Cyberangreb rammer spiludgiveren bag Dark Souls og Pac-Man: Ser ud til at være ransomware

14. juli 2022 kl. 10:15
Cyberangreb rammer spiludgiveren bag Dark Souls og Pac-Man: Ser ud til at være ransomware
Billede fra spillet Elden Ring, som japanske Bandai Namco står bag. Illustration: Bandai Namco, FromSoftware.
Hackergruppen ALPHV/BlackCat står angiveligt bag ransomwareangreb på den verdensberømte japanske spiludgiver Bandai Namco.
Artiklen er ældre end 30 dage

Den japanske spiludgiver Bandai Namco, der står blandt andet står bag Elden Ring og Dark Souls samt klassikere som Pac-Man og Tekken, bekræfter i en pressemeddelelse, at virksomheden 3. juli 2022 blev ramt af et cyberangreb.

Det skriver Bleeping Computer.

Læs også: Nu skal tech-giganter reguleres: EU's to lovpakker stemt igennem i Parlamentet

»Efter vi bekræftede den uautoriserede adgang, har vi truffet foranstaltninger som at blokere adgangen til serverne for at forhindre ulykken i at sprede sig. Derudover er der en mulighed for, at kundeoplysninger relateret til legetøjs- og hobbyvirksomheden i de asiatiske regioner (undtagen Japan) var inkluderet på serverne og pc'erne, og vi er i øjeblikket ved at identificere status om et eventuelt læk, omfanget af skaden og undersøge årsagen,« lyder det i pressemeddelelsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Læs også: Finansminister afventer »grundig og fyldestgørende redegørelse« fra Nets: Endnu uvist, hvornår den ligger klar

Ransomwaregruppen ALPHV/BlackCat tog i mandags ansvar for et cyberangreb mod Bandai Namco og hævder, at de har stjålet virksomhedsdata i forbindelse med angrebet. ALPHV/BlackCat har endnu ikke offentliggjort stjålne data, hvilket typisk heller ikke sker, før hackerne er sikre på, at offeret ikke betaler løsesummen.

ALPHV/BlackCat er blandt hackergrupper, der for nyligt er begyndt at inkorporere en søgefunktion på deres 'leak site', hvilket gør det muligt at søge i de stjålne data med henblik på at tvinge ofrene til at betale for, at hackerne ikke lækker de stjålne data.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger