Kommuner udsender breve for 15 millioner - for at slippe for flere breve

Illustration: REDPIXEL.PL/Bigstock
Det offentlige bruger 15 millioner kroner på at sende et brev til borgerne: Det er nu, du skal bruge Digital Post.

I 2014 kommer det sidste fysiske brev ind ad brevsprækken hos danskerne. Med overgangen til digital post, skal borgerne derfor tilmelde kommunikation fra det offentlige på e-Boks. Derfor sendes der et brev om korrekt tilmelding til Digital Post i 2014, skriver KL.

Læs også: Staten dumper med et brag: Ingen svarer på Digital Post

Det drejer sig om fysiske breve, der sendes til borgere, der ikke er tilmeldt Digital Post eller er tilmeldt, men ikke er tilmeldt for alle myndigheder. Borgere, der er tilmeldt alt i Digital Post kan også modtage et brev fysisk, men kommunerne kan i det tilfælde vælge at sende brevet digitalt. Ifølge KL koster den samlede manøvre 15 millioner kroner for det offentlige.

Læs også: Email-lastbilen ruller ind i ministeriet: Kan Vestager aflive digital molbo-praksis?

Det er dog ikke det sidste brev, det offentlige sender til borgerne. Bl.a. vil borgere, der ikke har været inde i deres digitale postkasse, når de modtager deres første digitale post, modtage et adviseringsbrev. Borgere, der fylder 15 eller borgere, der flytter til Danmark, vil også få et fysisk brev. Sidst er der en række fysiske breve, der sendes ud i forbindelse med borgere, der fritages for Digital Post - eksempelvis pga. handicap.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (20)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Niklas Pedersen

Jeg er en af de få danskere, der ikke har overdraget mit liv til DanID, og kan derfor ikke tilgå min e-Boks, som jeg havde inden deres elendige spyware system blev lanceret. Jeg har flere gang henvendt mig til e-Boks supporten for at få en løsning på dette problem, da jeg stadigvæk modtager post i e-Boksen, men de kan ikke hjælpe mig før jeg har et NemID.

Så hvis du vil modtage noget fremover fra det offentlige, så skal du bruge det meget frivillige NemID ;). I mit tilfælde bliver er det en befrielse og har allerede været det et stykke tid, men jeg frygter at den mere jævne dansker ikke har det på samme måde, men heller ikke ønsker at aflevere deres identitet til andre fremmede firmaer og mennesker.

Christian Nobel

Hvad sker der hvis man ignorerer det (mit forhold til kommunen er som yder, ikke nyder)?

Bortset fra det, hvordan har man tænkt sig at ældre, eller folk der har svært ved teknisk it (der er sikkert en del i den elitære centralmagt der ikke forstår at jævne mennesker ikke nødvendigvis befinder sig, og heller ikke skal, på samme plan) skal forholde sig - jeg ser en lurende katastrofe, hvor vi risikerer at få et kæmpestort C hold, som ender med at skulle betale dummebøder i gigantklassen.

Og hvad med folk der ikke ønsker at blive lagt ind under en Orwelsk overvågning - det her er jo Erich Honeckers våde drøm som djØFFERne er ved at søsætte.

Herudover, hvad var så lige begrundelsen for hele brevkassefarcen sidste år?

Christian Nobel

Brevkassefarcen?

Ja, en af begrundelserne for at Post DK kunne tvinge samtlige landets borgere til at udføre en del af deres arbejde, nemlig selv at hente posten ved skel, var begrundet i en argumentation om modtagelse af breve fra det offentlige.

Således kunne et privat reklameomdelingsbureau ved hjælp af en såkaldt "brevkasselov" tvinge samtlige landets parcelhuse til at skulle etablere en ny brevkasse (hvorefter Post DK så i stor stil overtræder færdselsloven ved at cykle eller køre på knallert på fortovet, gerne imod kørselsretningen!).

Casper Kvan Clausen

Hvad sker der hvis man ignorerer det (mit forhold til kommunen er som yder, ikke nyder)?


Du vil formodentlig blive tvangsoprettet fordi tilslutning er obligatorisk. Derefter vil al post fra det offentlige blive leveret i din eboks, og det vil juridisk anses for at være fremkommet når det er tilgængeligt dér. Situationen vil således være den samme som du befinder dig i i dag, hvis du undlader at åbne al post fra det offentlige. Der er så vidt jeg kan se ikke hjemlet nogen andre sanktioner.

Alternativt kan du udtrykke din civile ulydighed ved at søge om fritagelse. Lov om Offentlig Digital Post: "Erhvervs- og vækstministeren fastsætter nærmere regler om indgivelse af anmodning om fritagelse". Så EVM bør kunne fortælle dig hvordan du skal forholde dig. Jeg har dog en snigende mistanke om, at en begrundelse i tekniske bekymringer ikke vil føre til fritagelse.

Christian Nobel

Alternativt kan du udtrykke din civile ulydighed ved at søge om fritagelse. Lov om Offentlig Digital Post: "Erhvervs- og vækstministeren fastsætter nærmere regler om indgivelse af anmodning om fritagelse".

Og hvad har man tænkt sig at gøre ved de mange, mange mennesker her i landet der er mere eller mindre it-mæssige analfabeter, ældre der ikke lige fanger at de aktivt skal søge om undtagelse, folk der ikke lige forstår kancelli sprog etc, etc?

Vi taler om flere hundrede tusinde borgere i dette land, som vil ryge ned i et Kafkask hul - det er simpelthen uværdigt og en hån (men selv samme samfund har ingen skrupler med at indkassere skat fra den dygtige tømrer, som måske ellers er ordblind og har svært ved det med internettet, men som passer sit) - føj for lede.

Casper Kvan Clausen

Og hvad har man tænkt sig at gøre ved de mange, mange mennesker her i landet der er mere eller mindre it-mæssige analfabeter, ældre der ikke lige fanger at de aktivt skal søge om undtagelse, folk der ikke lige forstår kancelli sprog etc, etc?


Mit gæt er at man lader dem ryge i limbo, indtil der kommer lidt for mange ubekvemme historier om ældre der ikke har råd til mad etc. fordi de ikke har læst deres offentlige post. Herefter fritager man så større befolkningsgrupper én masse, og hele misèren ender med at have kostet en masse penge, besvær og fortvivlelse uden at have ført til nævneværdige besparelser.

Ove Andersen

Mine svigerforældre er landmænd, har ikke Internet, både da de ikke rigtigt er med på det med computere men heller ikke kan få nogen internetforbindelse på deres adresse. Og via mobilnettet er GSM data forbindelse meget også sporadisk og som regel ikke til stede.

Når de skal indrapportere moms, lave markplaner, selvangivelse m.m. så hjælper vi i familien dem, men det kan vi gøre fordi de ved at det er noget DE SKAL SENDE afsted og der er en frist.

Men hvis de begynder at MODTAGE breve, så kommer problemet, for de er jo ikke opmærksomme på at de skal komme forbi og vi skal tjekke deres Eboks. Og nej, de får ikke en email om ny post i deres Eboks, for de har ingen email adresse da de ikke har noget Internet at tjekke emailen på.

Hvad gør de? De har ofte bøvl med kommunerne når ting skal registreres, da kommunerne vil have de skal gøre det digitalt, og først når de har fået forklaret det er lidt besværligt i deres situation, så bliver de som regel hjulpet - men ikke altid..

Tine Andersen

Vi fik i juli pludselig et brev med et pænt rykkergebyr på vores spildevand mflr ting. Og hvorfor nu det? Jo, kommunen skiftede betalingssystem, den oplysning røg i min mands E-post, og den havde han glemt, han havde.

Vi fik ingen anden advisering, og da det var koblet til automatisk betaling, som kommunen så ændrede, så slam! Rykkergebyrer!

De endte da med at selv æde de rykkergebyrer, men vi fik en regning på 3000 kr, som vi troede var betalt. God sommerferie!

Og ja: Vi burde have styr på vores økonomi, men ting står til autobetaling fordi, vi ikke er gode til at styre økonomien. Det er ligesom pointen med autobetaling- ikke. :-P

At vores net så er aldeles latterligt, og kræver gl. kobber -og to mobilselskaber, er en anden sag. Jeg forlanger kommunen og andre sender mig et brev, det er ikke en selvfølge at jeg har printer- eller at jeg har net. Det virker som regel meget frustrerende langsomt, og det er uhyggeligt dyrt.

Og jo vi fik en printer omsider i år.

Men jeg kan ikke se, vi vinder noget på (tvangs-)digitaliseringen, snarere tværtimod. Ja og at en regning tilskrevet os begge ryger i mandens E-box- er... Fjollet. Det er en vigtig oplysning: kommunen har skiftet konto, men vi får brev (med rykker) mere end et ½ år efter.

Mvh
Tine- der skal tvinges, men hov: regningen er i vores begges navn?! Burde jeg ikke have fået en rykker- i januar så?

Henrik Madsen

Jeg er en af de få danskere, der ikke har overdraget mit liv til DanID, og kan derfor ikke tilgå min e-Boks, som jeg havde inden deres elendige spyware system blev lanceret.

Dette er ikke helt korrekt.

Du kan oprette dig hos PostDanmark på deres "e-posthuset", det gjorde jeg for at få mulighed for at få et pakkepost-skur ID (De der skure med låger de planter overalt hvor man kan hente pakker).

Stor var min overraskelse da jeg loggede ind med det ID jeg fik og jeg pludseligt ad den vej kunne få adgang til e-boks.

Dog har der lige været noget rumlen med at de nok lukker for OCES breve i E-boksen hvis man f.eks logger ind den vej.

Men alt det andet, kontoudtog, lønsedler, synsindkaldelser osv osv kan du sagtens se.

Jørgen Elgaard Larsen

Jamen - er NemID ikke frivilligt ?? For hvis det er det, kan de jo ikke tvinge en til at få det - og dermed tvinge en til at skulle bruge sin E-boks ???

Jo, det kan man godt. Det er en konsekvens af tvangsdigitaliseringsloven (Lovforslag L159 og L160 i 2012).

IT-Politisk Forening gjorde dengang Folketingents kommunaludvalg opmærksom på, at det ville kræve, at alle fik Nem-ID.

Det medførte en del spørgmål til ministeren (Bjarne Corydon). Han svarede bl.a.

Udgangspunktet i L 160 er, at alle der kan, skal tilsluttes. Hvis en borger anmoder om fritagelse, vil borgeren blive tilbudt hjælp og vejledning til at blive tilsluttet til Digital Post løsningen.

Når den obligatoriske ordning træder i kraft skal borgeren ikke længere indgå en frivillig aftale.

Alligevel blev loven vedtaget. Så nej, det er desværre ikke længere frivilligt at have NemID. Det er et tilbud, du ikke kan afslå.

Lars Skovlund

"Når den obligatoriske ordning træder i kraft skal borgeren ikke længere indgå en frivillig aftale." (Bjarne Corydon)

Vil det sige, at EULA for både E-boks og NemID forsvinder som dug for solen, og at jeg således ikke længere vil skulle forholde mig til en forbrugeraftale - men kun til loven? Så vidt jeg ved er det stadig sådan i dette land, at man som fagmand skal være ekstremt påpasselig med hvilke aftaler man indgår, hvis man ikke kan stå inde for dem.

Jesper Lund

Vil det sige, at EULA for både E-boks og NemID forsvinder som dug for solen, og at jeg således ikke længere vil skulle forholde mig til en forbrugeraftale - men kun til loven?

Godt spørgsmål...

Som Jørgen nævner, sendte IT-Pol en række indvendinger mod L 159 og L 160 til Folketinget sidste år.

Det kom der bl.a. dette svar fra Tvangsdigitaliseringsministeren ud af
http://www.ft.dk/samling/20111/lovforslag/l160/spm/2/svar/883785/1119826...

Når den obligatoriske ordning træder i kraft skal borgeren ikke længere indgå en frivillig aftale. Det betyder, at borgeren ikke længere skal give samtykke til behandling af personnummer. Der er i lovforslaget hjemmel til, at en privat systemansvarlig kan behandle personnummer. Borgeren skal heller ikke tiltræde vilkår. Der vil fortsat være behov for vilkår, men de skal præsenteres som information om blandt andet, hvordan digital post løsningen fungerer. Herunder skal det fx fremgå, hvad der sker med hensyn til fremtidig postmodtagelse og allerede leveret post i den digitale postkasse, hvis en person bliver fritaget.

Det kan vist ikke skrives mere kryptisk.. Du skal ikke indgå en frivillig aftale, men du skal præsenteres for nogle vilkår for at benytte tjenesten. Men disse vilkår er fastsat af e-Boks, ikke ved lov.

Christian Nobel

Alligevel blev loven vedtaget. Så nej, det er desværre ikke længere frivilligt at have NemID. Det er et tilbud, du ikke kan afslå.

Det der pisser mig voldsomt af i hele denne diskussion, er at man på ingen måde bliver taget alvorligt.

Hvis jeg f.eks. var religiøs, og ikke spiste svinekød, så var der ingen grænse for hvilke hensyn samfundet ville tage til mig.

Men hvis jeg siger at jeg simpelthen mener at den forvaltning der foregår af min digitale identitet er så dårlig at jeg ikke vil sætte den på spil, så skal jeg tvinges til at sætte den på spil alligevel - det vil sige at min holdning til den moderne verden, ud fra en moderne viden, den ingen værdi har, men hvis min holdning er baseret på et to tusinde år gammelt tankesæt, så skal det respekteres - tankevækkende.

Ikke at jeg vil gøre skepsis overfor de digitale løsninger til en religion, men bare for at sætte den undertrykkende dagsorden i et perspektiv.

Tilsvarende, hvis jeg er bygningsingeniør og bor på den ene side af en kløft, hvor der er en sti over til landsbyen på den anden side som det tager en time at gå, i stedet for at bruge den nyopførte "bro" hvor det kun tager to minutter, så vil de fleste respektere hvis jeg påpeger at broen kun er en ulykke der venter på at ske, hvorfor jeg selv hellere tager turen på en time.
(I sin tid var min far hunderæd fordi han dagligt var nødt til at køre under Fiskebækbroen mens de var ved at opføre den, og han påpegede flere gange at konstruktionen var forkert (desværre nok kun i et for lille forum, det var før der var noget der hed internettet), og det viste sig også at han havde ret - heldigvis kostede det ikke menneskeliv.).

Under alle omstændigheder vil man tit og ofte tage byggesagkyndige alvorligt, men her i landet reagerer man med at sprænge stien væk, således at den eneste adgang til byen på den anden side er via den usikre bro.

Ikke et demokrati værdigt.

Frithiof Andreas Jensen

Og hvad har man tænkt sig at gøre ved de mange, mange mennesker her i landet der er mere eller mindre it-mæssige analfabeter, ældre der ikke lige fanger at de aktivt skal søge om undtagelse, folk der ikke lige forstår kancelli sprog etc, etc?


Mobbe og håne dem naturligvis, "dumme-Agneta" og "tosse-Kurt" står givetvis allerede klar i kulissen.

Måske kan der spinnes et TV3 program over diverse simple folks klovnefald og forträdeligheder i deres möde med systemet med "Moral og Personligt Ansvar" skruet op til 11, lidt ala "luksusfälden", selv om IT egentligt er kedeligt.

Log ind eller Opret konto for at kommentere