På trods af at Danmark er godt med på beatet, når det gælder digitalisering af samfundet holder vi alligevel troligt fast i kontormiljøets grand old man.
Telefaxen bliver den dag i dag fortsat brugt af så mange, at Danmark lander på en femteplads på verdensplan, når det gælder antallet af fax-brugere pr tusind indbyggere. Det skriver teknologileverandøren Brother i en pressemeddelelse, der henviser til en opgørelse fra send-din-fax-gennem-os-leverandøren fax87.com
Det er især ervervslivet, organisationer og det offentlige, der skal have æren for Danmarks høje placering på listen. Årsagen skal findes i, det i flere tilfælde ikke er muligt at anvende de nyeste digitale teknologier, når der skal kommunikeres med visse hjørner af verden, hvor infrastrukturen ikke er gearet til det.
Derfor kan det altså være nødvendigt at sende informationer såsom ordrepapirer med en teknologi, der ikke kræver så meget af den lokale båndbrede og teknologiske standard.
Selv om fax-salget er let faldende forventer Brother Nordics marketingschef Henning Elkjær, at telefaxen har mange år igen.
»Mange har spået faxens død gennem de seneste 10 til 15 år og helt op til nu. Det ser dog ikke ud til at ske lige med det samme. Det kan vi se på vores salg af telefax og på nye analyser, som spår telefax et liv adskillige år frem i tiden«, udtaler han i pressemeddelelsen.
Telefax – dinosauren, der bare ikke vil uddø
Sylvester Hvid PR - 10. oktober 2013
Danmark er blandt de fem lande* i verden, som har flest fax-brugere. Brother er i dag Danmarks suverænt største leverandør af fax-maskiner – og selvom markedet falder langsomt, sælges der fortsat tusinder af telefax hvert år. Brugere er især virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder, der kommunikerer meget med udlandet.
Selvom e-mail, digitale signaturer og smartphones er blevet populære kommunikations-værktøjer i danske virksomheder, har de ikke formået at udrydde en af kontorlivets ægte dinosaurer.
Tværtimod lever telefaxen fortsat i bedste velgående. Hvert år sælges i tusindvis af fax-maskiner på det danske marked. Enten som selvstændige telefaxer eller som integreret del af de populære alt-i-én-printere.
Absolut førende på både telefax og alt-i-én printer med fax er Brother. De seneste analysetal** viser således, at Brother har en markedsandel på 66 pct. i laserfax og 100 pct, når det gælder thermo-transfer faxmaskiner.
Danmark i faxens verdenstop
Danske politikere har normalt travlt med at prale af, at vores land hører til de mest digitaliserede i verden. Vi har en stor udbredelse af internet, hurtige netforbindelser, og stort set alle har en pc til sin rådighed.
Ikke desto mindre hører Danmark til blandt verdens mest fax-forbrugende lande. Faktisk ligger Danmark på 5. pladsen* i verden, når der måles på antal fax-brugere pr. tusind indbyggere:
Japan 93,31
USA 55,28
Tyskland 45,55
Sverige 41,63
Danmark 39,23
Norge 36,04
Erhvervslivet storforbruger af fax
Det er erhvervsliv, organisationer og den offentlige sektor, som fortsat holder liv i fax-dinosaurerne.
I mange virksomheder bruges fax f.eks. til modtagelse af ordrer – og når man skal kommunikere med udlandet, kan den papir-kvittering, som fax tilbyder, være en simpel nødvendighed.
Endelig findes der mange steder i denne verden, hvor man ikke er helt med oppe på ”beatet”, når det gælder ny teknologi, eller hvor internet-forbindelserne ikke er så hurtige som i vores del af verden. Dér kan fax fortsat være en god løsning.
"Mange har spået faxens død gennem de seneste 10 til 15 år og helt op til nu. Det ser dog ikke ud til at ske lige med det samme. Det kan vi se på vores salg af telefax og på nye analyser, som spår telefax et liv adskillige år frem i tiden,” forklarer marketingchef Henning Elkjær fra Brother Nordic A/S.
Seneste nye faxmaskine
Som en af meget få i verden udvikler og producerer Brother fortsat nye telefax-maskiner, ligesom mange af Brothers alt-i-én-printere fås med fax integreret.
Det seneste skud på stammen hos Brother er FAX-2840. En hurtig og fleksibel faxmaskine med laser, som passer til behovet hos de fleste mindre og mellemstore virksomheder.
I stil med Brothers øvrige kontormaskiner hører FAX-2840 også til det mest miljørigtige og energi-besparende udstyr, man kan købe. Faxmaskinen er således certificeret af ENERGY STAR og tyske Blauer Engel, der betragtes som en af verdens skrappeste miljø-standarder. Blauer Engel minder meget om den nordiske Svanemærkning.
- Ifølge Fax87.com, august 2013. ** Ifølge DMR, markedsandele for 1. halvår 2013 i Danmark.
Yderligere information fås hos:
Marketingchef Henning Elkjær, Brother Nordic A/S, telefon 43 31 31 31, e-mail: he@brother.dk
eller
Leif Bomberg, Sylvester Hvid PR, telefon 38 32 22 30, e-mail lb@shc.dk
Forslag til billedtekster:
(1)
Brother har fremstillet faxmaskiner i mange år – her er det en ældre Brother FAX-1020. Selvom mange tror, at telefax nærmest er uddød, lever kontorets dinosaurer fortsat i bedste velgående.
(2)
Brother FAX-2840 er en moderne, hurtig og miljørigtig faxmaskine. Mange avancerede funktioner gør telefaxen effektiv at arbejde med.
((Fotos er til redaktionens gratis anvendelse))
Om Brother
Brother Nordic A/S er en førende leverandør til det nordiske marked. Selskabet er eneimportør af Brother printere, alt-i-én-printere, telefax og labelsystemet P-touch. Brother leverer produkter af høj kvalitet med ydelse og funktionalitet i topklasse – alt sammen til konkurrencedygtige priser. Flere af Brothers produkter er markedsledende. Brothers produkter sælges og distribueres gennem et bredt net af forhandlere og distributører. Brother Nordic A/S har 78 medarbejdere på sine kontorer i Ishøj, Göteborg, Helsinki og Oslo. Se mere på www.brother.dk eller www.brother.com