Dagens spørgsmål: Hvad blev der af Windows-diskene A: og B:?

Hvorfor hedder den første Windows-partition C:\? Og hvad er det der A:\ og B:\ egentlig for noget?

Hvorfor begynder drev-bogstaverne på Windows-systemer med C:\ og fortsætter videre med D:\, E:\ og så fremdeles?

Hvad blev der af A:\ og B:\?

Sådan lyder et nyt og meget populært spørgsmål på computer-forummet superuser.com fra en bruger, som må antages ikke at have været aktiv foran computerskærmen i 1980'erne.

»På Windows har du C:\ og alt derefter navngives med det efterfølgende bogstav. Så dit andet drev er D:\, dit dvd-drev er E:\, og isætter du en USB-nøgle, får den tildelt F:\, det følgende drev G:\ og så videre,« funderer brugeren og spørger derefter forummet:

»Men hvad er, og hvor er A:\ og B:\?«

Én af de andre brugere på forummet kommenterer spørgsmålet:

»Jeg føler mig virkeligt gammel ved at kende svaret.«

Her på Version2 må vi indrømme, at vi også er gamle nok til at kende historien bag A:\ og B:.

Men hvad er din egen forklaring på fænomenet? Og hvornår gled begreberne A:\, B:\, 5,25'' og 3,5'' ud af din it-bevidsthed? Bruger du selv A:\ og B:\ til hverdag, og til hvad? Giv dit besyv med i debatten nedenfor.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (67)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Peter Olesen

Har aldrig forstået hvorfor Windows(MS) insistere på at holde fast i denne arkaiske måde at angive partitioner på. De kan kalde deres devices hvad de vil, men jeg forstår ikke rigtigt denne angivelse af partioner.

Men førhen var det jo fordi bios reserverede A og B til floppies.

  • 0
  • 0
Lars Tørnes Hansen

A:\ og B:\ blev brugt på floppy-diskettedrev. Først var floppy diskette drev på 8" (tommer), senere 5,25" (tommer), og så 3,5". Som 12 årig nåede jeg lige at støde på 8" disketterne. Kort efter blev det så 5,25" disketterne, efterfulgt af 3,5" disketterne.

A:\ og B:\ virkede iøvrigt også med kun 1 diskettedrev, f.eks ved en kopiering af en fil fra A:\ til B:\

Det forgik sådan at filen blev kopieret ind i RAM fra A:\, så blev man bedt om at skifte diskette, som så blev kaldt B:\, og derefter skrev kopieringsprogrammet filen fra RAM ned på disketten.

Man skulle selvfølgelig have nok fri RAM til at have filen i RAM for der var ikke nogen harddisk - de var alt for dyre.

  • 0
  • 0
Kim Jensen

I mit projekt "udryd gammelt lort", har jeg en stabel disketter fra bl.a. Universitets årene, som jeg skal have gnasket mig igennem - heldigvis har jeg et USB floppy drev (3½"), da ingen af mine nuværende computere har et sådant mere. Men kigger man på data størrelsen & hastigheden, så er det ligefør at et Tandlæge besøg er mindre smertefuldt!

Men, mit ønske til Windows er snarere at de dropper brugen af backslash til folder separation, og anvender forward slash istedet - som alle andre OS'er. Hvad navne på deres partitioner/drev angår, så vil jeg give Mark ret i af Linux faktisk er bedre.

Mvh, Kim

  • 0
  • 0
Lars Lundin

Jeg har aldrig forstået hvorfor det er så vigtigt for brugere af andre operativsystmer end Windows at Windows stadig bruger drevbogstaver. Det er jo bare et navn.

Nej, det er ikke bare et navn.

Hvis jeg ellers stadig husker rigtigt, så skal man skifte drev med en kommando, der ikke er mage til den der bruges til at skifte directory (cd).

Under andre styresystemer kan man skifte fra et drev til et andet med cd (chdir), så logisk set er der under sådanne andre styresystemer ikke forskel på et drev (eller partition) og et normalt directory.

I den sammenhæng kan man opfatte drev-bogstavet som en ulempe.

  • 0
  • 0
Morten Worm Due

"Under andre styresystemer kan man skifte fra et drev til et andet med cd (chdir), så logisk set er der under sådanne andre styresystemer ikke forskel på et drev (eller partition) og et normalt directory.

I den sammenhæng kan man opfatte drev-bogstavet som en ulempe."

Mjae. Jeg kan højst få mig selv til at betragte det som anderledes end Linux måden at gøre det på.

  • 0
  • 0
Ditlev Petersen

Man kunne såmænd godt kopiere en diskette, der var større end hukommelsen. Så tog DOS den da bare i små bidder.

Jeg har stadig en maskine med 5 1/4" og 3 1/2" drev. Bare hvis nu ... Men jeg kan ikke læse de 5 1/4" med stor kapacitet, som vi brugte på Edb-skolen. Eller IBMs 2.88 MB 3 1/2" disketter.

Jeg har faktisk haft brug for 5 1/4" drevet engang omkring 1999, hvor nogle kundedata skulle reddes fra en backup.

  • 0
  • 0
Peter Jespersen

Drevbogstaver giver visse begrænsninger. Lokationen er fastlåst og så er der det med antallet af bogstaver i det engelske/amerikanske alfabet.

Var førhen meget skeptisk overfor VFS fremgangsmåden - nu kan jeg godt se fleksibiliteten i at montere det hele i et træ.

  • 0
  • 0
Ask Holme

NTFS har altså i en del år tilladt,at man mounte en partition til en mappe på et allerede mountet drev.

På den måde kan man godt lave en unix-lignende struktur, hvor c:\ svarer til / og øvrige ting så er mountet nedenunder. Men du kan nok ikke gøre det med reelt fysiske medier (altså DVD-drev etc.)

Personligt har jeg sidst rørt en diskette for nogle måneder siden da jeg fandt en pæn mængde i et glemt skab på arbejdet og sørgede for at få dem smidt ud

  • 0
  • 0
Jesper Poulsen

Du kan godt i Windows (ntfs vil jeg tror skal til)symlinke en partition til en mappe.

Ja, med NTFS kan man godt - men du skal stadug angive en start på partitionerne hvorfra og hvortil symlinket skal gå.

Det er også muligt at mounte en partition med diskmgmt.msc men det er stadig en kreativ måde som rent faktisk kræver en aktiv indsats. Hvis du bare sætter en disk til maskinen så få samtlige partitioner på disken et drevbogstav tildelt. Det samme gør diverse flash-kort og -sticks der tilsluttes via USB og printere.

  • 0
  • 0
Eskild Nielsen

Når vi nu blot taler navngivning, så er /etc altså heller ikke det smarteste set fra brugerens synspunkt. ;)

Avancerede brugere ved det står for 'Editable Text Configurations' eller noget der ligner.

Hvis en almindelig bruger skal til at lede i /etc efter noget, så er han i gang med debugging eller fejlretning

/esni

  • 0
  • 0
Jesper Poulsen

Når vi nu blot taler navngivning, så er /etc altså heller ikke det smarteste set fra brugerens synspunkt. ;)

Hvor mange brugere kommer i Windows' registreringsdatabase?

Der er procentvis flere der piller i registry end i /etc. Jeg kender en del ud over mig selv der har Linux på desktoppen og jeg er den eneste der kommer i /etc i ny og næ. Det er mere /var/log der er interessant at kigge i.

  • 0
  • 0
Jørgen Dürke Hansen

Det er ikke korrekt at A: og B: kun virkede med 1 drev. Jeg har haft adskillige maskiner med 2 stk 5.25" diskettedrev. Her var det muligt at kopiere diskene fra A: til B: og omvendt. Ligeledes har jeg også haft flere maskiner med 2 stk 3½" drev. Her virkede det også rigtig fint. Med hensyn til de 2.88MB floppyer der nævnes af andre så kræver det et specielt diskettedrev, idet sporene på selve diskene var anderledes.

  • 0
  • 0
Ebbe Kristensen

NTFS har altså i en del år tilladt,at man mounte en partition til en mappe på et allerede mountet drev.

Har prøvet det. Det virkede cirka 98% - ind i mellem gik der noget i ged så det holdt jeg op med. Jeg kan faktisk ikke længere huske hvad der skulle til for at få det til at virke igen men jeg mener det involverede tre fingre.

