Dårlig digitalisering på Lolland: Her går det trægest med at udbrede NemID

Lolland ligger blandt de mindst digitaliserede områder, når det gælder udbredelsen af NemID. Samtidig ligger store dele af Lolland blandt de områder, hvor der er sket mindst fremgang fra 2012 til 2013.

Udkantsdanmark har en stor udfordring, når det gælder digitalisering - det er nemlig uden for de store byer, at der er færrest borgere, der bruger NemID til kommunikation med det offentlige. Lolland er et af de områder, hvor der er allerfærrest danskere, der har NemID, i forhold til antallet af borgere i området.

Samtidig er Lolland også et af de områder, hvor der er i 2012-2013 var den laveste fremgang i antallet af digitaliserede borgere. Det viser de interaktive danmarkskort, Version2 har produceret, der viser udbredelsen i 2013 og udviklingen fra 2012-2013.

»Vi ved godt, at vi i Lolland Kommune har en demografi, der gør, at der er mange socialt udsatte familier, og det er en af årsagerne til, at vi ligger lavere end resten af landet,« siger Jane Duvander, teamleder for borgerservice i Lolland Kommune, til Version2.

I tidligere år har debatten omkring digitaliseringen af Danmark fokuseret på de ældre og de problemer, der kan være med at få ældre generationer, der ikke er vokset op med it, til at bruge digitale selvbetjeningsløsninger. Men den opfattelse har man ikke længere i kommunerne, lyder det blandt andet fra KL.

Læs også: Hverdag uden papkort: Så få udkantsdanskere har NemID

Samme opfattelse har man i Lolland Kommune - der er en udfordring blandt de ældre, men det er altså også blandt eksempelvis socialt udsatte, at der en ekstra opgave, der skal løftes. Derfor gør kommunen også meget for at få flere med på vognen.

»Vi gør rigtig meget ud af at sige til folk, der kommer i borgerservice, at de skal have NemID. Vi oplever desværre, at mange af borgerne kommer tilbage med deres NemID-kort, fordi de ikke kan huske koden. Flere af mine kolleger rundt om i landet oplever det samme,« siger Jave Duvander til Version2 og fortsætter:

»Det kan godt være, at der er mange, der får NemID, men der er også mange, der har svært ved at bruge det.«

Hun fortæller at de i kommunen oplever en udfordring, der kan deles op i generationsskel. Den ældre del af borgerne har i højere grad styr på kommunikationen med det offentlige og kender årsopgørelser, flyttemeldinger og meget andet kommunikation med det offentlige. Men de er vant til at gøre det på papir, og derfor er udfordringen at få dem til at gøre det digitalt.

For den yngre del af borgerne har man i højere grad styr på it og de sociale medier, men har ikke samme forståelse for kommunikation med det offentlige, og derfor er udfordringen forskellig.

Forsinket statistik

Statistikmodulet, der kan producere et overblik over udbredelsen af NemID, er først lige kommet efter flere års forsinkelse. Derfor har der i al den tid, NemID har eksisteret, kun været offentliggjort to yderligere udbredelsesstatistikker. Det har gjort det enormt svært for kommunen at vide, hvor stor udbredelsen er.

Men statistikken, der altså endelig er her, viser kun antallet af borgere i et område, der har aktiveret NemID til brug med det offentlige. Den er ikke opdelt i eksempelvis uddannelsesbaggrund eller indkomstniveau. Derfor har Lolland Kommune svært ved at se ud fra statistikken, hvor indsatsen skal målrettes.

»Vi ville rigtig gerne have statistikken fordelt på flere områder. Det ville gøre det meget nemmere at målrette indsatsen. Lige nu kan vi blot konstatere, at en vis mængde af borgerne ikke har NemID, og at nogle af de, der har, har svært ved at bruge det,« siger Jane Duvander til Version2.

