Dårlig undervisning: Personale var ikke klar til at tage Sundhedsplatformen i brug

Illustration: Das Büro
Sundhedspersonalet i Region Hovedstaden følte sig ikke ordentligt klædt på, da Sundhedsplatformen blev taget i brug på sygehusene.

Størstedelen af sundhedspersonalet i Region Hovedstaden følte sig ikke ordentligt forberedt på at bruge Sundhedsplatformen, da systemet blev taget i brug.

Det skriver BT.

Dagbladet har fået aktindsigt i Region Hovedstadens egen evaluering af det undervisningsforløb, der lå forud for Sundhedsplatformen, og 74 % af kursusdeltagerne følte sig ‘i mindre grad’ eller ‘slet ikke’ rustet til at tage systemet i brug.

BT har haft kontakt til flere brugere af systemet, der dog ikke vil stå frem med navn af frygt for at komme i konflikt med ledelsen.

Læs også: Professor om Sundhedsplatformen: »Region H undervurderer fuldstændig, hvor mange ressourcer det kræver«

Ifølge BT fortæller de alle, at undervisningsforløbet var præget af uforberedt undervisere, dårligt materiale og undervisningstidspunkter, der lå lige efter en lang arbejdsdag for deltagerne.

Og Regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S) er enig i, at undervisningen af sundhedspersonalet burde have haft en højere kvalitet.

»Der er helt sikkert ting, som jeg ville ønske var gjort bedre i forberedelserne op til indførelsen af Sundhedsplatformen. Èn af de ting var at sørge for en langt bedre uddannelsesindsats.«

Læs også: Regioner overvejer at udskyde ny version af Sundhedsplatformen

Sundhedsplatformen har siden ibrugtagningen været genstand for heftig kritik for blandt andet at sænke produktiviteten på hospitalerne.

En stor opdatering af systemet med adskillige forbedringer var oprindeligt planlagt til primo november, men nu overvejer Region Hovedstaden at udskyde den til marts 2019 fordi det nye landspatientregister (LPR3) er forsinket.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (8)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Peter Hansen

Der er så meget snak om den platform - er der evt. nogle der har en video/screenshots så vi kan få syn for sagen?

Hvis det er den her - så forstår jeg godt der bliver snakket i krogene - det er jo smækfyldt med problemer bare på den kundevendte del:
https://minsundhedsplatform.dk/mychartppr1/

  • Bygget på ASP (bemærk, ikke .NET!),
  • Ikke responsive / tilpasser sig ikke til mobiler/smartphones
  • Er ikke W3C-compliant (første side efter login rapporterer om 21 fejl + 1 advarsel): Errors found while checking this document as XHTML 1.0 Strict!
  • Designet ligner noget fra i begyndelsen af 2000-tallet

Ifølge Wikipedia (https://en.wikipedia.org/wiki/Active_Server_Pages), skal der så arbejdes "lidt" på systemet igen om nogle år, dvs. en komplet ombygning fra bunden:

ASP remains supported until 14 January 2020 on Windows 7.[3] The use of ASP pages will be supported on Windows 8 for a minimum of 10 years from the Windows 8 release date.

Er det bare mig eller hvad foregår der?

Louise Klint

Er det bare mig eller hvad foregår der?

Det er bestemt ikke bare dig. (Der er mange, der korser sig).
Der har fra starten været meldt ud, at Epic ikke tillod gengivelser af SP-skærmbilleder i medierne, hvorfor der eksisterer ganske få.
Her er det seneste:
https://www.version2.dk/artikel/ung-laege-advarer-skraemmende-fejlramt-s...
(Går man ned i de underliggende lag, ser det ikke sjældent mere kaotisk ud).

Jeg arbejder ikke i sundhedssektoren, men har, via venner og bekendte, fået en vis indsigt heri og har også haft lejlighed til at se SP i funktion, fra de 3 forskellige faggruppers forskellige brugergrænseflader (behandler/læge, sygeplejerske og lægesekretær) ligesom jeg har kendskab til dele/moduler af de gamle systemer, GS Åben, Opus, bl.a.

Det ville være virkelig værdifuldt, hvis nogle IT-fagfolk kunne få lejlighed til at gå (dele af) systemet igennem.
Navnlig på ambulatorierne, som er der, hvor Sundhedsplatformen tidsmæssigt og økonomisk driver en ordentlig kæp i hjulet på det sjællandske hospitalsvæsen.
”Stille en diagnose”, så at sige (skrive en kort sammenfatning/rapport) og på den vis klarlægge:

Hvor gennemgribende en versionering/justering af SP er nødvendig?
Kan det betale sig?
(Er det for omfattende/dyrt/spild af tid & penge, at tilpasse Epic-platformen til
behovene på vores danske hospitaler?)

For hvis dette ikke gøres (i et eller andet omfang), kan vi stødt og roligt komme til at kaste mange gode penge efter dårlige, for mig at se.
Og måske, til sidst, alligevel erkende, at en udskiftning er den eneste løsning, der dur (=IC4-skandalen).

Martin Kristensen

Jeg har bestemt ikke IT indsigt. Derfor syntes jeg, det er dejligt med et par forsøg på belysning af tekniske problemer. Men derudover er der et hav af indholdsmæssige problemer.
Jeg tror derfor platformen bør udskiftes.
Det er en ren IC4 problematik ud fra de artikler, jeg har læst, og desværre er det igen en embedsstand, der koster milliarder.
Jeg er sikker på at uigennemtænkte tiltag bliver introduceret af politikere, der har været på for mange Singularity kurser. Det syntes jeg er fint.
Det bliver først et problem, når politikerne ikke får et kvalificeret modspil af fagfolk og det er desværre blevet normen i Danmark.

Louise Klint

1) Jeg synes man skal bemærke, at rundspørgen ^^ er foretaget blandt medarbejdere fra 3. og 4. såkaldte implementerings-”bølge”.

(Amager Hospital, Hvidovre Hospital, Bornholms Hospital, Nordsjællands Hospital, Bispebjerg Hospital, Frederiksberg Hospital, Region Hovedstadens Psykiatri og Steno Diabetes Center deltog i rundspørgen, 1 måned efter implementering, ifølge BT).

Disse kom på splatformen i marts og maj 2017.
Altså har undervisningen stadig ikke fungeret 1 år efter 1. implementering
på Herlev/Gentofte, maj 2016.

2) Jeg synes ligeledes det er værd at bemærke, at den mangelfulde undervisning,
forud for implementering, også gør sig gældende i
Holland (2013) og Cambridge/UK (2014).

I Holland blev systemet implementeret på 1 enkelt hospital, knapt på størrelse med Rigshospitalet. Personalet blev ikke trænet i deres eget system, men i et nordamerikansk system, og systemet skulle ligeledes gå live med et ”super-big-bang.”

Ronald Petru, børneakutlæge og medicinsk IT-direktør med ansvar for implementeringen, Radhoud Hospital:

Vi kom alt for sent i gang med at træne vores personale. De ansatte, som skulle træne deres kollegaer, blev først undervist i sommeren 2013, få måneder før vi skulle gå live, og superbrugerne blev uddannet i begyndelsen af efteråret. Systemet var ikke engang udviklet til det hollandske hospitalssystem endnu, så de fik at vide, at mange ting ville se helt anderledes ud i vores eget system.

http://ugeskriftet.dk/nyhed/vi-kunne-jo-ikke-bare-lukke-akutafdelingen

På Cambridge University Hospital, hvor systemet blev indført på dette ene hospital, siger kommunikationsansvarlig, Carole Proctor:

Proctor herself describes the period immediately after deployment as “pretty chaotic”.
“Everybody had training, but that couldn’t be used in a real life situation; so it didn’t necessarily cover what we were then faced with when we went live.”
Staff had to come up with work-around solutions and many of these are still in use to this day.

I en rundspørge, hun foretog om implementeringen, siger respondenterne noget tilsvarende, bl.a.:

At Cambridge, the feeling is that the EPR was implemented before it was fit for use in the UK context.

A consultant says:
There was a lot of institutional naivety about what the impact would be and we were not prepared in many ways, for example hardware infrastructure, upskilling of staff and training was inadequate.

https://www.digitalhealth.net/2016/02/cambridge-big-bang-reality/
https://www.digitalhealth.net/2016/02/epr-implementation-led-to-catastro...

Hvorfor bliver en leverandør af Epics kaliber – hvis IT-system er implementeret på mere end 1.100 hospitaler verden over – ved med at gentage de samme fejl????

Anne-Marie Krogsbøll

Hvorfor bliver en leverandør af Epics kaliber – hvis IT-system er implementeret på mere end 1.100 hospitaler verden over – ved med at gentage de samme fejl????


Ja, det er mærkeligt. Mon ikke det er en måde at holde udbudsprisen nede på, at man skubber store dele af prisen til efter, man har fået opgaven - og så lader man kunden selv opdage behovet - alt for sent?

Interessant P1-debat om SP:
https://www.dr.dk/radio/p1/p1-debat/p1-debat-2018-07-25

Ledelsen er stadig faktaresistent, lyder det til.

Anne-Marie Krogsbøll

PS: I P1-debatten ca. efter 37 minutter propaganderer Leif Panduro Jensen for SP med argumentet om 1000 hospitaler verden over, som kører SP, og at vi derfor bliver del af et internationalt fællesskab - lige præcist det, som jeg har fornemmet virker så lokkende på beslutningstagerne i toppen, som farer verden rundt, og åbenbart gerne vil fortsætte med det. Lidt senere argumenterer Flemmíng Pless for det samme - at det internationale fællesskab er vigtigere end Fyn og Jylland, som - sagt med pænere ord - kan rende ham et vist sted, fremgår det. Men kan nogen forklare mig, hvorfor det er vigtigt, at Region Hovedstaden kører samme system som mange andre udenlandske hospitaler? Har man planer om at samkøre vores system med resten af verden?

Det skulle ikke undre mig - men hvorfor? Plejer der at komme noget godt ud af monopollignende tilstande på private hænder? Er det forskervældet i fuld udfoldelse - uhæmmet datadeling over landegrænser - til ære for medicinalindustrien?

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017
Jobfinder Logo
Job fra Jobfinder