ISS var tidligere på året offer for et hackerangreb, og nu meddeler virksomheden, at det kommer til at koste et beløb i milliardklassen at rydde op.
Det skriver Itwatch på baggrund af et Ritzau-telegram.
Ifølge Itwatch ser ISS udgifter på 300-500 millioner kroner til genoprettelse og fastholdelse af driften, ligesom der kommer nedskrivninger på koncernens it-systemer på 350 millioner kroner.
At genoprette systemerne kommer angiveligt til at koste 150-300 millioner kroner.
»Vi har nu genvundet kontrollen over langt størstedelen af vores it-infrastruktur og relancerer systematisk forretningskritiske systemer omend med nogle reducerede funktionaliteter,« skriver ISS i en meddelelse til fondsbørsen.
»Vi venter fuld genopretning af alle forretningskritiske systemer i andet kvartal 2020. Den igangværende proces for at genoprette og genopbygge systemer og it-aktiver fuldt ud ventes at blive afsluttet i slutningen af 2020.«

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.