Få timer til sidste chance for at påvirke udskældt lov om netneutralitet

I dag klokken 14 lukker muligheden for at påvirke EU-lovgivere i spørgsmålet om, hvordan man skal udforme reglerne om netneutralitet. WWW-opfinder Tim Berners-Lee samt to juraprofessorer opfordrer befolkningen til at råbe op om huller i lovgivningen.

I dag klokken 14:00 lukker hullet for, at offentligheden kan kommentere og påvirke et nyt sæt regler om netneutralitet i Europa.

Disse regler skal fungere som retningslinjer, der definerer, hvordan loven om netneutralitet skal fungere i praksis. Formålet med loven om netneutralitet er, at alle har lige vilkår på internettet til at sende og modtage data, og at internetudbydere og myndigheder ikke kan favorisere nogle hjemmesider frem for andre.

Men det formål kan det nuværende udkast af retningslinjer ikke opfylde, mener flere jurister og opfinder af World Wide Web Tim Berners-Lee, da de ser smuthuller i reglerne.

Tim Berners-Lee og juraprofessore fra henholdsvis Haward Lawrence Lessing og Stanford Barbara van Schewick har i fællesskab udformet et åbent brev, hvor de kritisere fire punkter i de nuværende guidelines.

Lobbyisterne mod borgerne

Et af dem handler om såkaldte ’fast-lanes’.

’Fast-lanes’ er en service, som teleindustrien gerne vil tilbyde hjemmesider, der ønsker hurtigere forbindelse ud til brugerne, men som loven om netneutralitet i dag kun tillader ved 'specialiserede services'.

Fordi 'specielle services' ikke er præciseret, ser trioen termen som et smuthul, som teleindustrien kan udnytte - og gør de det, kan det skævvride konkurrencen online til fordel for de store firmaer med mange penge.

Teleindustriens lobbyister arbejder for, at disse smuthuller forbliver åbne, skriver Tim Berners-Lee og professorerne i deres åbne brev.

»Befolkningen er nødt til at fortælle de regulerende myndigheder, at de skal styrke deres forsvar af internettet NU, og at de ikke må give efter for teleindustriens manipulerende taktik,« lyder det i brevet, som fortsætter:

»Vi – de ordinære brugere af internettet – har ingen dyre lobbyister. Men vi har millioner af mennesker – hverdagens europæere, startups, investorer, mindre firmaer, aktivister, NGO’er, bloggere, uafhængige kunstnere – som har oplevet det åbne internets magt på første hånd og vil beskytte det.«

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize