Danmark underskriver den kontroversielle anti-kopi-traktat ACTA

Alle EU-lande har nu tilsluttet sig ACTA-traktaten, der ligesom SOPA-loven i USA kan ramme legitime websteder. Fransk EU-politiker har sagt op i protest mod forløbet.

Ved en ceremoni i Japan torsdag tilsluttede EU-landene sig officielt ACTA-traktaten, og repræsentanter for 22 medlemslande var mødt op for at skrive under.

Læs også: Danmark og en del andre EU-lande har underskrevet ACTA

Dermed slutter EU-landene sig til USA og en række andre store lande, der skrev under på den omdiskuterede antipirat-aftale allerede i oktober 2011.

ACTA er en forkortelse for Anti-Counterfeiting Trade Agreement, som handler om at harmonisere reglerne globalt for kopivarer, for eksempel illegale kopier af tøj og medicin. Men ACTA omfatter også regler for piratkopiering på internettet, og det er denne del, som har vakt røre.

Der har nemlig ikke været meget åbenhed om ACTA, siden forhandlingerne om aftalen begyndte i 2007, og derfor står det heller ikke helt klart, hvad konsekvenserne kan blive på internettet.

Og det har ført til protester, ikke bare blandt polske borgere, der ifølge BBC har demonstreret mod ACTA, men også hos en fransk EU-politiker, der havde fået til opgave at undersøge ACTA-aftalen nærmere.

Det socialistiske medlem af Europa-Parlamentet Kader Arif kalder i et skarpt indlæg på sin hjemmeside hele forløbet for en farce og siger derfor nu sit job som ACTA-undersøger op. Det skriver Webpronews.com.

Der har manglet gennemsigtighed, og de indvendinger, som Europa-Parlamentet havde til ACTA, er blevet ignoreret totalt, raser han.

I USA førte forslaget om SOPA- og PIPA-lovene til en omfattende, international debat, og en koordineret protestaktion på internettet, hvor blandt andet den engelsksprogede del af Wikipedia gik i sort i 24 timer.

Læs også: SOPA er død: Lovforslag trukket

Omvendt har ACTA-aftalen, som er international, slet ikke fået samme opmærksomhed, indtil det nu er blevet underskrevet af EU-landene.

Læs mere om ACTA hos borgerrettighedsorganisationen Electronic Frontier Foundation.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (10)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 David Rechnagel Udsen

Siden hvornår har Nederlandene, Tyskland, Spanien, Slovenien og Kypern[1] meldt sig ud af EU?

Note: Spanien og Slovenien har tænkt sig at underskrive, men deres underskrift mangler af en eller anden grund på aftalen. Og ja, artiklen skriver også at kun 22 EU-lande har meldt sig på. Men det er vel næppe alle EU-lande som brødteksten foreskriver.

[1] Ja, jeg staver det med K. Deal with it.

  • 14
  • 3
#2 Per Gøtterup

Vi vil have en folkeafstemning om ACTA! - Vi afgiver store mængder online suverænitet med den traktat og derfor burde det være en selvfølge.

Men regeringen kan allerede nu godt gå i gang med at trække underskriften tilbage igen for der er MASSIVT flertal imod ACTA, ligesom der er imod SOPA og PIPA. Folk er nemlig ikke interesserede i at miste ytringsfriheden online.

  • 23
  • 0
#4 David Rechnagel Udsen
  • 6
  • 0
#5 Flemming Bjerke

ACTA er kun underskrevet af 22 lande. Nu skal landene hjem og få aftalen vedtaget før de kan ratificere den, og den procedurer er gået i gang nu. Så uanset hvor meget EU-parlamentet skulle stritte imod, hvis hovedparten af EU-landene ratificerer, så er ACTA i praksis indført (måske med nogle enkelte lande som undtagelse, jf. Euroen). Forskellen er blot at EU ikke kan tvinge de sidste lande til at gennemføre ACTA. Det forhindre ikke EU i at etablere samarbejde om ACTA med dem der har ratificeret.

  • 2
  • 0
#8 Martin Kofoed

Hvor mange andre regler og love sniges mon ind med 100% fravær af debat og offentlige høringer? Nu ved vi efterhånden ret meget om ACTA, men vi er jo også en hel del mere interesserede i nettets udvikling end den gennemsnitlige borger -- og ganske givet også den gemmensnitlige Christiansborg-politiker.

Danske politikeres sagsbehandling bærer præg af, at man har overladt det hele til teknokrater i centraladministrationen. Og det er egentlig ret så skræmmende. Hvilke folkevalgte danske politikere har eksempelvis sat deres underskrift på ACTA-papiret? Det kan godt være, "Anonymous" er en hackergruppe, men det er magthaverne åbenbart også.

Vi får heller ikke lov at stemme om Europagten til trods for at enhver kan se, at vi afgiver suverænitet, og til trods for at store dele af befolkningen er imod ikke bare pagten, men hele euroen som monetær konstruktion.

Der er ikke noget at sige til, hvis en enkelt eller to føler en begyndende lede ved vores udgave af demokrati.

  • 10
  • 1
#9 Flemming Bjerke

I tilfældet ACTA kan man især være utilfreds med: - EU-Kommissionens ekstreme hemmelighedskræmmeri. - de danske regeringers (og de fleste andre EU-regeringers) fuldkommen ukritiske støtte til ACTA. Folketinget har næsten intet fået at vide.

  • 7
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere