Fra i dag skal offentlige apps følge reglerne om webtilgængelighed

Illustration: Skærmbillede fra Apple.com
Først var det nye hjemmesider, så de gamle og nu skal også mobilapplikationer fra det offentlige følge reglerne om webtilgængelighed. Det giver Digitaliseringsstyrelsen en ekstra tilsyns-arbejde.

Når en applikation fra en offentlig myndighed gør sit indtog på en smartphone eller et andet device hos en borger herhjemme skal den fra i dag også opfylde EU’s tilgængelighedskrav.

Det skriver Digitaliseringsstyrelsen planmæssigt i en pressemeddelelse.

For det har nemlig hele tiden været planen, at mobilapplikationer fra offentlige myndigheder skulle omfattes af reglerne.

Læs også: Myndigheder dumper på webtilgængelighed

Dermed er dagen i dag blot endnu en etape i det arbejde, der begyndt med, at hjemmesider nye såvel som gamle tidligere er blevet omfattet af reglerne.

At reglerne også omfatter mobilapplikationer betyder dog, at man hos Digitaliseringsstyrelsen har fået endnu en ting at føre tilsyn med. For monitoreringen af, om diverse sider følger reglerne omfatter altså nu også monitorering af apps.

Læs også: Version2-undersøgelse: Tilgængeligheden bagefter på offentlige sites fire måneder efter deadline

Digitaliseringsstyrelsen oplyser, at det såkaldte "WAS-tool" i forbindelse med, at mobilapplikationer er blevet omfattet af rejlerne, er opdateret, sådan, at men nu også kan lave tilgængelighedserklæringer for mobilapplikationer.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere