Danmark ikke klar til kampen mod hackere

Illustration: Andreus/CanStockPhotos Inc
På trods af al den data og økonomi, der er i danske it-systemer, så er vi slet ikke forberedt på de angreb, der kan ramme os i fremtiden.

Flere eksperter mener, at der i Danmark bliver gjort alt for lidt for at tage kampen op mod it-kriminelle. Det skriver Finans.

Danmark havde ikke en officiel cybersikkerhedsstrategi før 2014, og den er ikke blevet opdateret siden da.

En rapport fra Deloitte kalder Danmark ‘det fjerdemest udsatte land i verden’.

Læs også: It-sikkerhedsvirksomhed: Statslige ip-adresser i WannaCry-data

Hos Kaspersky kan man godt genkende truslen mod Danmark.

»Hackerne har bevist, at de godt kan, og de går efter de steder, hvor pengene er. Vi er måske et lille land, men vi er helt sikkert i søgelyset, det er der slet ikke nogen tvivl om, for vi har en god økonomi,« siger Leif Jensen, direktør for Kasperskys nordiske afdeling.

I lys af både det globale WannaCry-angreb i sidste uge og afsløringerne af, at Forsvaret er blevet hacket, kunne man forvente, at nødvendigheden af cybersikkerhed blev tydelig.

Danmark har dog ifølge Politiken takket nej til at være en del af Natos center for cybersikkerhed.

Læs også: Lazarus Group muligvis bag WannaCrypt-angrebet

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (1)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Bente Hansen

"En rapport fra Deloitte kalder Danmark ‘det fjerde mest udsatte land i verden’."

Som er bestilt og betalt af dem som vil have flere penge, selv om de har fået rigeligt, og stadigt ikke kan beskytte os.

De har ellers meldt ud at de er klar, så nu skal Nord Korea, HOST nej det var NSA, nej det var .. Angribes så vi kan få noget for vore alle sammen penge. :-( Har de bare sovet i timen, og spildt vores penge.

http://politiken.dk/forbrugogliv/digitalt/art5558660/Danmark-er-klar-til...

En Lille milliard til, svarende til 5% af forsvarsudgifterne og en halv til Cyberkrigerne på 2.5 %, Det burde da være nok ?

Sammen med det til FET og andre, så bruges mindst 10% af vores forsvarsudgifter på cyber et eller andet. Det er hvis ikke penge de mangler.

Nok mere en anden "angrebsvinkel" i stedet for at overvåge os alle sammen, og købe hack til at lave bagdøre, og ødelægge sikkerheden i vores alle sammens infrastruktur. Så burde de nok arbejde på at beskytte den, sådan rigtigt. Måske sådan som obs, på egen mail server, og andre småting. Og fravalg af enheder og udstyr produceret i Kina, Rusland, UK og USA. Men kun tillade udstyr fra EU, af sikkerheds grunde.

Det er på tide at der kommer demokratisk kontrol med vores 3 stjernet, både på økonomi og den strategiske side. Der findes også dommer, jurister, og revisorer, som kan sikkerhedsgodkendes, og som kan holde mund.

  • 2
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere