Danmarks offentlige digitalisering fremhæves på tysk tv som et skoleeksempel

I Tyskland er faxen stadig et gængs kommunikationsmiddel mellem borgere og det offentlige, mens den stort set er afskaffet herhjemme. Det er nu bemærket på den tyske kanal ARD 1.

Trods it-skandaler med EFI, Polsag og Rejsekortet så er Danmark blandt de lande i verden, der er længst fremme med at tilbyde borgerne digitale selvbetjeningsløsninger. Herhjemme er det hverdag for de fleste at skrive sit barn op til daginstitution på nettet eller anmelde flytning eller rette i sine skatteoplysninger digitalt.

Alene på borger.dk er der adgang til ca 1.900 kommunale og statslige selvbetjeningsløsninger.

Gammeldags post og fax er med andre ord stort set afskaffet.

Sådan er det überhaupt nicht hos vores sydlige nabo. Forskellen er nu bemærket på den tyske kanal ARD 1.

»Tyskerne drømmer om digitalisering som den, vi har i Danmark. Ikke så mærkeligt, når det meste i Tyskland stadig foregår på papir - og telefaxen stadig anses for et gængs middel til at sende dokumenter til det offentlige,« skriver DR's Tysklands-korrespondent og tidligere freelancer for Ingeniøren og Version2 Michael Reiter på Facebook.

Se indslaget nedenfor, hvor du også kan få fornøjelsen af at høre tidligere direktør i Digitaliseringsstyrelsen Lars Frelle-Petersen - han er i dag afdelingschef i Finansministeriet - begå sig på et nydeligt tysk.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (7)
Mogens Rasmussen

Ja, det har jo ikke været lutter lagkage de sidste mange år med digitaliseringen, så arme tyskere, hvis de kopiere vort system! Men selvfølgelig er det et stort skridt fremad, blot sker der utroligt mange fejl næsten daglig: lækkede persondata, systemer der er mere utopi end reelle, og adskellige fejlslagne investeringer i milliard-klassen. Og pudsigt nok, så lærer ingen åbenbart af deres fejl, når det foregår inden for den offentlige sektor!!

Peter Hansen

Som daglig bruger af rejsekortet, homebank, mobilepay og jævnlig bruger af borger.dk og eboks, så er jeg rigtig godt tilfreds. Det passer mig ualmindelig godt, at jeg kan klare mine ting når det passer mig bedst, hvilket ikke var muligt tidligere. Er der plads til forbedringer? Ja, naturligvis er der det - men det er by far bedre end tidligere.

Hvis Tyskland vil se mod nord og lade sig inspirere af Danmark, så vil jeg være stolt og glad!

Tobias Volfing

Som ikke-bruger af rejsekortet, homebank, mobilepay og borger.dk og tvungen bruger af eboks er jeg på ingen måde tilfreds med de omkostninger digitaliseringen medfører.

Hvis Tyskland lader sig inspirere af den danske digitalisering i et sådan omfang at man ikke giver sine borgere mulighed for at takke nej til digitaliseringen vil jeg være særdeles ked af det på vejne af de 82 millioner ofre.

Louise Klint

Ja, man tror og tænker måske ”de er så effektive, de tyskere”…

Men de er faktisk kommet lidt bagom dansen på den digitale front.
Hvis man for eksempel bor i lejelejlighed og har udgifter til forbrug ‐ el/gas/varme,
så går man ned i en dertil‐indrettet butik, og betaler sine penge ind i en dertil‐indrettet
automat til forsyningsselskabet. (Det er rigtigt). Det foregår i Hamburg 2017. Man kan også godt risikere at stå i kø.
Sådan kan man bruge en uge på at betale regninger. Jeden Monat.
Men sådan var det jo også for os selv engang. Man stod i kø på posthuset. Viftede med giroblanketter. Det har vi bare glemt.

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017