Dankort-system oppe igen efter mystisk nedbrud

Dankort-systemet skulle fungere igen over hele landet. Nets har endnu ikke noget bud på, hvorfor der opstod problemer i systemet tidligere i dag.

Efter at have været nede i hele landet her til eftermiddag skulle dankortsystemet nu være oppe igen. Nets, der står bag systemet, har ikke noget bud på, hvorfor problemerne opstod i første omgang.

»Det har været oppe at køre igen siden kvart over 14. Vi er i gang med at finde ud af, hvad der var galt. Det er en længere proces at få det kortlagt og at få foretaget foranstaltninger, så det ikke sker igen,« siger kommunikationskonsulent i Nets Ulrik Marschall.

Læs også: Dankort-problemer rammer hele landet

Dankortsystemet fik tidligere i dag omkring klokken 13 landsdækkende problemer, hvor nogle betalinger godt kunne gå igennem, mens andre blev afvist.

Nets har tidligere oplyst, at det under nedbruddet var muligt for de berørte forretninger at tage imod betalinger offline. Det vil sige, at terminalerne opsamler betalinger, indtil systemet kommer online igen.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere