Cyberangreb på butikskæden Normals Instagram-konto i weekenden

Illustration: Screenshot/Normal
Opslag på arabisk og opfordringer til at klikke på suspekte links var konsekvensen af angreb på Normals Instagramprofil.

Butikskæden Normal fik fredag aften ubudne opslag på selskabets Instagram-profil, skriver Ekstra Bladet.

'Vores Instagram-profil er desværre blevet hacket. Derfor vil der være opslag fra den profil, som ikke har noget med NORMAL at gøre. Vi arbejder på at løse problemet og forventer snart, at profilen er 'normal' igen', skrev Normal Danmark på deres Facebook-side.

Angrebet startede fredag aften omkring klokken 23, oplyser administrerende chef Torben Mouritsen til Ekstra Bladet.

»Det er dødfrustrerende. Vi er fuld gang med at gøre noget ved det. Vi er ved at få fat i både Facebook og Instagram, og vi regner med, at det snart bliver bragt i orden. Forhåbentlig inden for nogle timer,« siger han til Ekstra Bladet.

Et af de ubudne opslag var med arabisk tekst, et andet forsøgte at få følgerne til at klikke på et link under overskriften »Vil du tjene 300+ dollars om dagen«.

Angriberne havde ikke kun fået adgang til Instagram-profilen. De ændrede også koden.

I går, søndag, midt på dagen var kontoen normaliseret, oplyser Normal.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (5)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Martin Sørensen

Ja, deres password har sikkert været lige så normalt som alle deres varer. :-)

Passwords som Password1, 123456, abcd1234 er sikkert stadig brugt ofte selv om de fleste efterhånden burde være klar over at det kan være en dårlig idé.

Dermed ikke sagt at Normal nødvendigvis har haft et dårligt password, men selv et godt password duer ikke hvis det ikke bliver holdt tilstrækkeligt hemmeligt.
Det er heller ikke så nemt at bruge gode passwords i et firma hvis flere personer skal kunne bruge den samme konto. Sticky-note metoden er også stadig meget udbredt. Så kender alle ansatte på afdelingen i princippet kodeordet, inkl. dem der ikke længere er ansat og som måske synes de skal lave lidt ballade..

Nu kender jeg ikke Instagram, men i princippet burde Normals ansatte have indivuduelle konti og så have tildelt have rettigheder til at poste på Normals profil. Så er der ingen der skal dele passwords, man kan trække rettighederne tilbage og man kan nemmere finde ud af hvad der skete hvis det skulle blive misbrugt i fremtiden.

Log ind eller Opret konto for at kommentere