Danmark sadler om: Corona-app skal bygges på Apple/Google-løsning

14. maj 2020 kl. 12:494
Danmark sadler om: Corona-app skal bygges på Apple/Google-løsning
Illustration: petovarga / Bigstock.
De danske myndigheder vil alligevel basere den kommende corona-app på teknologi fra Apple og Google. Det skal blandt andet imødegå privacy-bekymringer.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Den danske app til smittesporing i kampen mod coronavirus skal baseres på det framework, som it-giganterne Apple og Google har lagt frem.

Det skriver Fagbladet 3F.

De danske myndigheder har tidligere lagt op til en centraliseret løsning, hvilket har affødt privacy-kritik fra både forskere, politikere og aktivister.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Siden har sundhedsminister Magnus Heunicke i første omgang meldt ud, at man undersøgte mulighederne for et samarbejde med de amerikanske virksomheder, og nu lyder meldingen så, at man har sadlet helt om.

»Eksperterne i det her vurderer, at decentral opbevaring af data er udtryk for ‘best practice’ i forhold til privacy by design, og at teknologien fra Apple og Google vil være mest effektiv i forhold til smitteopsporing,« siger ældre- og sundhedsminister Magnus Heunicke ifølge Fagbladet 3F i et svar i folketingssalen.

Det er it-virksomheden Netcompany, der udvikler den danske corona-app.

4 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
4
14. maj 2020 kl. 23:42

Ja, tak.

Det var tricket med, at appen i første omgang (1. fase) giver brugeren anonymitet. Og når man så har haft den installeret en tid og er blevet fortrolig med den... Vupti! Tilføjes en ny funktion (2. fase), hvor al anonymitet (fra 1. fase) sættes over styr, fordi appen nu tilbyder mulighed for log ind med NemID.

Det er såmænd bare det, jeg gerne vil sikre mig, er helt og aldeles skrinlagt.

Jeg vil se det, før jeg tror det.

2
14. maj 2020 kl. 13:54

Det lyder – foreløbig – godt, synes jeg. I forhold til alternativet, den eksisterende model.

Hvorledes med appens ”fase 2”?

Der gav mulighed for – hvis man er blevet testet for covid-19 – at logge ind, via NemID, og få svar på, om ens prøve er positiv eller ej.

Som det er i dag, bliver resultaterne fra coronatests registreret i Statens Serum Instituts såkaldte MiBa-registrer. Disse resultater skal så overføres til appen – sikret gennem login med NemID.

21.04.20: https://www.dr.dk/nyheder/penge/danmarks-corona-app-har-faaet-et-navn-her-er-detaljerne

Er denne feature nu helt skrinlagt? Nogle der ved?

Med andre ord: Er vi med denne nye udmelding helt fri af centrale databaser, lagring af følsomme personoplysninger og personidentifikation?

1
14. maj 2020 kl. 13:44

Det er jo længe siden man begyndte at tale om en app. Og hvis den skal hjælpe, så skal den jo også ud før folk ikke tager Corona alvorligt.

Lige nu er epidemien på aftagende, og når anden runde kommer, så er det langt fra sikkert at man får folk med på det her.