Cuba får egen Linux-version af frygt for CIA

Frygten for overvågning fra CIA og handelsblokaden fra USA's side har fået Cuba til at lancere et nationalt styresystem, baseret på Linux, som regeringen nu vil opfordre alle til at skifte til.

Hvad gør man, hvis ens land er underlagt en handelsblokade fra USA, så det er forbudt for Microsoft at sælge Windows? Man tilpasser en Gentoo Linux-distribution og promoverer det massivt som landets foretrukne styresystem.

Det er i hvert fald løsningen på Cuba, hvor en årelang handelsblokade fra USA's side har sat landet i en lidt speciel software-situation.

På den ene side har softwarepirater intet at frygte, for håndhævelse af produktrettigheder, der tilhører amerikanske firmaer, er ikke-eksisterende på den socialistiske ø. Det har givet frit løb for pirat-versioner af Windows og alskens anden software.

På den anden side er der heller ingen support fra Microsoft at hente, for det er ulovligt for firmaet at sælge til cubanere. Så i takt med at kursen er blevet strammet over for software-pirater, bliver det i stigende grad umuligt for cubanere at holde en Windows-installation sund med de seneste, vigtige opdateringer.

Cubas myndigheder har derfor lanceret en speciel cubansk udgave af Linux, under navnet Nova Linux, og sat statsapparatet ind på at rulle open source-styresystemet ud hos masserne, skriver Reuters. Selveste informationsministeren skal således stå i spidsen for den komité, der skal promovere Nova Linux.

Ideén om at bruge Linux i alle sammenhænge fremover, møder dog modstand fra erhvervsledere, der er afhængige af software, der kun findes i Windows-versioner.

Udover de praktiske problemer med at få Windows til at køre stabilt, når der kun er piratversioner til rådighed, rummer det statsstøttede skifte til open source også en del ideologi. Open source passer bedre til Cubas idealer om åbenhed og uafhængighed, lyder det således fra rektoren ved Skolen for Open Source, under Cubas IT-universitet.

Samtidig sikrer landet sig mod, at eventuelle bagdøre i lukket software som Windows kan udnyttes af fremmede magter, først og fremmest USA, som Cuba ikke har det bedste forhold til.

Halvdelen af markedet inden for fem år
I dag kører cirka en femtedel af computerne på Cuba Linux, lyder det fra landets informationsminister, der står i spidsen for den komité, der skal få cubanerne til at skifte. Et realistisk bud på, hvor hurtigt Windows bliver skiftet ud, lyder ifølge open source-rektoren på, at mindst halvdelen af landets computerbrugere er gået over til Linux inden for fem år.

Da det først blev tilladt for den brede befolkning at købe en computer så sent som sidste år, er mangeårig loyalitet over for Windows sandsynligvis også et mindre problem for Linux' udbredelse, sammenlignet med de fleste andre lande.

Cuba er i øvrigt ikke det eneste land, der har en national Linux-distribution. Også Kina er med på vognen, hvor det statspromoverede styresystem går under navnet Røde Flag.

Se videopræsentation af Cubas Linux-distribution:

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (7)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Hans Jørn Storgaard Andersen

Mærkeligt at man skal høre den slags gode nyheder fra en nabo til Danmarks tidligere kolonibesiddelser.

Det er godt nok mange år siden, vi solgte de vestindiske øer for en slump til amerikanerne og først nu, at vi igen er blevet en kolonimagt med engagementer i Irak og Afghanistan ..

Så tilbage på jorden spørger jeg: Hvorfor i alverden gør den danske stat ikke noget tilsvarende? Skaber en Linux-distribution, som selv folkeskolelærere kan forstå at formidle videre til næste generation?

Det koster næsten ikke noget, og man kunne jo passende starte med de 350 ledige it-folk fra Danske Bank, der måtte lade livet på grund af nogle bankdiretørers grådighed og eller dumheder.

At tænke sig, at man skal lære det af Cuba, der er et armt folk, men .. såvidt jeg kan se via Cubavison .. også et glad folk.

Hvem har sagt, at penge betyder alt?

  • 0
  • 0
#2 Martin Nissen

Et sådant initiativ herhjemme, ville drukne i arbejdsgrupper og politiske slagsmål om petitesser, som i den sidste ende blot ville tydeliggøre bagsiden af de demokratisk processor. Her ville et diktatur, a la Cuba's, måske have fremmet Open Source noget mere. Vel og mærket kun så længe det er i statens interesser!

Og ja, et folk der er begrænset i valgmuligheder, egen rådighed og andre privilegier som følger med et demokrati, døjer ikke med tvivlen om hvorvidt et bestem valg, nu også var det rigtige og hvilket parti de skal stemme på.

  • 0
  • 0
#4 Hans Jørn Storgaard Andersen

Jeg forstår ikke rigtigt dine argumenter? Selvfølgelig har Cuba begrænsede muligheder al den stund USA har nægtet at handle med dem i alle disse år. Men det er jo netop det, der kan vendes til deres fordel. Hvor vi andre er blevet masseindoktrinerede til Microsoft Windows, har de en ærlig chance for at starte "med friske næser" så at sige. Da jeg for mange år siden startede min uddannelse, forærede IBM den danske undervisningsminister en kæmpestor 'main frame' til et symbolsk beløb på 1 kr. - hvilket medførte, at alle ingeniørstuderende dengang blev tvunget til at tænke som IBM, dvs. de programmerede i Fortran. Og se hvor det har ført os hen ... Jeg er dog ikke så bekymret over at "det vil drukne i arbejdsgrupper" osv., for dengang var der altså nogle kvikke mennesker, der fandt ud af, at det var for dumt kun at lære folk et enkelt system at kende, ergo fik Regnecentralen indpas på de danske universiteter, så man også fik lært Algol - og se, hvor det så har ført os hen (Concurrent Pascal bl.a., Datalogisk Institut mv.) Derfor er det bare om ikke at give op - Cuba har ikke noget andet valg på grund af embargoen - vi i DK har dog mulighed for at give folk et valg - men se om vi har gjort det af bar magelighed ..

  • 0
  • 0
#5 Martin Nissen

Det er måske nok et udtryk for, den frustration jeg følger, når politiker, alt for ofte, drukner initiativer i såkaldte arbejdsgrupper, i stedet for at tage debatten i folketingssalen. Og det er nok magelighed, som har masseindoktrineret Microsoft produkter. Men sådan har vi danskere det nu engang bedst :-(

Den sidste del jeg skrev,"... begrænset i valgmuligheder ...", var ment som en sort på hvid forklaring på, hvorfor det Cubanske folk ligner et glad for.

I sidste ende handler det vel om, hvorvidt Cubaneren vil stille sig tilfreds, med at bruge Nova Linux.

  • 0
  • 0
#6 Hans Jørn Storgaard Andersen

Tak til Niels Jensen for henvisningen til skolelinux.dk - den kendte jeg ikke til.

Til gengæld fik jeg selv i sin tid min "opdragelse" på web-stedet http://gnuskole.dk (som dog nu er nedlagt).

Jeg mindes, at det var Pædagogiske Universitet/Højskole eller hvad de nu kalder sig (tidl. Lærernes overbygningsuddannelse), der fik lavet et godt web-sted med råd og vejledning især baseret på RedHat-distributionen.

Så igen har vi et problem, idet et sådant godt initiativ bliver nedlagt, fordi de offentlige myndigheder ikke lægger vægt på Linux i skolen (ej heller andre steder), fordi de er så lykkelige over at "beherske" en Pc med det kendte Windows ombord.

Det er s'gu uhyggeligt at tænke på, hvor det fører hen ...

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere