Dårlig it-sikkerhed koster industrivirksomheder millioner

Illustration: leowolfert/Bigstock
Nye tal fra Kaspersky viser, at hver anden industri- og forsyningsvirksomheder oplever op til fem sikkerhedsbrud om året.

Utrænede ansatte, for mange med adgang til systemerne og dårlig it-sikkerhed koster millioner for industri- og forsyningsvirksomheder, skriver finans.

En ny rapport fra Kaspersky viser nemlig, at hver anden af disse virksomheder rammes af 1-5 sikkerhedsbrud om året.

Sikkerhedsbrudene resulterer i en regning på 3,3 millioner kroner i gennemsnit, som virksomhederne må bruge til at betale it-kriminelle for at få adgang til deres data - eller som ekstra omkostninger på at træne deres ansatte bedre. En del af pengene går også til at omprogrammere deres systemer eller at betale bøder til staten som konsekvens af deres manglende sikkerhed.

Læs også: Russiske Kaspersky anti-virus mister godkendelse i USA

83% af virksomhederne mener selv, at de er godt forberedte - og 86% af virksomhederne har også en godkendt og dokumenteret it-sikkerhedspolitik, men det er ikke nok i sig selv, lyder det fra Kaspersky.

»Det er foruroligende, da det indikerer, at industri- og forsyningsvirksomhederne ikke altid er klar til at bekæmpe angreb, selvom de konstant er i risiko for at blive kompromitteret,« udtaler Leif Jensen, nordisk direktør i Kaspersky.

Virksomhedernes ansatte er fortsat en af de primære sikkerhedsrisici, da hvert tredje sikkerhedsbrud i fjor skyldtes medarbejdere.

Forsyningsvirksomhederne er i ekstra høj risiko, da hver anden giver eksterne leverandører adgang til deres netværk, hvilket kan gøre det lettere at bryde ind. 42% af virksomhederne siger dog, at de indenfor de næste 12 måneder vil implementere forbedrede værktøjer, der skal opdage uregelmæssigheder på deres netværk.

Læs også: Rapport: Angreb bliver mere målrettede mod virksomheder

Læs også: Kaspersky: Microsoft misbruger position til at promovere (underlegen) Windows Defender

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere