CSC udskyder domstolssystem

It-leverandøren CSC ser sig nu nødsaget til at udskyde leveringen af nyt domstolssystem i et halvt år.

Nyt ambitiøst digitalt tinglysningssystem bliver ikke leveret til tiden alligevel. På trods af løbende forsikringer om, at systemudviklingen gik som planlagt, har leverandøren CSC nu måttet kaste håndklædet i ringen og meddele Domstolsstyrelsen, at leveringen af det nye system må udskydes fra den 25. marts 2008 til begyndelsen af november 2008.

CSC oplyser at tinglysningen af fast ejendom udskydes til november næste år og tinglysningssystemet for bil-, person- og andelsboligbogen forventes sat i kraft hurtigst muligt herefter.

Nøglemedarbejdere forsvandt

Udskydelsen ærgrer direktør i Domstolsstyrelsen Adam Wolf, der dog understreger, at der ikke er noget vejen med den løsning, som CSC ser ud til at levere.

»CSC har meddelt os, at de ikke kan levere til tiden, og hovedårsagen til det er, at de har mistet nogle nøglemedarbejdere på projektet, som har været helt centrale, og som det er bekendt, så er markedet for it-eksperter en anelse svært at håndtere for alle parter i øjeblikket. CSC har så indgået en aftale med en underleverandør, men det kræver noget tid før underleverandøren kommer ind i sagerne, så derved er der tabt noget tid i processen,« siger han.

CSC står til bod

Udskydelsen af systemet kan få økonomiske konsekvenser for CSC, men i følge Adam Wolf, er denne del af processen ikke endeligt på plads.

»Det er noget, vi vil forhandle sideløbende, men vi har haft et behov for at melde det her ud, for vi har mange medarbejdere siddende på tinglysningskontorerne, som troede de skulle stoppe med udgangen af marts, men som vi nu skal holde på i et halvt år længere. Det samme ses med finanssektoren, hvor vi har et behov for at komme med en udmelding til deres bagland og deres udviklere om en ny tidsplan. Så derfor er det kontraktmæssige ikke forhandlet på plads endnu, men det er klart, at det er et emne, der skal drøftes med CSC, og som også er reguleret af den nuværende kontrakt,« siger han

Intet alternativ

Selve systemudviklingen har ifølge domstolsstyrelsens direktør foregået upåklageligt, men i løbet af sommeren begyndte de første lamper at lyse gult.

»Over sommeren begyndte de første problemer at melde sig for CSC, men vi har hele tiden troet, at det var et mindre problem, der kunne løses med at begrænse funktionaliteten, men nu har det vist sig, at det er mere alvorligt. Vi er selvfølgelig kede af udsættelsen, men må konstatere, at der ikke er noget alternativ,« siger han.

Som konsekvens af forsinkelserne bliver Domstolsstyrelsen nødt til at indstille til regeringen, at overgangen til digital tinglysning udskydes til primo november.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (0)
Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017

Affecto has the solution and the tools you need

According to GDPR, you are required to be in control of all of your personally identifiable and sensitive data. There are only a few software tools on the market to support this requirement today.
13. sep 2017