Danmarks første computer var et hus

En hel hær af teknikere har gennem de sidste fem årtier eksperimenteret og forfinet den computer, vi i dag blot betragter som et stykke hverdagselektronik.

Den første danske computer kom til verden i en villa i Valby i slutningen af 50'erne, og det meste var hjemmelavet.

I slutningen af 50'erne boede et ældre ægtepar på Bjerregaardsvej, men de turde ikke længere bevæge sig udenfor og forbi huset i nummer fem. Konen kunne ude fra vejen tydeligt se det blålige lysskær, og indenfor arbejdede de med atomer og elektroner.

Ægteparret kunne tydeligt mærke en voldsom prikken i huden, når de gik forbi.

I den gamle patriciervilla var installeret den første danske computer - eller elektronregnemaskine, som det hed på den tid. Dansk Aritmetisk Sekvens Kalkulator, DASK, hed maskinen, der var bygget af radiorør. Selv om eftertiden har skabt det rygte, at den fyldte et to-etages hus, så er sandheden, at selve maskinen var installeret i spisestuen.

Monstret vejede 3,5 ton, og gulvet måtte forstærkes med ekstra stolper i kælderen, der rummede det omfattende kølings- og ventilationsanlæg til den store maskine, der blev kølet direkte med vand fra vandværket.

DASK kunne lægge to tal sammen med den imponerende hastighed af 56 mikrosekunder og havde et RAM-lager på fem Kbyte. Inputenheden bestod i første omgang af en strimmellæser, og maskinen blev styret fra en slags konsol. Kontrolbordet, som det hed, var en stor pult med knapper og lamper, der viste indholdet af de enkelte registre.

Kontrolbordet stod den første tid på et vaskehusbord hentet i kælderen, ligesom den første outputenhed var en almindelig skrivemaskine, der blev forsynet med magnetrelæer under hver tast.

DASK var nærmest en tro kopi af det svenske forbillede, BESK, der var bygget efter det ungarnskfødte, matematiske geni John von Neumanns principper. Han var professor på Institute for Advanced Study på det amerikanske Princeton Universitet, og i 1945 beskrev han i samarbejde med to kolleger designet af en computer med styreenhed og regneenhed (CPU), et internt arbejdslager og enheder til ind og udlæsning. Og de fandt ud af, at programmet skulle ligge i selve hukommelsen og ikke bare læses ind undervejs.

Selvgjort er velgjort

Også tyskerne, amerikanerne og briterne havde bygget flere forsøg på en elektronhjerne. Men selv om danskerne direkte kunne drage nytte af deres erfaringer og kunne købe flere af de nødvendige enheder, var det alt for dyrt for det danske computerbudget. DASK-folkene måtte bygge det meste selv.

De havde bl.a. købt cirka 65.000 små ferritringe i USA, der skulle indgå i ram-lageret. Dem tog den selvlærte elektronikmekaniker Tage Vejlø med i kufferten til Stockholm, hvor de blev testet i et selvlavet program på svenskernes BESK-computer. Hjemme i Danmark blev de små jernkerner syet ind i et tredimensionelt netværk af kobbertråde.

»Det gjorde min kone Solveig, min svigerinde Bodil og hendes datter hjemme ved køkkenbordet. 42 plader plus en reserveplade, hvor hver ferritkerne i pladerne blev forbundet med en x- og en y-tråd samt en læsetråd og en tråd til at nulstille magnetiseringen af kernerne,« fortæller Tage Vejlø.

Han fortæller, at ud af de 43.000 ferritringe, der havde bestået prøven i Stockholm, svigtede ikke en eneste. DASK's hukommelse fra køkkenbordet fungerede fejlfrit. Tage Vejlø havde også været i Tyskland for at se på de tromlelagre, man kunne købe.

»Men det var fuldstændig åndssvagt at købe det i Tyskland. De var for store og for dyre. Vi havde jo slet ikke den slags penge, så jeg lavede det i stedet fra bunden af,« fortæller han.

Sov sig til succes

Tage Vejlø investerede i en Nilfisk støvsuger og en malersprøjte, som han brugte til at sprøjte det fra Amerika fremskaffede magnetstof på tromlen.

»Jeg måtte forsøge mig frem mange gange for at få det jævnt. En morgen jeg kom, lå hele belægningen endda på gulvet. Men jeg fandt ud af, at det bedste til at slibe med var groft indpakningspapir.«

Også læse-/skrivehovederne til tromlelageret var håndlavede ud fra købte ferritpoler.

»De blev forsynet med små spoler, som vores koner havde siddet og rullet derhjemme. Og så havde jeg fundet noget aluminiumsfolie med en tykkelse på 0,05 mm, som jeg stak imellem for at give den præcise afstand på luftgabet, mens jeg limede delene fast med Araldit.
Hovederne skulle være 100 pct. perfekte, før de blev sat ind i tromlen, så magnetbelægningen ikke blev ødelagt,« forklarer Tage Vejlø.

Da han sammen med sine medarbejdere var gået i gang med tromlelageret, var resten af DASK allerede færdig og i drift. Og der var fra den første dag voldsom rift om Danmarks eneste og første computer. Hele dagen skulle den køre for at tjene penge ind, så Vejlø og hans folk var henvist til at teste tromlelageret om natten.

»Vi trak divanen hen til højttalerne i kontrolbordet og satte testprogrammet i gang. Det gav en rytmisk og monoton lyd, mens den igen og igen læste og skrev på tromlelageret. Hvis der opstod en fejl, gik maskinen i stå af sig selv, mens den hylede og bippede, og jeg vågnede og justerede hovedet eller skiftede det ud og satte den i gang igen. Sådan blev vi ved nat efter nat,« fortæller Tage Vejlø.

Klarede valget med bravour

Danskerne var med Regnecentralen og DASK på den tid med helt fremme blandt forreste pionerer i den spirende edb-teknologi. DASK gav hurtigt blod på tanden, og meget hurtigt var Regnecentralen i gang med at udvikle næste generation af danske datamaskiner, Gier-computeren, der kom i serieproduktion.

DASK nåede at medvirke som regnemaskine ved Danmarks første folketingsvalg med elektronisk optælling. Kun halvanden måned før valget i november 1960 bad DR Regnecentralen om at hjælpe, så der blev udviklet valgprogrammer på rekordtid, og DASK klarede opgaven uden problemer.

Eller næsten: Teletypeforbindelsen mellem villaen i Valby og Radiohuset på Rosenørns Allé brød ned, så taxier måtte køre i pendulfart med maskinens resultater, der blev hejst op i Radiohuset i kurve.

Selv om mange på den tid mente, at en regnemaskine i Danmark måtte være nok til at dække behovet, så viste det sig hurtigt, at sådan en maskine kunne bruges til et utal af mangeartede opgaver. DASK kørte nærmest i døgndrift de første år, indtil den var håbløst forældet, og Gier-maskinerne og den begyndende import af udenlandske datamaskiner gav konkurrence.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (3)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Einar Rasmussen

Beklager mit trådmaneri, men er der nogen der kan svare mig på, hvad definitionen på sekvenskalkulator var?

Hvad kan og kan den ikke den i forhold til en matematikmaskine, en lommeregner og en datamat?

Et gæt kunne være at "sekvens" referer til de på hinanden følgende instruktioner måske iblandet inddata, altså det man i dag efterhånden ville kalde en app.

Poul-Henning Kamp Blogger

Et gæt kunne være at "sekvens" referer til de på hinanden følgende instruktioner måske iblandet inddata, altså det man i dag efterhånden ville kalde en app.

DASK var baseret på den svenske BESK, der igen var baseret på Von Neumanns IAS computer [1].

Der er lidt forskellige myter om oprindelsen af navnet BESK, (se f.eks wikipedias artikel) og navnet DASK var det indlysende ordspil på BESK.

I begge tilfælde er der ret overvældende evidens for at forkortelsen kom før hvad den blev påstået at forkorte og man skal derfor nok ikke lægge yderligere betydning i "sekvens" end at det startede med "s".

[1] Nogen burde kortlægge hvor binært kompatible disse maskiner egentlig var...

Log ind eller Opret konto for at kommentere