virksomheden ned.
Det skriver Jyllands Posten.
Ritzaus Bureau leverer nyhedsartikler til en række danske medier, men angrebet betyder, at virksomheden pt ikke kan udsende nyheder, ligesom mailservere også er påvirket.
»Vi arbejder på højtryk for at få dem op igen,« skriver Ritzau i en mail til alle bureauets kunder.
Artiklen fortsætter efter annoncen
Det er pt uvist, hvem der står bag angrebet, og hvornår Ritzau kommer op at køre igen.
