Danmarks Statistik erkender regelbrud: Modtog gaver fra datavirksomhed

18. december 2018 kl. 08:5810
Offentligt ansatte i Danmarks Statistik har modtaget flere gaver fra data- og analysevirksomheden Geomatic.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Gennem syv år har ansatte i Danmarks Statistik modtaget gaver i form af både koncertbilletter, billetter til landskampe og vinsmagningskurser. Afsenderen var det private data- og analysefirma Geomatic, som har købt ydelser fra Danmarks Statistik i form af data om den danske befolkning.

Det skriver Politiken, der har fået aktindsigt i en række dokumenter om sagen.

I perioden fra 2009 til 2016 modtog Danmarks Statistik årligt gaver fra virksomheden. Nogle af gaverne er blevet givet til flere medarbejdere, såsom et besøg hos konditoriet La Glace, sæsonkort til forlystelsesparker og gokart-ture.

Siden 2002 har datavirksomheden Geomatic baseret sin forretning på at købe data fra netop Danmarks Statistik. Disse data er så blevet koblet med andre informationer og solgt som analyser eller konsulentydelser til eksempelvis danske virksomheder eller politiske partier.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Juridiske eksperter har gennemgået sagen, og de mener, at der er tale om klare overtrædelser af forvaltningslovens gaveregler.

Det var ifølge Politiken først i forbindelse med aktindsigterne, at ledelsen hos Danmarks Statistik blev opmærksom på forholdene og de mange gaver. Afdelingsdirektør for kommukination og salg i Danmarks Statistik Carsten Zangenberg kalder sagen for kritisk.

Geomatic mener ikke, at man har gjort andet end at pleje sine samarbejdspartnere.

10 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
5
18. december 2018 kl. 11:10

Man må ikke give gaver til offentligt ansatte.
De offentligt ansatte må ikke modtage gaver.

Det gælder så ikke folketingsmedlemmer/regeringsmedlemmer - de må gerne tage imod gaver - for de er jo ordentlige mennesker, hævet over enhver risiko for korruption: http://danskpolitik.com/flere-partier-vil-ikke-stoette-forbud-mod-gaver-til-politikere-paa-over-5000-kroner/

Gad vide hvor mange andre steder, Geomatic "smører" systemet (hvordan med partier/ folketingsmedlemmer?) - og hvad får de mon ud af det? Øget adgang til vores alle sammens privatliv (som slet ikke burde være i Danmarks Statistiks varetægt)? Og gad vide, hvor mange andre tilsvarende firmaer, som også udøver "kundepleje" overfor dem, som (desværre) sidder på magten over vore privatliv?

Man har fuldt bevidst sat personer, som primært motiveres af penge (bonusser, karrierer, aftrædelsesgodgørelser osv), til at passe på vore følsomme data. Resultatet er som forventet katastrofalt, uanset om der er tale om statistikere, sundhedsforskere, eller andre datagrådige aktører - det er som at sætte ulven til at passe får/ræven til at passe gæs/trojanske heste i det offentlige system osv. .

Der er tale om forbrydelser mod borgerne hver gang, disse overgreb mod privatlivet sker.

4
18. december 2018 kl. 11:06

Jeg var engang offentligt ansat. Vi fik en del gaver fra forskellige leverandører og samarbejdspartnere. Især til jul kom der rigtig meget vin og chokolade osv. Gaverne skulle altid gives videre til ledelsen, hvorefter de fordelte gaverne jævnt blandt medarbejderne. Blev der fortalt. Sjovt nok "formuldede" gaverne altid, når de havde stået på ledelsens kontor i lidt tid. Og når vi medarbejdere kommenterede det til en mellemleder, ala "Nåh, var det en god atea-barolo til julemaden?" blev der rimelig stille. Sådan kørte det, og sådan havde det "altid" kørt.

3
18. december 2018 kl. 09:44

Man må ikke give gaver til offentligt ansatte. De offentligt ansatte må ikke modtage gaver.

Læg mærke til det gælder begge retning, i revisorsprog er der to kontroller, hvor de begge fejler.

2
18. december 2018 kl. 09:32

Det er jo heller ikke korruption. Det er at "pleje sine samarbejdspartnere" :)

1
18. december 2018 kl. 09:31

Jammen, jammen jeg har da altid hørt at Korruption er ikke eksisterende i Danmark ... måske bør man genskrive Danmarks historien.