Danmark tager førstepladsen i forbruger-IoT i Europa

Illustration: Bigstock
23 pct. at danskerne har betjent ’smart home’-produkter inden for de seneste tre måneder.

Danmarks Statistik og Eurostat har undersøgt udbredelsen af forbruger-IoT i EU. Her ender Danmark på en klar førsteplads.

Det er første gang, udbredelsen af intelligente internet-forbundne produkter måles i EU. Det fremgår af Nyt fra Danmarks Statistik.

23 pct. at danskerne har betjent ’smart home’-produkter inden for de seneste tre måneder, og hjemme-IoT-produkter blev anvendt af 10 pct. af europæerne i 2019.

Læs også: Sikkerhedsekspert: »IoT er som asbest. Om 20 år vil folk undre sig over, hvad vi havde gang i«

De nordiske lande samt Nederlandene topper generelt listen over anvendelsen af ’smart home’- løsninger i hjemmet. Intelligente produkter er væsentligt mindre udbredt i Frankrig og Tyskland, der med 9 pct. ligger lige under EU-gennemsnittet.

Intelligente el-pærer, alarmsystemer, musikafspillere, termostater, stemmestyrede personlige assistenter, badevægte, robot-støvsugere og plæneklippere er alle eksempler på 'smarte' produkter og løsninger, der vinder frem i danskernes hjem.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (2)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Tommy Calstrup

Jeg ved ikke, om det er en førsteplads, vi skal være stolte af.
Skyldes den, at vi har større teknisk forståelse, end tyskere og franskmænd? Næppe!
Skyldes den, at vi tror, at alt er smart, bare ordet indgår i produktnavnet? Måske!
Skyldes det, at vi ikke forstår bagsiden af massiv overvågning? Helt sikkert!
Kan der komme noget godt ud af det? Måske vi snart får "smarte" dimser, som lærer dansk, før de lærer tysk og fransk?

  • 1
  • 1
Log ind eller Opret konto for at kommentere