Danmark og Grønland indgår samarbejdsaftale om at styrke cyberforsvaret

25. oktober 2022 kl. 10:28
Ilulissat, Grønland
Illustration: patano/Wikimedia Commons.
Parterne har indgået en aftale, der blandt andet betyder, at Center for Cybersikkerhed skal bistå Grønlands digitaliseringsstyrelse med uddannelse og træning inden for cyber- og informationssikkerhed.
Artiklen er ældre end 30 dage

Center for Cybersikkerhed (CFCS) og Grønlands digitaliseringsstyrelse har netop indgået en samarbejdsaftale om at styrke cybersikkerheden i landet, skriver CFCS i en pressemeddelelse.

Grønland har de seneste år oplevet en stigning i cyberangreb både mod private virksomheder og offentlige myndigheder, ifølge Grønlands landsstyreformand, Múte B. Egede.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Derfor er det vigtigt at kunne trække på højt kvalificeret rådgivning og opbygge kompetencer i landet, uddyber han. Helt konkret skal CFCS bistå med uddannelse og træning til ansatte i Grønlands digitaliseringsstyrelse for at styrke kompetencer inden for cyber- og informationssikkerhed.

»Fremmede stater og kriminelle hackere udgør en vedvarende cybertrussel mod Grønland. I 2022 har vi set flere cyberangreb, der har påvirket samfundsvigtige funktioner i Grønland, blandt andet i form af nedetid i borgervendte tjenester i centraladministrationen og i sundhedsvæsenet. Hændelserne afspejler cybertruslens alvor. Som et led i at styrke samarbejdet om cyber- og informationssikkerhed, er det derfor et vigtigt skridt, at vi nu har en helt konkret aftale om, hvordan vi i fællesskab kan bidrage til at sikre fremdrift og robusthed i det grønlandske cyberforsvar«, siger chef for Center for Cybersikkerhed, Thomas Flarup, i pressemeddelelsen.

CFCS vil også øge sin rådgivningsindsats, og parterne vil mødes løbende for at udveksle viden og erfaringer. Ifølge pressemeddelelsen, kan man gennem samarbejdet få udpeget relevante myndigheder og virksomheder i Grønland, som kan tilslutte sig CFCS' sensornetværk, der giver myndigheden bedre mulighed for at hjælpe, hvis organisationerne bliver angrebet.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger