Danmark fører i bredbåndsudviklingen

Danmark ligger helt i top, når det kommer til udbredelsen af bredbånd i hjemmene. Det viser en ny undersøgelse.

Danmark er det mest opkoblede land i Europa, når det gælder udbredelsen af bredbånd i de private hjem. Det viser en undersøgelse, udført af analyseinstituttet Gartner.

Undersøgelsen viser, at lige under halvdelen af de danske husstande i 2005 var koblet op til en bredbåndsløsning, mens Frankrig var nede på en tredjedel og Tyskland på under en fjerdedel.

Prognosen viser, at Danmark i år vil blive overhalet af Holland, mens vi i 2010 igen vil få førertrøjen med godt 68 procent. Frankrig vil være nået op på lidt over halvdelen af husstandene og Tyskland lidt under.

Ifølge Gartner er væksten på det vesteuropæiske marked ikke, hvad den har været, selv om markedet ikke har opnået en fuldstændig mætningsgrad endnu. Derimod skyldes truslen om faldende overskud hos udbyderne, at der er kommet mere konkurrence.

Bredbåndshastigheden vil ikke længere være måden af skille sig ud på. Derimod er det de webbaserede applikationer og services, hastigheden kan bruges til, og som forbrugerne vil efterspørge, der vil være vigtig at kunne tilbyde.

Gartner regner dog med, at Danmark om få år vil være tæt på mæthedsgraden, som her vil ligge på omkring 70 procent.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (4)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Thomas Lønskov Luther

Hvad er lige definitionen på "Bredbånd"? Er det den sædvanlige 256kbit forbindelse (eller accepteres også 128kbit)? Bredbånd som virkelig kan bruges til noget bør være minimum 2mbit i download og helst 1mbit i upload, men 512 kan også bruges så længe der ikke forventes for meget.

Jeg syntes egentlig også det er sjovt at der af og til kommer undersøgelser der viser at Danmark ligger i bunden hvad angår bredbånd, mens andre undersøgelser (som denne) viser det stik modsatte... Det virker som et klassisk eksempel på at statistik kan bruges til at bevise alle tænkelige scenarier med samme datamængde.

Thomas

  • 0
  • 0
#3 Kim Schulz

jeg erindrer også at det er knapt 150kbit download som de "definerer" som bredbånd. Spørger man TDC, så er 128k dog også et bredbåndsprodukt. Personligt finder jeg denne definition aldeles oldnordisk og jeg føler slet ikke at danmark er med på bredbåndsbølgen set i forhold til f.eks. Sverige. Ja det er rigtigt at Sverige ikke har ret godt net ude i de fjerne områder væk fra storbyerne, men i modsætning til danmark, så har de i sverige jo netop også en udfordring i at nå disse områder. I danmark har vi ikke dette problem, men blot nogle firmaer som holder udviklingen kunstigt tilbage.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere