Cyberangreb giver milliardudgifter til ISS

Illustration: PathDoc/Bigstock
Der er talrige eksempler på, at hackerangreb udløser massive regninger til store virksomheder - blandt andet Mærsk. Nu løfter ISS sløret for, at hvad et hackerangreb tidligere på året kommer til at koste.

ISS var tidligere på året offer for et hackerangreb, og nu meddeler virksomheden, at det kommer til at koste et beløb i milliardklassen at rydde op.

Det skriver Itwatch på baggrund af et Ritzau-telegram.

Ifølge Itwatch ser ISS udgifter på 300-500 millioner kroner til genoprettelse og fastholdelse af driften, ligesom der kommer nedskrivninger på koncernens it-systemer på 350 millioner kroner.

At genoprette systemerne kommer angiveligt til at koste 150-300 millioner kroner.

»Vi har nu genvundet kontrollen over langt størstedelen af vores it-infrastruktur og relancerer systematisk forretningskritiske systemer omend med nogle reducerede funktionaliteter,« skriver ISS i en meddelelse til fondsbørsen.

»Vi venter fuld genopretning af alle forretningskritiske systemer i andet kvartal 2020. Den igangværende proces for at genoprette og genopbygge systemer og it-aktiver fuldt ud ventes at blive afsluttet i slutningen af 2020.«

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (4)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Jack nix

Desværre er IT-sikkerhedsindsigten hos CBS-uddannede chefer i mange store danske virksomheder ikke eksisterende. Hvorfor skulle de hive x millioner ud af overskuddet til IT-sikkerhed? En trussel de ikke forstår.

Min erfaring er, at IT-sikkerheden I flere store danske virksomheder sejler. Der er bogstaveligttalt tikkende bomber overalt. Overvej f.eks. hvorfor FE og Politiet opruster så markant i disse tider. Er det virkeligt fair, at staten skal betale hundredevis af millioner, for at beskytte danske virksomheder, fordi de ikke selv tager problemet seriøst, før de har brændt en milliard af på et angreb?

  • 2
  • 0
Simon Mikkelsen

Er det virkeligt fair, at staten skal betale hundredevis af millioner, for at beskytte danske virksomheder, fordi de ikke selv tager problemet seriøst, før de har brændt en milliard af på et angreb?

Vi bruger mange milliarder om året på vores millitær, netop for at beskytte Danmark. Nu har vi en ny slagmark. Problemet er nok, at beskyttelsen netop ikke kan ligge ved Danmarks grænser, men skal helt ud i virksomhederne.

Så kunne man beskytte dem, synes jeg det vil være ganske rimeligt. Det mener jeg bare ikke man kan. Alle virksomheder er nød til at have hvad der svarer til en tank, et jagerfly og en mindre hær.

Det er dér hvor flere og flere "cloud-services" ikke kun tilbyder at stå for driften men også sikkerheden i den pågældende systemer.

  • 1
  • 0
Mogens Bluhme

Jeg er helt enig. Men kan vi ikke blive fri for de lidet informative ord hacker-eller cyberangreb? Det siger de også nede ved pølsevognen og i centerpubben.

Fra tidligere artikel kunne vi forstå, at misdæderne havde gaflet data fra 65000 medarbejdere. Ransomware-angreb blev det kaldt. Hmm... Er der tale om krav om løsesum, som ransom betyder? (og ikke kun crypto ransomware, som ofte fejlagtigt forkortes til ransomware). Ellers er det misvisende.

Hvis ransomware, cyberangreb og hackerangreb bruges i flæng om ethvert angreb, bliver vi ikke klogere

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere