Cyber-islamister hacker Newsweeks twitter og truer Obama

Illustration: Virrage Images/Bigstock
En eller flere hackere overtog i går kontrollen med det amerikanske magasin Newsweeks twitter-konto. De benyttede lejligheden til at true præsidentfamilien og udtrykke sympati med Islamisk Stat.

»Cyber-kalifat« og »Jeg er Islamisk Stat (Je suIS IS)« er ikke budskaber, der normalt er at finde på amerikanske magasiners sociale medier.

Ikke desto mindre var det i går tilfældet på Newsweeks twitter-konto, der blev hacket af en gruppe eller person, der også tog ansvaret for at have overtaget pentagons tilstedeværelse på de sociale medier i sidste måned.

»Mens USA og dets satellitter dræber vores brødre i Syrien, Irak og Afghanistan, ødelægger vi jeres nationale cybersikkerhed indefra, «lød budskabet fra Hackeren/erne, der dog ikke uddybede, hvilken relation nyhedsmagasinets twitter-konto har til amerikansk cybersikkerhed.

Læs også: Amerikansk militærs Twitter og Youtube-konti hacket

Hacket af den amerikanske militærkommandos twitter-konti skete i sidste måned på et yderst ubelejligt tidspunkt. Hackerne postede nemlig interne amerikanske militærdokumenter på twitter-feedet, imens Præsident Obama hold en tale om netop cybersikkerhed.

Newsweek har siden i går fjernet det uvelkomne oplag fra Twitter.

FBI oplyser til Reuters, at man nu undersøger sagen om truslen mod Obama-familien.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere