Fredag gik både Yahoos og Microsofts søgemaskiner i sort. Det skete efter Microsoft sendte en dårlig kodeopdatering, hvorefter de havde besvær med at fjerne opdateringen igen. Det skriver Reuters.
Udfaldene var derfor ikke forårsaget af udefrakommende faktorer. Det er en anonym person, som har fortalt Reuters om nedbruddene.
Microsoft Bing-søgemaskinen kører også Yahoos søgemaskine efter en 10-årig aftale indgået i 2009, og derfor gik Yahoo ned sammen med Microsoft.
Det betød at folk, der forsøgte at komme ind på Yahoos søgemaskine fredag, blev mødt med en fejlmeddelelse, som fortalte, at Yahoos ingeniører arbejdede på sagen.
Søgemaskinen virkede igen senere på fredagen.
Efter crashet gik Microsofts forsøg på at føre systemet tilbage galt. Hvilket tvang dem til at lukke grupper af linkede servere ned, for at komme tilbage til det punkt, hvor alt kørte glat.
Da det problem var løst, havde Yahoo svært ved at behandle efterslæbet af søgeforespørgsler.
”Her til morgen har nogle af vores kunder oplevet en kort isoleret forstyrrelse af vores service, som nu er blevet løst, sagde en talsmand for Microsoft i et kort statement fredag.