DanID beklager forkerte argumenter: »IT- og Telestyrelsen har ret«

Det var forkert, at priserne er fastsat af IT- og Telestyrelsen, retter DanID nu sig selv, efter først at have placeret ansvaret for prisstigninger hos myndighederne.

Det var ikke rigtigt, hvad DanID fortalte om den prisstigning på den digitale signatur, som Telmore oplever, og det beklager firmaet nu. Påskeferien betød, at der var langt mellem de ansatte hos DanID, og derfor endte kommunikationschefen med at få forkerte oplysninger, forklarer hun.

»Vi kunne aldrig drømme om at komme med falske argumenter. Men her i påskeferien var der næsten ingen hjemme her, så jeg kom galt af sted, fordi jeg ikke havde bedre oplysninger,« siger Jette Knudsen fra DanID, som står bag NemID-løsningen.

Diskussionen om prisstigninger for den kommende NemID, der afløser den gamle digitale signatur, begyndte, da Telmore kritiserede priserne for NemID, som lanceres til sommer. I stedet for 2 kroner pr. bruger om året, skal teleselskabet betale 3,12 kroner fremover, hvilket fik firmaet til at opfordre de 700.000 kunder til at holde fast i den gamle løsning så længe som mulig.

DanID's svar til Version2 var onsdag før påsken, at prisen var fastlagt i aftalen med staten, men det var forkert. IT- og Telestyrelsen har sat et prisloft på 3,12 kroner, men DanID kan selv sætte prisen lavere end det, har centerleder Palle H. Sørensen siden forklaret til Version2.

Vil I så bruge muligheden for at sænke prisen, hvis de maksimale 3,12 kroner får store kunder som Telmore på barrikaderne?

»Vi er i dialog med Telmore, men vi fører selvfølgeligt ikke forhandling gennem Version2,« siger Jette Knudsen.

Hun nævner desuden, at NemID enten kan købes som en årsaftale på baggrund af antallet af unikke brugere eller som en klik-afgift pr. log-in. I forhold til listeprisen for de virksomheder der i dag har digital signatur på deres hjemmeside, vil hovedparten opleve at prisen faktisk kommer til at falde.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (5)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Henrik Stig Jørgensen

Såfremt man havde implementeret PKI som loven foreskriver (loven som ikke gælder), ville det være meget svært for CA at tage sig betalt pr. login da det ikke ville være muligt for dem at logge antal logins hos en online tjeneste.

Det ville ligeledes være stærkt tvivlsomt om de kunne kræve sig betalt for tjenester der accepterer SSL-authentication med certifikater udstedt af CA - det er jo bare et spørgsmål om hvilke root-certs som tjenestens trust-manager tillader.

De kunne derimod tage sig betalt for antal OCSP-forespørgsler, men det ville være ganske selvdestruktivt, da det må være i CA's interesse, at revokede certifikater ikke kan bruges.

Men selvfølgelig - med et fuldstændig fejldesignet og forkrøblet system, som NemID er alt muligt - bortset fra sikkerhed.

  • 0
  • 0
#2 Anonym

Njahh - det er kun delvist rigtigt.

TDC kræver en lignende abonnementsbetaling via krav om at virksomhederne indrapportede deres relationer.

Jeg ser ikke et problem i at der indgår betaling for sikkerhed, men det må

a) Ikke skævvride markedet eller blokere for konkurrence/innovation.

b) Ikke indebære at man betaler med persondata.

Og samtidig skal staten stille krav som gavner i stedet for at fokusere på at styre/kontrollere.

VTU har aldrig forstået business casen i sikkerhed - det tror pokker at det går galt når man bilder sig ind at man vil have borgerne til at gøre noget imod deres egen interesse.

Du har INGEN fordel af at blive identificeret, men du har en ved at kunne få en service UDEN at blive identificeret. Risiko koster selvom markedsdannelsen på risko ikke er særligt velfungerende, dvs. folk kan lave de vildeste fejl og nogen endda tror at risiko er til deres fordel.

  • 0
  • 0
#4 Klaus Elmquist Nielsen

Hvor er det lige vi har set det forløb før? Jeg mindes en historie om et energiselskab, som overtog en større gruppe kunder, satte en lejeudgift voldsomt op og fik deres kundeservice til at sige, at det var myndighederne der havde dikteret prisstigningen.

Håber så sandelig for danskerne at DanID har bedre stil!

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere