Danmark bedste it-udviklere: Frie tøjler fik udvikler til at revolutionere hjemmeside

Illustration: Debitoor/Jonatan Pedersen
Udvikler hos Debitoor drog nytte af frie udviklingsdage og fik på kort tid reddet virksomheden for store udgifter til eksterne konsulenter og et besværligt CMS-system. Det sikrede ham en 2. plads i Årets IT-Talent for udviklere.

Vejen til top-3 i kåringen af Årets IT Talent 2017 begyndte for seniorudvikler Jonatan Pedersen, da en ansat med ansvar for Debitoors hjemmeside forlod virksomheden.

Arven fra den tidligere medarbejder var et content management-system, som var voldsomt tungt at danse med for skribenterne og udviklerne i firmaet.

Umiddelbart virkede det som den oplagte løsning at hyre eksterne hænder, som kunne få systemet til at svinge i den rigtige takt, men Jonatan Pedersen havde andre tanker.

Masser spændende job hver dag. Tjek de nyeste muligheder inden for software- og it-udvikling.

Med en fortid som Content og Product Development Manager hos Yahoo! og Kelkoo samt adskillige stillinger som seniorudvikler i en række virksomheder kunne han ikke lade være med at lege med ideen om at skabe sit eget system.

Derfor drog han nytte af de to dage hver anden uge, hvor udviklere i Debitoor har frie tøjler til at arbejde med vækstprojekter til virksomheden.

Nyt site hyldet i hele virksomheden

Han undersøgte mulighederne og slog sig sammen med en anden udvikler. Efter to dage kunne de præsentere ledelsen og kollegerne for ideen.

»Det nye site er meget hurtigere, bedre på mobil, og alle i virksomheden har lært noget nyt. Jeg regner med at være i firmaet i mange år og se mit it-barn vokse op,« fortæller Jonatan Pedersen, der blev projektleder for selv at implementere systemet.

Stort behov for it-projektledere. Er du den rette til jobbet?

Firmaet kunne med det nye, simple og velkørende site skåne budgetterne markant ved at undgå eksterne konsulenter.

Og udviklerne kunne spare tid på at bøvle med det tidligere Drupal-­system, der krævede betydeligt mere tid at arbejde med og kørte langsommere for brugerne.

Jonatan Pedersens løsning har i dag fuldstændig erstattet hele Drupal-systemet i Debitoor.

Artiklen er fra tidligere i år, hvor Mediehuset Ingeniøren(Version2, Ingeniøren og Jobfinder.dk) satte spotlight på de dygtigste blandt de mange kompetente it-specialister i Danmark.

Kåringen og prisen Årets IT-talent 2017 blev uddelt i tre kategorier, som de nominerede kunne vinde i: udvikler, konsulent og projektleder. Over sommeren vil Jobfinder udgive de artikler, som ikke tidligere har været publiceret.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize