Danmark er euro-hackerland nummer et

En ny opgørelse viser, at Danmark er et rigtigt hackerland. 5.1 procent af hackerangreb mod danske computere kommer fra en computer i Danmark.

Danskerne er dygtige til det der med hacking. I hvert fald viser en ny opgørelse fra den offentlige sikkerhedsorganisation DK Cert, at hele 5,1 procent af hackerangreb mod danske computere har sin oprindelse fra en computer i Danmark, mens svenskerne kun kan mønstre 0,5 procent af angrebene, skriver Børsen.

Historien melder dog ikke noget om, hvorvidt der er tale om danske hackere eller eksempelvis botnet-indlemmede pc'ere i Danmark.

Danmark ligger på en international sjetteplads over hackerlande, der foretrækker danske computere, mens USA ligger på førstepladsen, Kina på andenpladsen og Sydkorea indtager tredjepladsen.

Lige efter Danmark på listen over hackerlande kommer Tyskland med 3.3 procent.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (4)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#2 Carsten Jørgensen

CERT's statistik er selvfølgelig nytteløs fordi vi ikke får at vide hvad tallene dækker over.

Hvordan defineres "et angreb"? Er det f.eks. et DoS-angreb, et exploit eller et probe imod en lukket port? "5.1%" af hvor meget, indsamlet hvor og af hvem, hvordan er informationen indsamlet?

Det kunne sikkert være interessant at se udvikling over tid, men som tallene præsenteres er det bare støj.

  • 0
  • 0
#3 Jakob Møllerhøj Editor

Hej Jesper,

Skarpsindigt set, jeg kan se, at Børsen både har rettet i overskrift og artikeltekst umiddelbart efter, du har skrevet dit debatindlæg. Jeg har på den baggrund også rettet i ovenstående tekst. Angående afvigelsen i procentsatsen går jeg ud fra, den kan forklares på baggrund af det tidspunkt, Børsen har indsamlet data til originalartiklen. Tak for tippet,

mvh Jakob - Version2.dk

  • 0
  • 0
#4 Stig Johansen

Jeg havde sådan set de samme spørgsmål, men det ser ud til at de ovre hos konkollegaen har fået lidt uddybning. http://www.computerworld.dk/art/47464?cid=10&a=cid&i=10&o=4&pos=5

Der er tilsyneladende tale om computere på forskningsnettet og ikke danske computere som helhed.

De skriver også at der muligvis er tale om en orm, så vores gæt må vare at man(CERT) opfatter angreb som værende prober på PC'ere, og ikke angreb som helhed.

Det kunne måske klæde CERT at specificere en opdeling af angreb, så man måske kunne bruge tallene til noget.

Altså om det er de sædvanlige SMB/CIFS/SSH attacks osv. eller hvad ?

Jeg synes selv jeg har oplevet disse attacks på min DSL siden ca. årtusindeskiftet, så der er vel ikke så meget nyt i det.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere