Dårlige it-systemer for hjemmehjælperne kan føre til forkert medicin til de ældre

Sosu-assistenter beretter om lange login-tider, ustabilitet og dårlig internetforbindelse, som i værste fald er skyld i, at de kommer til at behandle en borger forkert.

De såkaldte elektroniske omsorgsjournaler, EOJ-systemer, som bl.a. hjemmehjælpere og SOSU-assistenter arbejder i, volder ofte medarbejderne store problemer med ustabilitet og lange ventetider. Det skriver DR.

I EOJ-systemerne opbevares borgeres journaler og medicinlister. Christina Juel Andersen, der er sosu-assistent i Aalborg Kommune, beretter imidlertid om lange login-tider og om ofte at blive smidt af systemerne, når hun endelig er kommet på.

»Så ved vi ikke, hvad det er for noget medicin, vi skal give ud hos borgeren. Og der kan ske fejl i forhold til, om der er kommet nyt medicin til, som er rigtig vigtigt. Og så får vi ikke givet det, fordi vi ikke kan se det,« siger Christina Juel Andersen.

Læs også: Aarhus Kommune går i drift med egen it-journal: Der findes ikke et brugbart standardsystem

Vigtige beskeder går tabt

Den samme grad af mangel på information som følge af dårlige it-systemer og internetforbindelser rammer også journalerne. Sussi Bagge Mikkelsen, fællestillidsrepræsentant og sosu-assistent i Aalborg Kommune, fortæller til DR:

»For eksempel kan mine kollegaer have skrevet noget om en borger, som det er meget vigtigt, at jeg ved noget om. Der kan være en, der er faldet, hvor der skal tages nogle specielle hensyn. Der kan også være beskeder fra lægerne eller sygehuset, som det kan være vigtigt, at vi får fulgt op på,« siger hun.

Ved fagforeningen FOA genkender man problemstillingen og fortæller, at det er et udbredt problem med svigtende it. Karen Stæhr, som er sektorformand for FOA, appellerer dog til politikerne:

»Jeg tror måske, man skulle overveje, at politikerne kiggede lidt mere indad og spurgte sig selv: 'Hvorfor giver vi medarbejdere, der er ude hos borgerne, noget udstyr, som ikke er testet godt nok til det?' Det bør vi blive langt bedre til, og det er på landsplan,« siger hun.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (5)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Claus Bobjerg Juul

Men jeg syntes det virker lidt tosset at kommunerne har deres eget journal system.

Ordineret medicin burde kunne findes andet sted og viden om borgerens andre sundhedsbehov burde ikke kun stå i kommunens system.

Der lader til at være ret meget silo tankegang i forhold til data, og ikke så mange tanker i forhold til borgerens behov.

  • 0
  • 0
#3 Jeppe Hjorth

EJO er en blanding af en lægejournal og personlige oplysninger om borgeren, det kan være alt lige fra hvordan at en borgers sygdomsforløb er, til det mest simple for at en hverdag kan fungere. En af de mest udbredte systemer er Care, og drives KMD, og lige hvad angår FMK, så hentes oplysningerne på medicine ind i Care fra FMK, hvor man så kan se medicinlisten, bestille medicin, se hvad der skal doseres af medicin til en borger, osv. Det er et arbejdsredskab, som bruges af visitering, sygeplejen, teraputer, og SOSU gruppen. Ellers brugs systemet også som kommunikationsplatform, til læge, sygehus, apotek, og kollegere. Man har via Care stort set tilgang til alle oplysninger der er om en borger, på godt og ondt. Men desværre så har EPJ systemer og EJO svært ved at arbejde sammen, og det er mig en gåde at man ikke har et system der dækker hele sundhedsområdet, frem for at regioner og kommuner skal ud og investere i forskellige systemer. Chancen for fejl og andre besværligheder ville blive minimeret meget, der er jo datasikkerhed og udveksling af oplysninger, som man skal have styr på hvis man ville lave et fælles system. Men det er som alt andet offentligt IT, det er ikke gennemtænkt og har masser af besværlig løsninger implementeret.

  • 3
  • 0
#4 Bente Hansen

det er ikke gennemtænkt

Jeg tror faktisk at det lige netop er TÆNKT meget over det.

  • Hvis det var nemt, og kunne erstatte personer, så skulle der fyres. Chefen for område vil så sidde med færre mennesker, og dermed mindre magt, bonus og løn.

  • Personale der bruger det i dagligdagen, brokker sig nok, men hvis alternativet er at blive fyret. Som med lægesekretærerne. Så er der bedre at have et Job, med nogle trælse arbejdsrutiner. End intet job.

  • Firma som levere programet. Får mindre ud af at levere noget som virker fra starten. Som er baseret på standarder, og som ikke skal tilrettes og tilpasse andre systemer. Desuden skulle man så også, have ansat kompetente programmer og udvikler, som ikke kunne sidde i Indien.

  • Politikerne får input og skal indkøbe sammen med samtlige ovenstående grupper. Samt vil blive udstillet, hvis det alligevel ikke går godt. Og købet ikke var samstem med ovenstående. Nu kan de skyde skylden på systemet, leverandøren, personalet. Mens de selv kan melde ud, at det de har fuldt bedst praksis.

SÅ der er Ingen, ud over patienterne der har interesser i et billigt, let system, som virker ud af kassen, og som kan "samtale" med andre platforme. Det skal udvikles fra bunden, hver gang.

Patienterne er sådan. bare noget forholdsvis træls belastning af systemet. Men de er som med rejsekortet og nemid ikke kunderne. Men en del af produktet.

Ellers så må man vende spørgsmålet om, hvis det ikke er gennemtænkt. Så er der ansat nogen meget dårlige, og inkompetente leder og firmaer til at implantere det. Ellers må det være tale om kammerateri og korruption ?

  • 0
  • 2
Log ind eller Opret konto for at kommentere