Da digital tinglysning gik i luften i september, gik Danmark med ét slag fra papir-skøder og manuel behandling til en - efter planen - ren digital proces.
Projektet, der endte med at blive halvandet år forsinket og koste over en halv milliard kroner, har været udsat for kritik efter lanceringen fra de mindre firmaer, der ikke som bankerne er koblet direkte på. Langt flere end forudset droppede at bruge den digitale signatur og sendte i stedet en omstændig papirfuldmagt ind til manuel behandling. Det gav en flaskehals, der forsinkede behandlingen af tinglysninger voldsomt.
Men den grundlæggende løsning og teknologi har fungeret efter planen, uden nedbrud i systemet. Dataene i digital tinglysning afgør blandt andet, hvem der står som ejer af et hus, og derfor er det helt afgørende, at det bare virker.
Med Tinglysningsrettens nye tinglysningssystem blev Danmark det første land i verden, der har udfaset papir-tinglysningen, og løsningsansvarlig Hans Jayatissa fra CSC's afdeling for offentlige kunder, forklarer her, hvad der gav teknikerne noget at tænke over undervejs.
Hvad går projektet ud på?
»Vi er gået fra 100 procent papirbaseret til 100 procent digital tinglysning. Det er det specielle ved projektet, og vi har været nødt til at nytænke utroligt mange ting. Da man for eksempel indførte elektroniske patientjournaler på hospitalerne, skete det ad flere omgange, hvor første generation dybest set var et dokumenthåndteringssystem, og elementerne i papirjournalen først blev opløst i datastrukturer i anden generation EPJ.
Med digital tinglysning er vi skiftet direkte fra et over 100 år gammelt, meget papirbaseret system, til en fuld digitalisering, og det har været en stor opgave.
For eksempel skal begrebet 'påtegning' ved tinglysning oversættes til it-verdenen. 'Påtegning' betyder i grunden blot, at noget ekstra er skrevet på papiret, for eksempel et skøde, men kan betydningsmæssigt være mange ting, og det skal it-løsningen understøtte. Så understøttelse af bare ét begreb kan være komplekst.
Og så har vi vendt systemet om, så det er den centrale database, der gælder. I den gamle verden havde du et skøde hjemme i skuffen, som var originalen, mens Tinglysningsretten havde en kopi. Nu er det din udskrift eller din PDF-kopi af databasen, der er en kopi. Så vi har skullet beskytte databasen, og det har også været en af udfordringerne.
De rettigheder, der står i tinglysningsdatabasen, er dem der gælder. Hvis der står, at jeg ejer et hus, så ejer jeg det. Sker der en fejl, kan du få erstatning, men du kan ikke få dit hus tilbage.
Løsningen styres med en matrice, med de cirka 200 forskellige ydelser, som Tinglysningsretten tilbyder, repræsenteret som XML-dokumenter, ud af den ene akse, og så en lang række kontroller ad den anden. Af sikkerhedshensyn er det hemmeligt, hvor mange der er, men der er et hav af komplekse kontroller.
Hver kontrol tjekker typisk ét felt i XML-dokumentet, og hvis svaret på bare én af kontrollerne er 'nej', bliver anmodningen afvist. Hvis svaret er 'måske', ryger den til manuel behandling. Det kan være en hollandsk landmand, der vil tinglyse et stykke jord i Jylland, eller noget andet eksotisk.
Nogle af kontrollerne kan også slås fra, hvis der på et tidspunkt skal mange igennem systemet. For eksempel tjekker man pantebreve for ågerrenter, defineret ved diskontoen plus et antal procent, men det er måske ikke så vigtigt og kan slås fra.«
Hvad har din rolle været i projektet?
»Jeg er CSC's løsningsansvarlige for den tekniske del af digital tinglysning.«
Hvilken teknologi indgår i projektet?
»Helt bagerst ligger der en Oracle-database. Selve forretningslogikken har vi selv kodet i Java oven på en Oracle BEA Weblogic-server. Vi har brugt EJB3, Spring, Hibernate som persistenslag og JSF til brugergrænsefladen.
Systemet kan kontaktes på tre måder, alle via web. Alle kan gå ind på Tinglysning.dk og anmelde og forespørge på ejendomme. Banker og de andre store pengeinstitutter kan kommunikere via webservices. Og så er der et webbaseret sagsbehandlingssystem, som Domstolsstyrelsen bruger internt.«
Hvilke problemer eller udfordringer stødte I på undervejs?
»Udfordringen har meget været digitaliseringen af det gamle papirbaserede system. At finde en datamodel, der understøtter processerne i tinglysning og forstå, hvordan det hele skal virke i den nye verden.
Der er nogle områder, som er svære at få med. For eksempel er der ingen entydig digital standard for, hvordan man repræsenterer en ejendom. Derfor er der også nogle få, eksotiske tilfælde, hvor man ikke kan tinglyse en ejendom digitalt med tinglysningssystemet. Det drejer sig måske om 200 ejendomme i alt i Danmark. Så de bliver sendt til manuel behandling.«
Hvilke gode råd kan du give videre til andre?
»Vi har valgt ikke at bruge en masse tid på at skævvride systemet, så det kan håndtere disse få, eksotiske tilfælde, hvor vi er ude i nogle få promille af sagerne.
Så mit råd til andre er, at man ikke altid skal forsøge at digitalisere 100 procent. I en manuel verden kan du gøre alt.
Jeg synes ofte, man ser andre digitaliseringsprojekter, hvor man har været så fokuseret på nogle helt specielle tilfælde, der kun sker hvert femte år, og så laver relationer i datamodellen og alt muligt andet til at håndtere disse tilfælde. Vi har valgt at holde datastrukturen ren, og så bruge en escape-mulighed med manuel behandling til de få promille af sagerne, der ikke kan håndteres rent digitalt.«
It-udfordringen er en serie på Version2, der hver uge dykker ned i et projekt fra den danske it-hverdag.
