Cyberlandsholdet nummer fem ved EM
Det danske cyberlandshold tager femtepladsen ved europamesterskaberne i cybersikkerhed.
Det skriver Aalborg Universitet i en pressemeddelelse.
Under konkurrencen i Prag i Tjekkiet har landsholdet demonstreret, at de kan sikre systemer mod angreb.
»Truslen mod Danmark er stor og antallet af cyberangreb er stigende. Jeg håber, at cybermesterskaberne vil bidrage til at tiltrække flere unge til at tage en uddannelse indenfor cybersikkerhed. Interessen for emnet vækker stor interesse blandt de unge og det betyder, at vi i fremtiden vil få dygtige IT-kandidater,« siger landstræner og professor i cybersikkerhed Jens Myrup Pedersen.
Landsholdet består af ti unge i alderen 15-25 år, og det er første gang Danmark placerer sig i top fem. Danmark har dystet mod Tyskland, Østrig, Belgien, Cypern, Grækenland, Irland, Italien, Malta, Portugal, Rumænien, Slovenien, Spanien, Frankrig, Holland, Polen og Schweiz.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.