Ud af Lolland Kommunes cirka 44.000 borgere har godt 27.000 borgere NemID, og 6.000 er under 15 og kan dermed ikke få NemID, lyder det fra kommunen.

Målrettede indsatser

I Lolland Kommune har man flere tiltag, der skal få flere borgere til at få NemID og samtidig lære at bruge det. Man gør meget ud af at have digital medbetjening i borgerservicecentrene, på biblioteker og i ældrecentre. Men det rammer hovedsageligt de ældre, erkender Jane Duvander. Derfor har man også en række indsatser, der fokuserer på andre borgere.

Blandt andet har kommunen ofte en stand ved lokale branchemesser, hvor de fortæller om digital selvbetjening med NemID til de borgere, der kommer på messerne. Det giver kommunen mulighed for at ramme nogle andre befolkningsgrupper i deres nærmiljø.

»Vi har nedsat nogle projektgrupper i borgerservice, der arbejder med at finde ud af, hvordan vi bedst rammer de grupper, der ikke har NemID. Vi er endnu ikke ude hos borgerne med projektet,« fortæller Jane Duvander til Version2 og tilføjer:

»Vi har også som mål at lave en indsats på andre områder - for eksempel i andre sektorer. Vi har rettet henvendelse til daginstitutionerne, hvor de nu kobler forældre sammen, hvis det ene forældrepar er stærke til it, og det andet ikke er, og børnene for eksempel leger sammen.«

Jane Duvanders medarbejdere i borgerservice oplever en interesse fra borgerne om den digitale postkasse, e-Boks. Der er altså en del af borgerne, der gerne vil være med på den digitale bølge, men som har svært ved at forstå, at informationen indtil nu kun drejer sig om flytteopgørelser. Derfor så Jane Duvander gerne, at der var nogle landsdækkende kampagner, der oplyste borgerne på forskellige måder om NemID og e-Boks, fortæller hun.

»Mere oplysning ville være rigtig godt. Borgerne efterspørger mere information, og det oplever mine kolleger i de andre kommuner også. Derfor må der være nogle længere oppe i systemet, der kan tage ansvar for at få nogle landsdækkende kampagner sat i gang,« slutter Jane Duvander.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (8)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Henrik Pedersen

Synes det er sjovt at "ældre-kortet" altid bliver trukket.
De ældre folk jeg snakker med og hører om rundt omkring bruger NemID flittigt til at snakke med det offentlige. Det kan godt være at de gamles computere er fyldt med virus og starter på lidt over 15 minutter (real life måling..) men de fleste har fundet ud af at lægge Java på og bruger Netbank osv.

Hvad angår os unge? Ja vi er jo tvungede for at få vores SU og netbanken skal sørme også have det. Men hvornår brugte jeg sidste gang min NemID? Det skete for ca. et halvt år siden. Nu har jeg fundet en bagvej til min netbank ved at bruge iPad appen, så slipper jeg for NemID. Næste gang jeg skal bruge det bliver om en måned til at CVR registrere, og så bliver det i en virtuel maskine.
Jeg fraråder kraftigt alle jeg kender til at røre det, og hvis de kan se det i statistikken omkring Nakskov, så har jeg et smil på læben og ved at jeg haft en lille sejr!

Det største problem her på Lolland, og det gælder vedrørende ALTING hernede, er en generel pessimisme og fjendsk-hed over for alt hvad "Borgen" og "Københavnerne" trækker ned over hovedet på os. Det er et faktum at folk hernede ikke alle sammen har de bedste uddannelser og tit er nogle mærkelige typer, men alligevel synes jeg nu at vi har en speciel atmosfære der siger "Lad os være i fred, vi vil leve vores liv på overførselsindkomst og så er alt sgu dejligt!". Jeg er 2. års studerende på STX og har gået på 3 forskellige skoler i folkeskolen, alle sammen hernede (begge skift pga. skolelukninger).
Ud af alle de klassekammerater jeg har haft (ca. 50 forskellige) er der omtrent 15 stykker på STX, HTX, HHX, eller lignende. Yderligere 10-15 stykker er ved CELF. Hvad laver resten? Jeg tror ikke at I vil høre svaret, for det er ærligt talt ret deprimerende...

Et andet problem er en manglende seriøsitet omkring budskaber og projekter hernede. Tit føler man det lidt som om det offentlige godt ved de står i lort til halsen og har givet fuldstændig op. Konkrete eksempler? Den folder der skulle fortælle om "Lollands vækstinitiativer" kom 5 måneder efter de første arrangementer var sat igang, og der var ingen anden information omkring dem. Jeg gad godt høre hvor mange der er dukket op til noget de ikke engang har hørt om...
"Brinthuset" i Vestenskov ligger ret øde hen? Så meget for den udstilling!

Og få mig da slet ikke til at kommentere på uddannelsessystemet. Jeg ved bare at de fleste "lidt pænere folk" sender deres børn i privat-skoler under folkeskolealderen, og at Maribo Gymnasium efterhånden har formået at klumpe sig sammen omkring de bedst stillede, og så få smidt resten ud så de kan søge mod Nakskov. Det fremgår også tydeligt af statistikkerne.

Det skal lige tilføjes at vi i min familie, har valgt at jeg har skulle gå gennem det offentlige system da jeg aldrig har haft et problem med indlæring og sagtens har kunnet taget hånd om mig selv, netop for at undgå at biddrage til yderligere lagdeling af samfundet hernede.
Det har jeg generelt set været ganske tilfreds med, men det har dog krævet nogle heftige diskussioner med ledelsen af skolerne undervejs når tingene begynder at gå så skævt at jeg (og mine forældre) har fundet det uacceptabelt.

Kaare Kyndal

Jeg vil nærmere kalde NemID for et forsøg på "Dårlig digitalisering"

At folk ikke forstår at bruge det, er jo forståeligt!
Dem som nægter at bruge det, er folkehelte!

Man kan ikke kalde det at folk ikke har NemID for dårlig digitalisering!
Det er NemID i sig selv som er dårlig digitalisering!

Gert Madsen

Når man går på kommunen og står med en formular på "bureaukratisk kaudervelsk", så kan man spørge nogen om hvad det egentligt betyder.

Det kan man altså ikke, når der kræves selvbetjening.

Sikkerheden omkring NemID er der skrevet meget om her allerede.

Den anden dårlige følge af tvangsdigitalisering, er at de forskellige offentlige instanser ikke bliver tvunget til at gøre deres procedurer og formularer enklere og mere forståelige.

Christian Nobel

Jeg undrer mig lidt over timing af disse nyheder, som af en eller anden pardoksal grund sætter lighedstegn mellem NemID og digitalisering.

Er det for at skabe afstand til den seneste tids pinlige NemID episoder, at man nu bruger lidt kræfter på reelt set at pege fingre af den del af befolkningen der ikke er hoppet på galajen, eller hvad er egentlig formålet?

Kenn Nielsen

Jeg undrer mig lidt over timing af disse nyheder, som af en eller anden pardoksal grund sætter lighedstegn mellem NemID og digitalisering.

Er det for at skabe afstand til den seneste tids pinlige NemID episoder, at man nu bruger lidt kræfter på reelt set at pege fingre af den del af befolkningen der ikke er hoppet på galajen, eller hvad er egentlig formålet?

Mon ikke Waterfronts metoder lever i bedste velgående.

Jeg stemmer for at vi kun indledningsvis kommenterer på denne slags overskrifter, og fortsætter debatten under et nyt indlæg med en retvisende overskrift.

I dette tilfælde kunne den være "Lollændere er mest sikkerhedsbevidste:Her fravælger de oftest NemID"

På dén måde vil dette være budskabet som hele tiden dukker op i oversigten, når der kommenteres.

K

Log ind eller Opret konto for at kommentere