Dårlig mac-kode sløver Firefox

En udvikler har kæmpet med at finde ud af, hvorfor Firefox 3 var markant langsommere end Firefox 2 på mac.

Noget udokumenteret kode i MacOS X har givet rynker i panden i Mozilla-organisationen, der blandt andet udvikler Firefox-browseren.

I forbindelse med udviklingen af tredje version af Firefox-browseren, der endnu kun er i beta, har udvikleren Vladimir Vukicevic fundet blokeringer i MacOS X, der giver alvorlige hastighedsforringelser. Vel at bemærke forringelser, som ikke rammer Apples egen browser Safari.

Vladimir Vukicevic forskede i problemet og foretog en række målinger på grafikhåndteringen. Problemerne med hastigheden rammer heller ikke Firefox 2, og det gav spor til problemets kerne. Hvor Firefox 2 var en Carbon applikation, så er Firefox 3 udviklet som en Cocoa applikation, og her optræder så nogle forskelle i grafik-håndteringen med Quartz.

Renderingens hastighed bliver nedsat af ventetider ? eller ?kvalt af operativsystemet?, som Vladimir Vukicevic skriver i sin blog.

Uheldig lemlæstning

Udvikleren finder med møje og besvær en genvej rundt om det problematiske API og skriver med tilfredshed:

?Ganske godt gået for to linjer XML?.

Af brugeren spikedLemur på Slashdot.org udlægges det som om, at Apple bevidst sløver andre browsere af hensyn til selskabets egen Safari-browser.

Det afviser Vladimir Vukicevic. Han vil ikke tages til indtægt for, at Apple bevidst ?lemlæster? tredjeparts software, men ser det som en uheldig måde at slippe nemt af sted med noget udokumenteret kode.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
Log ind eller Opret konto for at kommentere