Ifølge Israels forsvar, IDF, har man gennemført et luftangreb og bombet en bygning for at forhindre et Hamas-cyberangreb mod israelske mål. Det skriver The Verge.
»Vi forpurrede en forsøgt Hamas-cyberoffensiv mod israelske mål. Efter vores succesfulde cyberforsvarsoperation, sigtede vi mod bygningen, hvor Hamas' cyberoperatører arbejder,« oplyser forsvaret i Israel.
CLEARED FOR RELEASE: We thwarted an attempted Hamas cyber offensive against Israeli targets. Following our successful cyber defensive operation, we targeted a building where the Hamas cyber operatives work.
— Israel Defense Forces (@IDF) May 5, 2019
HamasCyberHQ.exe has been removed. pic.twitter.com/AhgKjiOqS7
Angrebet har været en del af omfattende kamphandlinger mellem Israel og Hamas. Hamas har affyret over 600 raketter mod Israel. IDF har gennemført hundredvis af luftangreb mod, hvad IDF karakteriserer som militære mål.
Indtil nu er mindst 27 palæstinensere og 4 israelere omkommet, og over 100 er sårede.
Ifølge IDF blev et cyberangreb mod israelske mål spåbegyndt i lørdags. De konkrete mål er ikke offentliggjort, men ifølge The Times of Israel har IDF offentliggjort, at angrebet var designet til »at skade livskvaliteten for israelske borgere«.
»Hamas har ikke længere cyperkapacitet efter vores angreb,« sagde Ronen Manelis, talsperson for IDF, på en pressekonference om angrebet.
Here is the video released by the IDF showing the air-strike against the building housing Hamas cyber forces. pic.twitter.com/uHm2ZYa4AP
— Catalin Cimpanu (@campuscodi) May 5, 2019