CSC taber til Prosa: Må gå fra 200 til 10 skruebrækker-vikarer

Den massive brug af vikarer på CSC under strejken er ikke i orden, har Arbejdsretten afgjort i en principiel sejr for Prosa. Der må højst bruges 10 vikarer ad gangen.

Hvad hjælper det at strejke, når CSC i stedet ansætter vikarer til at løse de opgaver, der er kritiske?

Det har Prosa-medlemmer nok spurgt sig selv om nogle gange siden februar, for i takt med at storstrejken 1. juni nærmede sig, har CSC hyret store mængder arbejdskraft til at tage over.

Men det må CSC ikke, lyder det nu i fra Arbejdsretten, der i en voldgiftsafgørelse har givet Prosa ret i, at der højst må være 10 vikarer ansat. Det skriver Prosa i en kort melding på Prosa.dk.

»Vi er meget tilfredse med dommen. Nu afventer vi, at CSC som følge af afgørelsen ophører med den massive brug af vikarer og holder sig til højst 10 vikarer og kun ved brug til afløsning ved længere tids sygdom og afhjælpning af midlertidige arbejdspukler,« udtaler Hanne Lykke Jespersen, næstformand i Prosa.

Ifølge Prosa er der i dag omkring 200 vikarer hentet ind, et tal som altså så skal skæres ned til ti. I hvert fald hvis CSC og Prosa er enige om fortolkningen af rettens afgørelse, for i dommen er det lidt svært at skelne mellem eksterne konsulenter og vikarer.

En ekstern konsulent er ikke omfattet af vikar-reglen, med mindre vedkommende udfører samme opgaver som en vikar, lyder det i afgørelsen.

Brugen af vikarer har også fået arbejdsklimaet til at falde til frysepunktet på CSC, hvor cheferne beordrede Prosa-medlemmerne til at oplære den nye arbejdskraft til at løse opgaverne, som var i fare for at stå ubemandede, når storstrejken satte ind.

For at sikre, at Prosa-medlemmerne gjorde det ordentligt, skulle vikarerne give de CSC-ansatte karakterer hver uge, ligesom cheferne flyttede ud blandt medarbejderne for at holde øje med oplæringen. Den situation fik i april en gruppe ansatte til at strejke i strid med overenskomsten, hvorefter CSC fyrede 13 ansatte på gråt papir.

Læs hele afgørelsen om brugen af vikarer (pdf)

CSC ønsker ikke at udtale sig om sagen, før Arbejdsretten har taget stilling til, hvordan afgørelsen mere præcist skal fortolkes. Det sker tirsdag den 31. maj.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (18)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Mikkel Høgh

Skuebrækker er lige som neger, åndsvag, fremmedarbejder og lign., en negativt ladet betegnelse, her en som fagbevægelsen har opfundet for at stemple dem som ikke deltager i en strejke. Det er ikke nødvendigt i overskriften, og i brødteksten kunne man nøjes med at skrive at CSC iflg. arbejdsretten ikke må bruge vikarer som erstatning for de strejkende.

  • 0
  • 0
Michael Erichsen

Skrue er det oprindelige, danske ord for en arbejdsnedlæggelse og har været det siden tømrerskruen i 1794. Strejke (Strike) er et engelsk ord. Og en, der bryder eller brækker en skrue, er en skruebrækker.

  • 0
  • 0
Mikkel Høgh

Og neger, åndsvag, fremmedarbejder osv., har ligeledes været en del af det almindelige sprog før i tiden, men i dag er de at betragte som nedsættende.

Der er ingen grund til at Version2 adopterer fagbevægelsens sprogbrug. De kunne nøjes med at forholde sig til fakta.

  • 0
  • 0
Torben Frandsen

Skrue er det oprindelige, danske ord for en arbejdsnedlæggelse og har været det siden tømrerskruen i 1794. Strejke (Strike) er et engelsk ord. Og en, der bryder eller brækker en skrue, er en skruebrækker.

Etymologi er jo ingen hindring for at et ord over tid får nye konnotationer. Forleden fortalte min søn med strålende stolte øjne sin kammerat, at jeg, hans far, er total psykopat. Knægten mente ikke at jeg er karakterafviger, og jeg lærte at den opvoksende generation tillægger ordet en positiv konnotation.

'Skruebrækker' er et ord, der gennem historisk brug har vundet en entydig negativ konnotation. 'Strejkebryder' er mere neutralt.

Det bemærkelsesværdige er dog, at Prosa ikke selv anvender nogen af ordene, men blot omtaler de pågældende mennesker som 'vikarer'.

  • 0
  • 0
Robert Voje

Det jeg undrer mig over i denne sag, er hvad CSC egentlig tjener på hele denne operation.

Som jeg ser det, så taber de flere penge ved, at fyre medarbejdere, ansætte nye, og oplære de nye, end at beholde de gamle arbejdere med deres eksisterende aftale i den tid det tog, inden deres aftale løb ud, og ansætte fremtidige medarbejdere på andre vilkår med f.eks. HF aftale.
Selv med x mndr. garanteret løn efter fyring, må det da være billigere at fyre folk på normal måde.

Jeg er, som I forstår, ingen økonom, men det ville glæde miv om en af slagsen ville regne på det, og finde ud af hvor mange penge CSC har tabt på dette.

For jeg er sikker på at de har tabt økonomisk på dette, ikke mindst hvis man regner på den ekstra tid det tager for en ny medarbejder at yde tilsvarende som den "gamle".

I tillæg kommer de bøder de får fra deres kunder, dersom servicen ikke er oppe at køre, samt udgifter for advokater i forhold til Prosa og meget andet.

Som jeg ser det, så kan det meget godt være et kalkuleret tab, kun for at kunne afvikle CSC i Danmark.

  • 0
  • 0
Albert Jensen

CSC behøver ikke tænke på profitten i denne sag. De er i konflikten bakket økonomisk op af Dansk Arbejdsgiverforening og Dansk Erhverv, der har deres egen interesse i generelt at få sænket IT lønningerne på det danske arbejdsmarked. Gerne til indisk niveau om muligt.

  • 0
  • 0
Jesper Frimann

@Albert Jensen.

Tja, det kan være du har ret. Men så er det da fordi de ikke forstår en brik af den branche de er i.
Der er stadig en katastrofal mangel på kvalificerede IT folk i Danmark.

Det jeg ser ske rundt omkring, er at vi får store organisationer fuld af Djøffer som laver store og komplekse ineffektive processer, hvor det ikke er IT faglig kvalitet der er i højsædet. Du kan ikke erstatte IT faglig kvalitet med processer og øgede non-IT stabs funktioner. Du kan derimod godt højne den.

Igen vi har brug for at skære noget af fedtet fra, i en verden, hvor den omvendte ledelsespyramide ser ud til at være det nye sort. Og det hjælper altså ikke at erstatte bunden af pyramiden med offshorede indere/kinesere/Svenskere/marsmænd whatever. Det gør bare at du skal bruge flere stabs funktioner til at holde styr på tingene.

Dermed ikke sagt at vi ikke, i vores 24/7 verden, ikke kan have en afdeling i Indien eller Kina eller.. til at klare ærterne når vi ikke er på.

// Jesper

  • 0
  • 0
Poul-Henning Kamp Blogger

Profitten ligger I at CSC får knækket fagforeningernes strejkevåben.

Hvis CSC vinder over PROSA, vil PROSA for alle praktiske formål have mistet muligheden for at presse arbejdsgiverne.

Fagforeninger er ikke noget store ansvarsfrie virksomheder som CSC, Wall-Mart og Mærsk bryder sig om.

Overenskomster og fagforninger koster for mange penge at behandle medarbejderne godt og forhindrer at man kan bruge underbetalt arbejdskraft fra U-lande istedet for at hjælpe med at opretholde middelklassen i værtslandet.

Virksomheder af denne internationale karakter har ikke underskrevet "den sociale kontrakt" og de kan slet ikke se nogen grund til at at de skulle gøre det for de har kun et må: At tjene penge.

CSC's mål er derfor at knække halsen på PROSA, hverken mere eller mindre.

Poul-Henning

  • 0
  • 0
Nikolaj Brinch Jørgensen

Lidt off topic. Men snakken på de her debatter om CSC og PROSA, går på at man formoder at CSC vil behandle PROSA ansatte dårligt hvis man indgår en overenskomst som siger noget andet end sådan som den er i dag. Eller hvis overenskomsten helt forgår.
Det bliver ligeledes holdt op imod, at alle amerikanske store internationale virksomheder er sådan, fordi de har et stygt system som ikke er "det danske system".

Det er en træls og forkert retorik.

Der findes en del virksomheder i USA, som behandler folk bedre end folk i Danmark som er på overenskomst. Selv deres branches i Danmark som heller ikke er på overenskomst.

Af dem kan nævnes: SAS Institute (mange år i top 3 i USA for bedste arbejdspladser), Google, Microsoft osv.

At CSC skulle have til hensigt at knække PROSA, det tror jeg ikke på, og ingen her uden indsigt i CSC's ledelse kan med sikekrhed sige hvad målet er. CSC, tror jeg, har til hensigt at skære ned på sine driftsomkostninger, og de har fundet at løn er en meget stor post, og et punkt hvor de betaler væsenligt mere end andre sammenlignelige virksomheder. Derfor gør de noget ved det. Hvis PROSA (som jo så prøver at trække netop dette punkt i den anden retning) knækker pga. det, er det jo sørgeligt, men ikke lige CSC's problem. Deres ansvar ligger overfor forretningen, derefter overfor medarbejderen.

/Nikolaj

  • 0
  • 0
Klaus Elmquist Nielsen

CSC's mål er derfor at knække halsen på PROSA, hverken mere eller mindre.

Meget enig i at det handler om at få et større råderum uden at skulle lade sig begrænse af detaljer så som den danske arbejdsmarkeds model.

Tilbage er der at håbe på at denne konflikt får deres offentlige kunder til at genoverveje om det er den type virksomhed staten gør være kunde hos, særligt for personfølsomme og sikkerhedskritiske systemer så som polsag, skat, cpr, osv.

Endnu bedre ville det være hvis der blev gjort en seriøs indsats for at multinationale virksomheder rent faktisk betaler den skat de retmæsigt skal.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere