Cyberangreb med destruktiv malware fordoblet de seneste seks måneder
Cyberangreb, der har til hensigt at forårsage skade, er fordoblet i løbet af de seneste seks måneder, og halvdelen af angrebene er sket på virksomheder i produktionssektoren.
Det har primært været en stigning i brugen af destruktiv malware, hvor ondsindet kode - som Industroyer, NotPetya eller Stuxnet - er designet til at gøre skade frem for at fungere som skjult overvågning eller datatyveri. Det kan for eksempel være at låse systemer, crashe PC'er og slette filer.
Nogle af de hyppigst forekommende infektioner starter med phishing-mails, tyveri af oplysninger til at logge på interne netværk og vandhulsangreb. En del hackere lurer i systemerne i flere måneder, før de igangsætter et ondsindet angreb, mens andre igangsætter angrebet i det øjeblik, de får adgang.
»Der findes to former for destruktive angreb: 'Jeg er nødt til at være uset og langsom, indtil jeg har indsamlet de nødvendige oplysninger og planlægge mit angreb', eller: 'Jeg vil ind, angribe og lade det gå vildt for sig',« siger Christopher Scott fra IBM's X-Force IRIS.
De fleste angreb har fundet sted i Europa, USA og Mellemøsten.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.