DanID: Java-installation på Mac er nu som på Windows og Linux

Nets DanID er parat til at rådgive NemID-brugere om, hvordan de nu selv skal downloade og installere Java, efter Apple har fjernet Java-plugin'et fra Safari.

En sikkerhedsopdatering fra Apple har fjernet det Java-plugin til Safari-browseren på Mac OS X, som er nødvendigt for at benytte tjenester med NemID i Safari. Nets DanID forventer dog ikke store supportproblemer.

»Det er korrekt, at man som følge af den seneste opdatering fra Apple selv skal downloade og opdatere Java, som det også er tilfældet for brugere af Linux- og Windows. Dog er det meget enkelt, da browseren oplyser brugeren om, at der mangler et plug-in og herefter giver mulighed for at komme videre til downloadsiden med et par klik,« skriver kommunikationschef Søren Winge fra Nets DanID i et e-mailsvar til Version2.

Læs også: Apple fjerner Java-plug-in fra Safari-browseren i ny sikkerhedsopdatering

Ved at fjerne plugin'et vil Apple formentligt forsøge at øge sikkerheden for de brugere, som i dag har det installeret, men ikke har brug for det, fordi kriminelle ofte forsøger at udnytte sikkerhedshuller i Java-plugins til browsere.

Kommer man efter installationen af sikkerhedsopdateringen ind på en side som eksempelvis Borger.dk, som kræver Java, så vil man i Safari nu skulle downloade og installere Oracles plugin. Det skal man dog kun gøre én gang.

Derefter skal man dog løbende sørge for at opdatere Java, når Oracle udsender sikkerhedsopdateringer. Oracle frigiver normalt en opdatering tre til fire gange årligt, og de nye versioner af Java indeholder en automatisk opdateringsfunktion, som dog kræver, at brugeren siger ja tak til at installere opdateringerne.

Nets DanID vil i første omgang ikke udgive en særskilt vejledning til Mac-brugere, men vil i stedet se tiden an.

»Vores support er bekendt med den nye proces for brugere af Mac, så de kan vejlede brugerne af NemID. Vi vil løbende vurdere - som vi gør det med alle andre temaer - om det på baggrund af antallet af henvendelser vil være hensigtsmæssigt at udvide support-sektionen på vores hjemmeside med dette emne,« skriver Søren Winge til Version2.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (8)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Daniel Madsen

Nu hvor I er igang med rådgivningen. I en tid hvor hr. og fru Danmark pt. har travlt med at skifte PC'en ud med en iPad eller i nær fremtid en Windows RT tablet - hvordan mener I så at alle disse mennesker fremover skal tilgå deres netbank og offentlige services via NemID?

  • 5
  • 0
#4 Jakob Damkjær

Jo snow leopard kan kaldes forældet, funktionelt og bestemt ikke dårligt. Men fra et sikkerhedssynspunkt med de store forbedringer Apple med gatekeeper og andre tiltag, samt manglen af java 7 fra Oracle må man faktisk kalde snow leopard (10.6) forældet. Den eneste årsag til ikke at opdatere der kan forsvares er hvis ens hardware ikke er kompatibelt med mountain Lion (10.8) dvs. er tusse gammelt, ellers er det de bedste håndøre der nogensinde er givet ud for et OS.

  • 1
  • 1
#7 Jakob Dahl
  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere