Danmarks førende e-valgsforsker: Forkast lovforslag om e-valg
Torsdag den 7. februar skal politikerne i folketinget diskutere og førstebehandle et lovforslag, der vil gøre det lovligt at bruge computere i stemmeboksen til valg, i stedet for et blyantskryds på en stemmeseddel af papir.
Men står det til en af landets førende eksperter i e-valg og sikkerhed, skal politikerne stemme nej til forslaget. Det vil være at spille hasard med en i dag meget velfungerende valgproces, der er finjusteret gennem mange år, mente Joseph Kiniry, der er blevet udnævnt til professor på DTU Informatik.
Den meget klare udmelding var en del af hans tiltrædelsesforelæsning på DTU, der blev holdt fredag eftermiddag.
»Jeg anbefaler Folketinget at afvise lovforslaget. Lad jer ikke forblænde af ny teknologi. Eller som min mor siger: Hvis din ven sprang ud fra en bro, ville du så også selv gøre det?« sagde han, med henvisning til de mange lande i verden, hvor man i dag bruger computere i stemmeboksen, eller ligefrem tilbyder borgerne at stemme via internettet.
Joseph Kiniry har før sin udnævnelse til professor på DTU været lektor på IT-Universitetet som en del af forskningsprojektet Demtech, hvor han stadig er tilknyttet. Her skal en blanding af it-forskere og folk med samfundsvidenskabelig baggrund undersøge, om valgprocessen kan forbedres med teknologi, uden at det går ud over vælgernes tillid til resultatet.
Før det arbejdede Joseph Kiniry i Irland og i Holland som e-valgsforsker, og i begge lande er man faktisk endt med at droppe e-valg.
»Der er brugt billioner af kroner i USA på e-valg, en halv milliard kroner i Irland og flere hundrede millioner kroner i Holland. Lad os ikke gentage andres fejltagelser,« sagde professoren fra talerstolen til forelæsningen, der havde tiltrukket flere hundrede tilhørere.
Fra tilhænger til modstander af stemmemaskiner
Erfaringerne fra de andre lande skræmmer nemlig, og de systemer, som Joseph Kiniry selv har undersøgt nærmere, har alle været sikkerhedsmæssigt håbløse. I Holland brugte man for eksempel i mange år nogle simple computere udviklet i 1980’erne over det meste af landet - men det viste sig, at det var muligt at skifte softwaren og dermed valgresultatet fra maskinen ud på få minutter ved hjælp af en ny EPROM-kreds og en skruetrækker.
»Jeg har evalueret mange e-valgssystemer og generelt er det noget, som er klasket sammen, og som så bliver godkendt af nogle eksterne auditører, der ikke forstår systemet og kun tjekker, at maskinen kan holde til at blive tabt på gulvet. Jeg har for eksempel set 50.000 linjers Delphi-kode uden nogen dokumentation, som blev brugt til at køre hele valget,« sagde Joseph Kiniry.
Problemerne med USA’s e-valg var så massive, at Joseph Kiniry slet ikke forsøgte at gennemgå dem.
»I USA er det et mareridt. Der er en grund til, at jeg bor i Danmark nu,« konstaterede han tørt og forklarede, at en lov i kølvandet på valgfarcen i Florida i 2000 tvang de amerikanske kommuner til hurtigt at købe nyt udstyr for milliarder af dollars, uden at der var tid til at undersøge sikkerheden godt nok.
Men netop dette valg og de problemer, der var dengang med de gamle, mekaniske stemmemaskiner, fik Joe Kiniry til at interessere sig for muligheden for at skifte til moderne computerteknologi og e-valg. I begyndelsen som en svoren tilhænger.
»Jeg er fra Florida og valget i 2000 var ufatteligt tæt, med få hundrede stemmers forskel. Men samtidigt var der mange stemmer, som ikke blev talt med, fordi de ikke var udfyldt rigtigt. I hele USA var der fire millioner stemmer, som ikke blev talt med. Jeg tænkte, at det var en perfekt mulighed for at bruge computere til at gøre valget bedre og mere præcist. Men jeg var naiv og tåbelig,« sagde han.
Problemet er, at de grundlæggende og ufravigelige principper for et demokratisk valg - blandt andet stemmehemmelighed og transparens - er ekstremt svære at kombinere med brugen af computere.
»Vi har brugt valg i tusindvis af år. Processen er blevet fintunet over alle årene. Vi har set, hvad der virker, og hvordan man undgår forskellige angreb, gennem mange, mange år. Men selv en lille ændring i måde, man holder valget på, kan have store konsekvenser. Og at introducere computere i den proces ændrer ikke bare valghandlingen, men også demokratiet markant,« sagde Joseph Kiniry.
I nogle sammenhænge kan det være en hjælp at bruge en computer, for eksempel så blinde og andre handicappede kan stemme selv, uden hjælp fra andre. Men ellers ønsker Joe Kiniry ikke, at Danmarks valg skal ske via computere.
»Min holdning, som er udviklet over de sidste ti år, er: Jeg vil ikke se computere i stemmeboksen, udover i specifikke situationer, som når det er en hjælp til handicappede. Og computere må ikke bruges i stemmeboksen uden papirspor, ligesom alle stemmer skal tælles op manuelt,« sagde professoren.
Alt software, der bliver brugt til et valg - også i resten af valgprocessen, for eksempel til optælling af stemmer - skal være open source og i offentlig eje. Softwaren skal udvikles og behandles som et sikkerhedskritisk system, lød hans vurdering.
Giv forskerne tid, før beslutningen tages
Demtech-forskningsprojektet, som er uafhængigt og helt åbent for alle at følge med i, bør også få tid til at komme med anbefalinger og eksempler på teknologi, som lever op til kravene om fuld åbenhed, mente professoren, som jo også selv er en del af Demtech.
Først derefter bør politikerne se på, hvad mulighederne er for at ændre på valghandlingen. Der er også mange måder, man kan effektiviserer den nuværende, manuelle optælling, ved at bruge at bruge sorteringsalgoritmer og ved at veje stemmesedlerne ved den første optælling.
»Jeg har selv prøvet at veje stemmesedler, og det fungerer fint,« sagde han.
Uanset, at der måske er plads til små forbedringer af det danske valgsystem, skal det ske velovervejet, på videnskabelig grund, og ikke forhastes igennem med krav om e-valgsmaskiner i stemmeboksen, som lovforslaget lyder nu, mente professoren.
»Vi må ikke forkludre de nuværende danske valg, som der er brugt så mange år på at gøre rigtig gode. Danmark er et af de få steder i Europa, som endnu ikke har ødelagt det. Måske er der ingen, som lytter til mig, men så har jeg da i hvert fald fået sagt min mening og fået lidt fred,« sagde Joseph Kiniry.
