I 2020 vil der mangle 3.000 it-specialister i Danmark, forventer Dansk Industris branchefællesskab for it, tele, elektronik og kommunikation, DI Itek.
Allerede nu betyder den store efterspørgsel i forhold til antallet af kandidater dog, at virksomhederne er nødt til at gøre mere end blot slå en stilling op, hvis de nye medarbejdere skal findes. Ifølge en rundspørge fra december foretaget blandt Ingeniørforeningens it-netværk havde 23 procent af virksomhederne i høj grad problemer med at få besat de ledige stillinger.
Få inspiration til et jobskifte på Jobfinder.
Og som landet ligger nu, ser efterspørgslen på it-folk ud til at stige hurtigere, end udbuddet kan følge med.
»Der kommer også efterspørgsel fra andre brancher i takt med digitaliseringen. Problemerne med at finde medarbejdere er over hele linjen, både hos de små og store it-virksomheder,« siger branchedirektør Adam Lebech fra DI Itek.
Center for Cybersikkerhed under Forsvarets Efterretningstjeneste er én af de arbejdspladser, som inden for relativt kort tid har skullet ansætte et større antal medarbejdere inden for it-sikkerhed, hvor efterspørgslen er ekstremt høj i øjeblikket.
Opslag er ikke nok
»Det er ganske vanskeligt at finde de her kompetencer. Dem, der er sværest at finde, er folk med mellemlange uddannelser eller med et særligt talent, især inden for netværksanalyse og forensics,« siger centerchef Thomas Lund Sørensen fra Center for Cybersikkerhed.
Derfor er det heller ikke tilstrækkeligt blot at slå stillingerne op. For at få vakt interessen hos potentielle medarbejdere arrangerer Center for Cybersikkerhed eksempelvis små konkurrencer, hvor folk inviteres til at forsøge at bryde noget kode. På den måde får centeret også identificeret kandidater, der er relevante, men som måske ikke har et eksamensbevis, der dokumenterer det.
»Det er relativt nemmere at finde folk, der arbejder med en mere regelorienteret tilgang til it-sikkerhed, end det er at finde folk, der sidder helt nede i materien. Det er nok, fordi meget få uddannelser tilbyder de nødvendige, men ofte meget snævre, specialiseringer i it-sikkerhed,« siger Thomas Lund Sørensen.
Derfor lægger centeret også vægt på, at de egnede kandidater kan blive videreuddannet med den specialviden, der skal bruges i arbejdet med at analysere eksempelvis netværkstrafik i forbindelse med mulige hackerangreb.
»Vi vil selvfølgelig gerne have, at folk har et godt eksamensbevis, men vi er især fokuserede på, at folk har en særlig evne og et talent. Vi har fået folk ind, som man i en normal virksomhed måske ville have sorteret fra på baggrund af et karaktergennemsnit. Men vi tester folk i løbet af ansøgningsprocessen for at se, om de kan det, som vi er særligt interesserede i. Så vores udgangspunkt er ikke nødvendigvis, hvad man har papir på, men mere, hvad man er i stand til,« forklarer Thomas Lund Sørensen.
Oplæres i mainframe-udvikling
Center for Cybersikkerhed er ikke ene om at skulle bruge it-specialister med kompetencer, hvor der er meget få ledige kandidater. Hos BEC, som leverer it-systemer - og efterfølgende drifter dem - til en række pengeinstitutter i Danmark, har man været nødt til ligefrem at oprette et særligt uddannelsesforløb for nyuddannede for at oplære dem i mainframe-teknologien.
»Uddannelsesinstitutionerne uddanner ikke længere i mainframen, til trods for at finanssektoren, transportsektoren og detailhandelssektoren i høj grad bruger mainframen. Det er selvfølgelig en udfordring for os, og derfor uddanner vi dem også selv,« fortæller HR-chef Lotte Brøndtoft fra BEC.
Efteruddannelsen sker gennem et særligt uddannelsesforløb, hvor primært nyuddannede dels får undervisning, dels bliver koblet på forskellige udviklingsteams, som arbejder med konkrete opgaver i BEC.
Det er dog ikke kun mainframe-specialister, BEC oplever mangel på. Andre områder såsom business intelligence, infrastruktur og domænearkitektur kræver også en særlig indsats. Derfor ser BEC det også mere nødvendigt at være opsøgende i forhold til potentielle medarbejdere. Det sker blandt andet ved at opbygge et godt omdømme på sociale medier.
»Vi bruger energi på, at også vores medarbejdere er fagligt aktive på LinkedIn og bidrager i forskellige debatter både på finans- og it-agendaen. Det er med til at synliggøre, at vi er en virksomhed, hvor der er nogle spændende opgaver, og hvor folk engagerer sig fagligt,« siger Lotte Brøndtoft.
Uddannelser kan ikke følge med
Konceptet med at videreuddanne nyuddannede bliver også brugt hos KMD, som for nylig har ansat de første 15 medarbejdere i et nyt graduate-forløb, hvor de skal lære at udvikle i Microsoft .Net-platformen, som mange af KMD’s nye projekter bygger på.
Udfordringen for KMD er, at de fleste bliver uddannet i Java-platformen, som har mange fællestræk med .Net, men alligevel er så anderledes, at det er nødvendigt med efteruddannelse. Da der ikke kommer nok kandidater ud fra uddannelserne med erfaring med .Net, har KMD altså valgt selv at investere i at give interesserede nyuddannede den ekstra uddannelse, når de bliver ansat i KMD.
»Det er planen, at vi vil fortsætte med et nyt hold i oktober, og på tegnebrættet ser vi på, om det også kan bruges til for eksempel SAP. Det er dog lidt sværere, fordi en SAP-projektleder skal kunne noget andet end en SAP-tester,« siger chef for talent management hos KMD Søren Billeskov.
De særlige uddannelsesforløb hos virksomhederne er derfor mest effektive til uddannelse af udviklere, mens de kan være sværere i forhold til at få dækket alle opgaver inden for anvendelsen af bestemte teknologier.
Søren Billeskov påpeger også, at KMD eksempelvis overvejer et lignende forløb for udviklere inden for Oracle og Java, men da det kræver en større indsats at stable et decideret uddannelsesforløb på benene, skal det først afklares, om der er et langsigtet behov.
Modellen med efteruddannelse kan vise sig at være nødvendig, hvis efterspørgslen bliver ved med at være stor, for det vil ikke nødvendigvis være en løsning at få uddannelsesinstitutionerne til at ændre deres pensum.
»Pludselig er der dén ene teknologi, alle vil have. Det sker så hurtigt, at markedet ikke kan følge med, så der vil altid være et efterslæb,« siger Søren Billeskov.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
