Danmarks omfattende digitalisering opdeler landet i A- og B-hold: Op til en fjerdel er digitalt udsatte

18. juli kl. 10:1010
Ældre kvinde ved computer
Illustration: insta_photos/Bigstock.
Indførelsen af blandt andet digitale selvbetjeningssystemer har skabt et digitalt B-hold, konkluderer vicedirektør i Justitia Birgitte Arent Eiriksson efter ny rapport. »Digitaliseringen har forringet deres muligheder for at gøre deres rettigheder gældende og for at opfylde de forpligtelser, som velfærdsstaten stiller til dem,« siger hun.
Artiklen er ældre end 30 dage

Den stadig mere omfattende digitalisering af velfærdsstaten og især indførelsen af digitale selvbetjeningssystemer som NemID, e-Boks eller jobcentrenes Jobnet.dk i 2012-2015 underminerer rettighederne for en stor gruppe af digitalt udsatte danskere.

Det skriver Politiken på baggrund af en ny rapport fra den juridiske tænketank Justitia.

Læs også: Cyberangreb rammer spiludgiveren bag Dark Souls og Pac-Man: Ser ud til at være ransomware

De digitalt udsatte danskere er ældre, socialt udsatte, borgere med handikap og kognitive udfordringer samt ordblinde og dækker 20-25 procent af befolkningen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Der er retssikkerhedsmæssigt tale om et stort digitalt B-hold i Danmark. Digitaliseringen har forringet deres muligheder for at gøre deres rettigheder gældende og for at opfylde de forpligtelser, som velfærdsstaten stiller til dem. Det kan få konsekvenser for deres økonomi, helbred og muligheder for livsudfoldelse. Samtidig kan deres sociale status falde, fordi digital udsathed også bliver til øget udsathed i den analoge verden. Det afføder en yderligere social skævvridning af vores samfund, som er meget problematisk«, siger Birgitte Arent Eiriksson, der er vicedirektør i Justitia og forfatter til rapporten, til Politiken.

Læs også: Techmastodonter i opråb til amerikanske politikere: Alle skoleelever skal tilbydes computer science

Rapporten 'Retssikkerhed for digitalt udsatte borgere' konkluderer blandt andet, at de seneste digitaliseringsstrategiers visioner og initiativer i forhold til digitalt udsatte borgere er for langsommelige og utilstrækkelige, og rapporten stiller samtidig spørgsmålstegn ved, at strategiske beslutninger om rammerne for den offentlige digitale udvikling træffes af skiftende regeringer og deres samarbejdspartnere på baggrund af en faglig forankring i et enkelt ministerium.

På den baggrund anbefaler Justitia blandt andet, at der skal oprettes et selvstændigt Digitaliseringsministerium eller lignende med stærke tværgående kompetencer, som kan indsamle og opbygge en mere bred og solid faglig viden om digitalisering og anvendelse af ny teknologi, end forankring i et enkelt fagministerium tillader.

10 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
9
11. august kl. 09:45

De *vil * ikke lytte!

Interview med Dansk Industris digitaliseringspolitiske direktør, Rikke Zeberg (tidligere Digitaliseringsstyrelsen), i Politiken i dag - det er stadig ikke gået op for digi-toneangiverne, at befolkningen har fået nok. Eller også synes de bare ikke, at det er noget, befolkningen skal bestemme:

"»At skabe en ny adgang til den offentlige sektor, som over én kam vil gøre alting analogt vil blive dyrt og ineffektivt, og så vil den offentlige sektor bruge sine knappe ressourcer på de forkerte ting. I stedet handler det om at skabe mere brugervenlige systemer, som er intuitive for borgerne at bruge«, uddyber Rikke Zeberg, direktør i DI Digital."https://politiken.dk/indland/art8912184/Dansk-Industris-digitaliseringsdronning-Mere-brugervenlighed-%E2%80%93-ikke-mere-papir-%E2%80%93-er-l%C3%B8sningen-for-it-underklassen

Mere af der samme! Det er det samme, de har sagt i årevis i skåltalerne. De mener det ikke! De vil ikke lade "den digitale underklasse" (en fjerdedel af befolkningen - tænk at man vil kalde dem det) lægge nogen hindringer i vejen for fortsat hovedløs digitalisering på BigTechs betingelser, hen over hovedet på den såkaldt "digitale underklasse", som åbenbart ikke mere er at regne for egentlige borgere.

De er intet i det, hun siger i interviewet, som bevæger sig væk fra kravet om, at alle skal eje og betjene computere og smartphones. Det anser disse digislavepiskere stadig som vejen frem. Og det er det sikkert også for dem - der er store penge i det for dem. Men det bliver aldrig "nemt" for hele befolkningen, for det er ikke på deres betingelser, man digitaliserer - det er på pengemændenes og deres nyttige politiske idioters betingelser.

"Mere brugervenlige systemer"....Stopper man så for yderligere digitaliseringen, indtil det er opnået? Nej, med garanti ikke.

Kors, hvor er det deprimerende at høre på...

10
11. august kl. 14:15

"Mere brugervenlige systemer"....Stopper man så for yderligere digitaliseringen, indtil det er opnået? Nej, med garanti ikke.

Det ville sådan set være ok at fortsætte digitaliseringen, bare ikke tvangsdigitaliseringen: lav nogle systemer der er så brugervenlige at endnu flere nemt og sikkert kan bruge dem uden at sælge sig selv til big tech tec .

Samt sørg for at der er gode analoge alternativer, i stedet for at regne "fuglene på taget" med sådan som man gør nu: Et af de grelle eksemper på det er tinglysningen, hvor man fyrede medarbejdere inden det digitale system rent faktisk virkede.

7
21. juli kl. 11:10

Politiken har i dag historien om Lars Kjølhede Christensen, digitalt fuldbefaren, som har meget besvær med at hjælpe sin 90-årige mor, som hverken har computer eller smartphone pga. almindelige aldershandicaps, hvorfor han er tvunget til - med hendes samtykke - at begå identitetstyveri for at hjælpe hende. Det er trist og forargende læsning.

Kritikken af den amokløbne digitalisering, som lader en stadig større del af befolkningen i stikken, har været tiltagende her i sommervarmen i kølvandet på MitID-ulykkerne. Lars Kjølhede Christensen kritiserer bl.a. sammensætningen af Digitaliseringsrådet, som har erhvervslivet for bordenden, og uden tvivl hovedsageligt erhvervslivets behov og interesser for øje. Politiken har i den forbindelse forsøgt at få en udtalelse fra Nikolaj Vammen, der som finansminister står for regeringens digitaliseringsstrategi:

"Finansminister Nicolai Wammen (S), der er ansvarlig for regeringens digitaliseringsstrategi og nedsættelsen af digitaliseringsrådet, ønsker ikke at stille op til interview. "https://politiken.dk/indland/art8866352/Lars-begik-identitetstyveri-for-at-hj%C3%A6lpe-sin-89-%C3%A5rige-mor

Hvad bilder de (regeringen) sig ind? Det er som om, de mener, at det ikke rager befolkningen, hvad de tænker om kritikken og hvad planerne for at komme problemet til livs, er?

Det er som om, toppen herhjemme lider af "digitaliseringsudløst arrogance". Herremænd over fæstebønder. Grisebønder over tremmegrise. Arla over malkekøer. Borgerne er reducerede til råstoffer for tech-giganternes guldkalve - og med regeringens (og det meste af folketingets) fulde velsignelse og støtte.

Jeg anser det som en form for forbrydelse mod menneskeheden på den måde indirekte at umyndiggøre en fjerdedel af befolkningen.

6
20. juli kl. 14:47

Da jeg skulle have MitID, følte jeg mig godt nok også som B-hold, nok mest fordi, jeg ikke kunne komme igennem til nogen som helst. Jeg har også haft problemer med at booke tider til samtaler, Muligvis fordi man ikke kan booke en aftale mere end 14 dage frem i tiden, men skal booke den senest 3 uger før.

Jeg kan huske i gamle dage, at bistandskontoret i Thisted havde forsænket, mørkt loft, hvor klienterne skulle stå, mens folkene bag skranken havde højt loft og lys. Det er naturligvis ren paranoia, at det var konstrueret til at klienterne skulle føle sig trykket, men det er samme følelse, jeg får, ved megen offentlig it. Også selv om det nok er nærighed og ligegyldighed, der er drivkraften.

Hvis man prøvede at lave det ordentligt (og testede det på rigtige mennesker), så havde man færre hysteriske personer i telefonen (jeg undskylder over for kommunen) og man kunne bedre bruge tid på dem, der stadig ikke kan følge med systemerne.

En oversvømmet telefonsluse er ikke et tegn på "stor interesse". Det er et tegn på sjoflet design.

8
22. juli kl. 18:08

Et af de store problemer er, at der ikke er konkurence.

4
19. juli kl. 21:12

Et af de store problemer er IT sikkerhed. Den stiller stigende krav til både bruger og teknik. Når først mitid er installeret og virker er det et skridt fremad, men det er et tungt skridt.

og så er det stadig ikke nok.

5
19. juli kl. 21:27

Folk overser ofte et væsentligt aspekt inden for IT-sikkerhed. Det er A'et i CIA triaden (Confidentiality Integrity og AVAILABILLITY). Tilgængelighed bør være mindst lige så vigtigt et fokus område inden for IT-sikkerhed, det er det bare sjældent. Så ting ender ofte med at blive mere besværlige og komplicerede end de var før (og det kan jo ikke være formålet?).

2
18. juli kl. 23:16

Hvis man fx bor i Paraguay og har NemID med papkort, som fungerer fint til at disponere over egne bankkonti og til at udveksle personfølsomme oplysninger med danske myndigheder, men ikke har adgang til en smartphone med NFC-scanner (den slags dimser er sjældne i Sydamerikas, Afrikas og Asiens provinser), er man nødt til at rejse til Danmark for egen regning (15.000 km hver vej til en pris af ca. 14.000 kr + ca. 5 dages rejse) for at få MitID.

Det er fordi fladpanderne, som har designet det ny system ikke har evnet at indse, at når NemID+papkort med bankkonti og myndigheder er tilstrækkeligt til at identificere en person, så går det også med MitID.

IMO er udtrykket 'fladpanderne' en overdreven ros i forhold til deres mentale kapacitet, men man skal jo helst være positiv og sige noget pænt om folk.

1
18. juli kl. 11:10

Hvorfor er det ikke hovedformålet med en ny digitaliseringsstrategi at få samlet op på digitalt udsatte? Vi er jo blevet lovet fokus på det i mange år i alle skåltalerne. Så snart de er holdt, svinger tech-lobbyisterne pisken og taktstokken, og de har ingen interesse i de digitalt udsatte - tvært imod, de ses som sten i skoen.

Der er efterhånden ingen substans overhovedet i bullshit-frasen "Vi skal passe på de svare og udsatte" - hverken mht. digitalisering eller mht. covid-håndtering.

3
19. juli kl. 18:02

Hvorfor er det ikke hovedformålet med en ny digitaliseringsstrategi at få samlet op på digitalt udsatte?

Se, det er et godt spørgmål? Svaret eller løsningen om du vil, vil næppe være værdsat i dette (IT-) forum. Årsagen er at "vi" er vilde med "alt det nyeste"[1], uanset hvor meget det skadet samfundet. Det handler om penge!

Så svaret må være færre IT-kompetencer (om muligt;-) og flere psykiatere.

[1] Jævnføt slettede mink-SMSer.