  • 0
  • 0
Christian Selch

Jeg er stadig selv aktiv bruger af både A:\ & B:\ - dog tjener de som formål til mine DVD-drev og ikke disketter som før i tiden.

Hvornår jeg dog sidst har brugt dem til floppy diskettedrev (og tilhørende disketter) må godt nok snart være en 2-3 år siden da hvor jeg tidligere gik i skole stadig fra tid til anden brugte dem.

  • 0
  • 0
Peter Andersen

Anekdote 1: da jeg blev forhindret i mit illegale forehavende grundet en crc fejl på diskette 23 af 28 Windows (eller var det Office) installationsdisketter.

Anekdote 2: da mine kollega-nørder valfartede ned i byen hvor IBM FORÆREDE OS2/Warp (whush) bort. OS'et blev distribueret på en stak disketter, som blev formateret og sikkert brugt til underlødige billeder fundet på bbs'er.

Anekdote 3: Da rengøringsdamen pænt ryttede op, og hængte 5.25" disketterne op på whiteboard-tavlen med magneter. True story.

Min første diskette: en 3" diskette, vistnok med en kapacitet på 180kb. Skulle vendes, drevet var enkeltsidet. Pris engang i 80'erne, omkring 100 kr. Dyrt - men mine primitive amstrad basic programmer fyldte kun få k stykket, så jeg var dækket ind for en god tid... Jeg sku blive klogere :)

Seneste kontakt: Så sendt som i går, blev jeg foreslået, af en offentlig myndighed, at aflevere en 5kb stor data export på en diskette (mails er åbenbart ikke troværdige nok).

Besynderlighed: At "save" ikonet i de fleste programmer er en diskette. Hvor manger under 30 genkender symbolet?

  • 0
  • 0
Claus Jacobsen

da jeg engang skulle hjælpe en dame med noget omkring de gamle "PC-kørekort". Et af spørgsmålene lød på hvilket drevbogstav cdrom drevet havde! Havde umiddelbart svært ved at se hvordan det kunne være fast? jeg er udmærket klar over at det ofte ville være d: såfremt maskinen kun havde en disk i sig - men alligevel - rent semantisk er det jo forkert da du jo sagtens kan have flere diske i og så kan det let få et andet bogstav.

Nå ja ryddede op i nogle gamle flyttekasser og fandt en hel kasse med 1,44mb disketter sidste weekend! - sammen med alt om data fra 98 og C't fra samme tid. (har desværre ikke flere C64 blade tilbage fra 84! :-) Det var ellers nostalgi )

Hvis vi lige kører Peters anekdoter videre.

havde selv problemer med en 54 diskette installation af slackware 0.99 tilbage i tiden - der var fejl på disk 26 og 44 mener jeg det var - så install tog lige en lille uge! :-)

  • 0
  • 0
Anders Kreinøe

Det er faktisk ikke helt rigtigt at det står for "Editable text configuration". Det er et navn der i dag er ganske brugt, og ganske sigende, efter som /etc er difineret af FHS som en mappe der indeholder statiske configurations filer.

Men i de tidlige Unix dage, før FHS standarden, blev det defineret som "etcetra directory" fordi det indeholdt alt det som ikke passede ind andre steder.

  • 0
  • 0
Simon Friis Vindum

Nu er /etc kun en mappe "advancerede" brugere kommer i, og de skal nok klare sig alligevel.

Imo er den største fejl ikke at Windows bruger drev bogstaver (selvom Unix ideen med at alt er en fil unægteligt er mere elegant), det betyder næppe noget for en normal bruger. Den største fejl er, at det rent faktisk er med drev bogstavet, at Windows presenter ens flytbare enheder i GUI'et.

Dvs. at hvis du tilslutter et USB-stick, viser Windows det i Computer med et eller andet ligegyldigt bogstav. De fleste Linux-distributioner derimod betegner flytbare medier ud fra deres label og størrelse, det er langt mere brugervenligt!

  • 0
  • 0
Lasse Reinholt

Forward slash virker fint som folder separator i PowerShell.

Det gør forward-slash stort set overalt i Windows - også i cmd.exe, i scripts, i Windows API'et og i alle dialogbokse, hvor man skal angive filer.

Selv med VS og gcc kan man skrive "#include foo/blah.h" i kildekoden og undgå en masse ifdef (og irriterende \ escape)

  • 0
  • 0
M.F. Rasmussen

Min første PC havde to 5½" diskettedrev (floppy), den næste havde ét 5½drev og en 10MB hardisk.

Men før den tid arbejde jeg med nogle Digital/DEC PDP-11 baserede systemer (midt 80'erne) og ét af dem havde en 8" floppy drev, som var "hardsectoreret" - altså der var ikke et eller to små "styrehuller", men en række små huller rund omkring det store centehul, og ud for hvert af de små huller var der en sector. Jeg kan ikke huske kapaciteten, men den har nok ikke været over 100K....

  • 0
  • 0
Michael Deichmann

og de omtalte 8" disketter har vist heller aldrig været brugt på PC'ere, men blev brugt på andre og tidligere microdatamater (som de kaldtes) og flere minidatameter. Jeg tror det var IBM AS/400 der brugte dem regelmæssigt som de sidste (inden for IBM verdenen sikkert). Det kan godt være at 24 drev bogstaver er en begrænsning, men det er næppe det store problem i de fleste forretningsanvendelser.

  • 0
  • 0
Finni Syndergaard

Den første "rigtige" computer jeg havde var en Partner fra Regnecentralen. Der var et A og et B drev. ingen harddisk. For at bruge maskinen skulle den altid startes med en diskette i A med C-DOS. Derefter kunne man lægge CP/M i den. Senere kom harddisken C drevet o.s.v. Så hvad er der blevet af A og B? De er vel bare udgået, står ubenyttet tilbage. Var det ikke noget med "logiske enheder" hvor styresystemet selv tildeler en drevbetegnelse i rækkefølge? Jeg synes dette system fungerer udmærket. Mine USB nøgler har godtnok forskellig drevtildeling fra den ene PC til den anden - E eller F men det klarer jeg ved at navngive mine nøgler.

MVH

  • 0
  • 0
Maciej Szeliga

Det har noget med BIOS at gøre og at man i øvrigt gerne ville have at der var sammenhæng mellem det man så i DOS og det man så i Windows. I BIOS'en var diskrækkefølgen fast: 1. disk er første FD, 2. disk er evt. anden FD, 3 disk er første HD, der var ingen drevbostaver bare numre og det blev så overført omtrænt til 64+disknr. gav asc for drevbogstav. En standard BIOS har ikke understøttelse for HD på diskenhed 1 og 2, i Windows vil vi kunne kalde det hvad som helst men bootede man på en DOS ville første HD igen hedde C.

I øvrigt brugte man B: ved diskkopiering selv i maskiner med kun et diskettedrev, man kunne ikke lave en "diskcopy A: A:" så B: virede som alias for A:

  • 0
  • 0
Jens Olsen

Mit første bekendtskab med en diskette var i gynmnasiet hvor vi havde en computer med ferritkerne lager. Den blev starte op ved at man først satte busserne korrekt med kontakter (lysdioder viste hvordan de enkelte bit var sat). Herefter indlæstes en hulstrimmel, og man var så klar til via en dialog på strimmelterminal af fuldende opstarten. Det var næsten lige så langsomt som opstart af en moderne windows-maskine...næsten :-)

Anyways. Den havde et diskettedrev til 8" disketter med en kapacitet på 160 kb. Da kapaciteten var så stor, kørt vi sædvanligvis med den opdelt i flere logiske partitioner. Men hvem har tillid til sådan en magnet-fætter...normalt tog vi programmerne med hjem på en hulstrimmel; så vidste man da at de var der og var intakte.

Senere fik jeg så det "lille, elegante ,højhastigheds" drev 1541 til min C64. Wow det var sager. Og så kunne man endda loade kode over i det og afvikle, så C64en kunne aflastes.

Min windows maskine har da iøvrigt et A-drev. Jeg skulle nemlig trække data ud fra et ældre regnskabsprogram, og det kunne kun gøres ved at gemme på A-drevet. Så jeg fik hurtigt omdøbt en USB-nøgle til A-drev.

  • 0
  • 0
Jesper Lund

[...] og de omtalte 8" disketter har vist heller aldrig været brugt på PC'ere, men blev brugt på andre og tidligere microdatamater (som de kaldtes) og flere minidatameter.

Jeg husker et ungdomsskolefag omkring 82-83 i microdatamater og Comal-80 programmering, hvor der blev brugt Picoline maskiner. Jeg mener at det var med de gode gamle 8" floppy'er, men jeg er ikke 100% sikker.

  • 0
  • 0
Steen Petersen

For en måneds tid siden skulle jeg installere Windowx XP SP3 UK på en Lenovo T400 og det kræver trediepratsdrivere fra en diskette. Heldigvis havde jeg en pejling på et drev, men det tog nogen tid at finde en brugbar diskette.

Hvem der ellers bruger disketter: Jeg har hørt en historie/skrøne? om, MD80'ere (jetflyvere af DC9 typen)den dag i dag kun kan opdateres med disketter.

På arbejde bruger jeg b:\ som netværkstilknytning til c:\ på den bærbare.

Min første PC (8 MHz 8088, 640 KB RAM, Hercules grafik)kom også med 2 stk 5.25, kørte en periode med 10MB Hardcard Plus og fik endelig to styk 20 MB Seagate, der hver lyder som et savværk. Eller lød - den har ikke været startet de seneste 8 - 9 år.

  • 0
  • 0
Maciej Szeliga

Det her intet med bios at gøre. Det er DOS (og CP/M og Windows m.fl.), som bruger drevbogstaver.

Javel ja. DOS (og de første mange Windows) var dybt afh. af BIOS. Nej, BIOS bruger ikke drevbogstaver, men man valgte at lave den simple sammenhæng som jeg beskriver, det var en enkelt måde at gøre det på. Jeg ved ikke hvorfor MS valgte at bruge bogstaver (sandsynligvis var det fordi CP/M brugte det).

  • 0
  • 0
Jesper Poulsen

Mine USB nøgler har godtnok forskellig drevtildeling fra den ene PC til den anden - E eller F men det klarer jeg ved at navngive mine nøgler.

Min USB-stick der hedder KINGSTON er altid at finde det samme sted på en Linux, nemlig som /media/KINGSTON - på min Windows-maskine ligger den og rykker rundt afhængigt af om min USB-disk sad der i forvejen eller ej. Og bliver den så koblet til efter stick'en, så har dén pludseligt et andet drevbogstav. Aaaarrrgh!

  • 0
  • 0
Lars Tørnes Hansen

Det der "kun" var faktisk en skivefejl for det kan misforståes, men jeg skriver også: A:\ og B:> virkede både 1 og 2 drev i DOS.

I en Windows, som har smidt DOS ud, er det nok anderledes (det er ikke noget jeg ved - jeg har ikke testet Windows adfærd på det punkt).

  • 0
  • 0
Frits Knudsen

Min bærbare er så gammel, at den bruger disketter til at overføre data til og fra, så min stationære er også forsynet med et A-drev :-) Det gør vel heller ikke noget, at de de to første bogstaver er ubrugte på de fleste computere i dag. Er der nogen af jer, der har opbrugt alfabetet, så I savner disse bogstaver?

  • 0
  • 0
Jesper Poulsen

Er der nogen af jer, der har opbrugt alfabetet, så I savner disse bogstaver?

Det bar i den retning. Jeg nåede til L: inden jeg skiftede til Linux. Nu har jeg fået filsystemer der skalerer bedre, så nu er der kun én partition på hver af de store diske.

  • 0
  • 0
Klaus Skelbæk Madsen

I BIOS'en var diskrækkefølgen fast: 1. disk er første FD, 2. disk er evt. anden FD, 3 disk er første HD, der var ingen drevbostaver bare numre og det blev så overført omtrænt til 64+disknr. gav asc for drevbogstav.

Nu er det sådan at BIOS'en nummererer diskette drev fra 0x00, og harddiske fra 0x80, så den holder desværre ikke.

http://en.wikipedia.org/wiki/INT_13#Drive_Table

  • 0
  • 0
Morten Saxov

Min USB-stick der hedder KINGSTON er altid at finde det samme sted på en Linux, nemlig som /media/KINGSTON

Ren nysgerrighed, hvad hedder mapperne når du har mounted 2+ usb enheder af samme størrelse og med samme navn ?

Ligger de så i /media/KINGSTON, /media/KINGSTON(1) osv. eller ?

  • 0
  • 0
Mark Gjøl

På DTU havde nogle af maskinerne et netværksdrev e: (vist nok). Men af en eller anden grund blev første usb-stick også sat der, hvorfor man ikke kunne læse dem. Så for at læse en usb-stick skulle man først sætte en anden i, der kunne lægge sig på e:, så den næste blev mountet på f:. Men det kan vist tilskrives som en almindelig fejl, og ikke et design-problem. :)

  • 0
  • 0
Kim Bygum

I øvrigt brugte man B: ved diskkopiering selv i maskiner med kun et diskettedrev, man kunne ikke lave en "diskcopy A: A:" så B: virede som alias for A:

Det er ikke helt rigtigt, diskcopy A: A: har altid virket. B: drevet var kun hvis man ville have to disketter i gang samtidigt (med ét drev), så holdt DOS styr på hvornår man skulle skifte disketterne frem og tilbage ("Insert disk for drive B:" eller noget i den stil)

  • 0
  • 0
Klaus Lund Sørensen

... Nu ved vi jo alle sammen hvad c: drevet er !!

Er det så ikke ligegyldigt at mange har glemt hvad A: og B: er ?

At begynde at kalde det nuværend C: drev for A vil vel bare skabe unødig forviring..

Der går jo stadig et stykke tid før vi løber tør for alfabet ; )

Klaus .. der bestemt ikke er computer nørd.. men gammel nok til at huske ! : )

  • 0
  • 0
Alice Raunsbæk

Ahhh, nu må I lige, jeg sidder her 25 år ung og har altså set mange disketter!

Jeg mener rent faktisk at det stadig var disketter vi brugte til mine første eksamner på handelsskolen (og inden da havde brugt i stor stil i folkeskolen). Jeg mener faktisk først at USB-stick reelt kom ned i en pris hvor folk begyndte at bruge dem, da jeg var i midten-slutningen af handelsskolen.

Så jeg vil da mene at de fleste der har håndteret PC'er inden 2000-skiftet må have haft brugt disketter!

  • 0
  • 0
Jesper Poulsen

Ren nysgerrighed, hvad hedder mapperne når du har mounted 2+ usb enheder af samme størrelse og med samme navn ?

Der sker det samme som ved alle andre partitioner med samme navn. De bliver forsynet med en _ i slutningen af mount-directoriet - jeg kan ikke huske hvordan de bliver vist på desktoppen.

  • 0
  • 0
Martin Larsen

Jeg har et usb-diskettedrev i skuffen som vistnok virker helt fint. Har da også stadig nogle disketter...

I gymnasiet i firserne havde vi en RC7000 med 8" drev. De var på størrelse med LP'er! Men disse maskiner var nu allerede forældede dengang.

I Dansk Forfatterforening var der for år tilbage en "diskettegruppe" der kæmpede for større vederlag når manuskripter blev indleveret på disketter fordi forlaget derved slap for at skulle indtaste det! Det lyder lettere komisk, men det var en anden tid og de færreste brugte computere. I dag ville man nok ikke nå langt med et tilsvarende forslag om email etc :-)

  • 0
  • 0
Mikkel Meister

Anekdote 2: da mine kollega-nørder valfartede ned i byen hvor IBM FORÆREDE OS2/Warp (whush) bort. OS'et blev distribueret på en stak disketter, som blev formateret og sikkert brugt til underlødige billeder fundet på bbs'er.

Personligt var jeg så heldig at få OS/2 Warp (3.0) på cd-rom.

OS/2 2.11, derimod, ankom på (så vidt jeg husker) 41 stk. 3,5" disketter, som på skift og med stor respekt og gefühl blev isat floppy-drevet i min 80386DX2 40MHz fra Zitech.

For mit vedkommende endte de 41 disketter vist også med at blive brugt til noget andet end OS/2. Om det var underlødigt indhold hentet fra en bbs, husker jeg ikke...

Mvh Mikkel, v2.dk

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere