Dårligt internet stikker kæp i hjulet på hjemmepleje over video

Borgerne er glade for at slippe for at skulle til genoptræning på sygehuset og i stedet klare det via video, men de borgere, der har længst, har også dårligst internet.

Der er potentiale for at klare mange af de opgaver, som hjemmeplejen og sundhedssektoren i dag løser, via video og på den måde spare tid og penge på transport. Men internetforbindelserne i yderområderne er en barriere.

Et forsøg med videomøder til blandt andet genoptræning og hjemmesygepleje i fire kommuner har vist, at både borgerne og sundhedspersonalet er glade for mulighederne. Det skriver Aalborg Kommune i en pressemeddelelse.

»Online velfærd kan erstatte ydelser, som ikke kræver, at den kommunale medarbejder er fysisk til stede,« udtaler kontorchef Kirsten Skovrup fra Aalborg Kommune.

Ud fra projektet vurderes det, at der er potentiale for, at kommunerne på landsplan vil kunne spare 130 millioner kroner om året ved at bruge video. Det vil blandt andet ske ved, at personalet ikke skal bruge tid og ressourcer på at køre rundt i kommunen.

Projektet har dog også vist, at det kan blive problematisk på nuværende tidspunkt at realisere gevinsten i yderområderne.

»Desværre har vi de største udfordringer dér, hvor potentialet er størst, nemlig i landområderne. Her er der længst transporttid og dårligst internet,« udtaler Kirsten Skovrup.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (6)
Jens Jönsson

Nu er konklusionen altså bare, at der er dårligt internet på landet... Flot! Måske det burde fremgå, hvordan man har afprøvet hjemmepleje over video. Helt specifikt om man udelukkende har benyttet ADSL eller om man har lavet forsøg med 3G/4G...

Og hvad så ? Begge dele er jo generelt dårligt på landet...

Video over nettet kræver høj båndbredde begge veje for at køre fornuftigt. Især upload, som der ofte er mindst af jo længere ud på landet du kommer, med mindre der er fiber. Det gælder ADSL, men også 3G/4G...

Johnny Olesen

Og hvad så ? Begge dele er jo generelt dårligt på landet...

Video over nettet kræver høj båndbredde begge veje for at køre fornuftigt. Især upload, som der ofte er mindst af jo længere ud på landet du kommer, med mindre der er fiber. Det gælder ADSL, men også 3G/4G...

Det er altså ikke rigtigt - selvom du gentager det utallige gange. I mange områder på landet er der fornuftig 3G eller 4G forbindelse. Med fornuftig forbindelse skal forstås en forbindelse der er stabil nok til at gennemføre et Skype videoopkald i fornuftig kvalitet uden udfald.

Jens, Jeg ved godt det er ilde hørt, men ude på landet, der hvor kragerne har madpakke med, og hvor TDCs ADSL maks. giver en USTABIL 512 Kbit forbindelse, der kan man faktisk rigtig mange steder få en fremragende 3G eller 4G forbindelse.

Derfor er det også yderst relevant, hvordan det omtalte forsøg er gennemført. Hvis man bare har brugt en ustabil ADSL forbindelse eller et 3G modem fra TDC, så kan jeg sagtens forstå Kirsten Skovrup udtalelse.

Baldur Norddahl

Jeg er selv flyttet til Lolland i en lille by med under 700 indbyggere. Og der er fint fibernet her. Der er også god 3G-dækning.

Der er generelt mulighed for at få fiber overalt undtagen i de mindste landsbyer og fritliggende huse. Der kan man til gengæld får net fra http://www.lollands.net/ (trådløst internet på et radiokædelink).

Problemet er bare at de svageste borgere, som har størst behov for sundhedsydelser, ikke er villige til at bruge ret mange penge på internet. Og generelt er uvidende om de muligheder der findes.

En 15/15 fibernet fra SEAS-NVE koster 199/måned med 0 kroner i oprettelse. Det er 50 kr/måned mindre end den elendige ADSL mange har hos TDC. Folk ved det bare ikke og har i øvrigt ikke rigtig interessen for at gøre noget ved det. Det er nemmere at beholde det man har, selvom det ikke er særligt godt - man bruger måske kun computeren til lidt email og til at følge lidt med i børnebørnenes liv på Facebook.

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017
Jobfinder Logo
Job fra Jobfinder