Dankortterminaler i stort nedbrud efter gateway-fejl

Tusindvis af dankort-terminaler fra storleverandøren Point har været nede i halvanden time. Årsagen er nedbrud i gateway'en.

Butikker og forretninger med dankortterminaler og gateway fra leverandøren Point har i halvanden time måttet ty til alternative løsninger.

Fra 13.15 til 14.45 har gateway'en mellem Points og PBS' systemer været nede, og Point har opfordret virksomhederne til at bruge offline-transaktioner eller den gode gamle manuelle fluesmækker. Det bekræfter administrerende direktør i Point, Gerner Nielsen:

»Det er hamrende uheldigt, at gateway'en bryder ned, for det rammer tusindvis af terminaler,« siger Gerner Nielsen.

Han oplyser, at gateway-leverandøren Siminn er godkendt af PBS og siden april har leveret Points dublerede løsning på to lokaliteter, og at et nedbrud som dagens derfor ikke burde kunne ske.

»Derfor skal vi have nu have et møde med leverandøren i morgen for at rede trådene ud,« siger han.

Point er en af de allerstørste leverandører af kort-terminaler på det danske marked.

Opdateret 11. august 10.01: Ikke alle virksomheder med Point-terminaler har været ramt af nedbrudet, som det tidligere har fremgået af artiklen. Kun kunder, der også bruger Points gateway, oplevede fejlen.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (6)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Peter Larsen

Du roder vist producenter og forhandlere sammen...

Point og Sagem er producenter af hardware

BBS er en forhandler af forskellige produkter (før LD betalingssystemer svjh.. mfl)... ( og i øvrigt umulige at få kontakt til)

... og jeg er glad for jeg har en Sagem Flexi Solo stående i min restaurant ligenu...

Jens Madsen

Hvordan virker dankort systemet egentligt?

Er det internet baseret, eller bruger det et lukket netværk?

Hvis det er internet baseret, er så indbygget flere serveres IP addresser i terminalen, så hvis éen går ned, så kontaktes den næste på listen?

Kan man have en reserveudbyder, f.eks. baseret på 3G, hvis det faste net bryder sammen?

Umiddelbart virker det skrøbeligt, at nettet bryder sammen, fordi at nogle servere bryder sammen. Det naturlige vil være, at systemet var redundant, og at der altid findes et system som fungerer.

Vil de nye dankort terminaler virke off-line, så kunden ikke opdager noget, når serveren er nede? Førhen brugte man fluesmækkeren, men er det nødvendigt, med de nye terminaler?

Erik Børsting Hansen

@Peter Larsen; faktisk har I begge ret. Point har deres egne terminaler og BBS har deres. Men sidste år købte BBS Sagem og i år har PBS købt BBS. Desuden sælger PBS selv alle terminalerne.
Men hverken Point eller BBS er så vidt jeg ved HW producenter - de bliver produceret af andre internationale spillere. De laver blot egen "lokal" software til hw'en.

@Jens Madsen; Forbindelsen til PBS kører enten via telefonnettet (dial up per transaktion) eller mere almindeligt i dag via internettet. Alle terminaler har 2 ip adresser til gateways til PBS. Virker den ene bruges den anden. I dag lyder det til at begge Point's gw adresser har været nede. Så vidt jeg ved router de blot trafikken videre til PBS' servere.

Offline håndteres ved at transaktionen køres som normalt, blot kommer der en bon ud til kundens underskrift. Når der atter er forbindelse til PBS overføres transaktionen.

vh, Erik

Sebastian Andersen

@Erik

PBS og BBS; interesant hvis pbs har købt bbs, det havde jeg overset. Men rigtigt som også nævnt; BBS er fulstændigt umuligt at kommunikere med og få svar fra.

Offline transaktioner; jeg har set lidt forskellige opsætninger af Sagems og med chipkort kan man godt bruge pin og undgå underskrift, men jeg tror de flester har fået bundet offline sammen med signatur som backup af en eller anden grund.

@Peter

Rigtigt, jeg nævnte forhandlerne, men det er heller ikke fordi der er mange HW producenter på det danske marked; Banksys (point), Sagem (BBS) og Ingenico (BBS, tidligere LD's).

Så point er ej heller producenter.

Jan E. Sørensen

Tak til Artiklens forfattter, Morten, for klart og tydeligt at gøre opmærksom på hvad der er en opdatering. Bestemt et eksempel til efterfølgelse.

Det er rigtig fint at artiklerne løbende opdateres, hvis der er aktuelle oplysninger. Især når vi kan se, hvad der er kommet til siden den blev forfattet.

MVH
Jan

Log ind eller Opret konto for at kommentere