CSC vinder udbud på stort sygesikringssystem til lægerne

It-giganten CSC er løbet med kontrakten på at levere sygesikrings-it til flere tusinde praktiserende læger i Danmark. CSC's sejr markerer Systematics andet udbuds-nederlag på kort tid.

CSC skal levere et administrativt it-system, der skal erstatte den eksisterende sygesikrings-løsning hos 3.600 praktiserende læger i Danmark. Det skriver Computerworld.

CSC har vundet udbudet på det nye sygesikringssystem, der går under navnet Praksys, foran blandt andre Systematic, NNIT, Netcompany og KMD. Capgemini, Atos, CGI og Steria har også måttet lade livet i kampen om jobbet.

Det er Kombit der har stået for udbuddet af kontrakten på leverance af det system, der skal erstatte den nuværende sygesikringsløsning Novo Suite - som i øvrigt også bliver leveret af CSC.

Det er endnu ikke offentliggjort, hvor mange penge den omfattende kontrakt kaster af sig. Der er lige nu en 10 dages stand-still periode, hvor parterne forhandler kontraktens detaljer på plads.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (5)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Jakub Nielsen

"CSC's sejr markerer Systematics andet udbuds-nederlag på kort tid."... Hvorfor er det interessant, at Systematic har nu tabt for anden gang? Eller for dens sags skyld, Netcompany, KMD, ... Hvorfor ikke skrive at CSC som også tabte EPJ til NNIT nu har vundet en sag? Det egentlige positive historie er: der kommer nu et bedre (forhåbentlig) system til sikkert billigere penge til fordel for os alle i Danmark. Hvis I er nød til at vente ti dage på at få kr og øre for kunne skrive en interessant artikel, så vent dog bare de ti dage.

  • 6
  • 2
Jarnis Bertelsen

Capgemini, Atos, CGI og Steria har også måttet lade livet i kampen om jobbet.

Er de ovenstående firmae fået konkurs som følge af at de ikke fik ordren? Ellers er formuleringen lige lovlig Robinson-agtig for et professionelt it-medie

  • 3
  • 0
Jarnis Bertelsen

Det egentlige positive historie er: der kommer nu et bedre (forhåbentlig) system til sikkert billigere penge til fordel for os alle i Danmark.


Det burde det være, men eftersom det er CSC der vandt, betyder det nok først og fremmest at der kommer til at gå laaaaaang tid med forsinkelser og dernest at projektet enten må skrottes og startes forfra, eller at man må indstille sig på at leve med et langsomt og uhensigtsmæssigt opbygget system.
Håber at man har lært af historien og indføjet nogle seriøse sanktioner hvis mine forudsigelser går i opfyldelse.

  • 3
  • 1
Christian Nobel
  • 9
  • 0
Hans Peter Bech

Det er CSC Scandihealth i Aarhus, der har vundet denne udbudsforretning. CSC Scandihealth er 100% ejet af CSC, men kernen i forretningen er bygget på Scandihealth, der oprindeligt blev udskilt fra Kommunedata (nu KMD). Det var CSC Scandihealth der var leverandør på forgængeren til Praksys, så en vis domæneindsigt vil jeg formode, de har.

At de andre, der bød på opgaven, ikke fik den, skal man næppe lægge så meget i. Der er gynger og karruseller i al slags forretning. I denne type udbud er sølvmedaljer og nedefter ikke diskvalificerende i sig selv. De er desværre bare forbandet kostbare.

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize