CSC om Polsag-skrotning: Øv - nu var det lige ved at virke

Den seneste tid har budt på ’betydelige tekniske fremskridt’ for Polsag, fortæller CSC, der derfor er ked af at få projektet lukket ned.

Med regeringen og Rigspolitiets beslutning om at stoppe Polsag-projektet, efter fem år uden tilfredsstillende resultater, har leverandøren CSC fået endnu en grim plet på CV’et.

Men det betyder ikke, at CSC vil fortælle ret meget om Polsag-projektet set med leverandør-øjne. Beskeden fra Politiet til CSC kom kun kort før, at Version2 som de første kunne fortælle historien om lukningen af Polsag fredag formiddag. Og CSC’s projektchef for den offentlige sektor, Jens Schmidt, har valgt at holde sig til et par på forhånd afmålte budskaber, da Version2 får et interview med ham.

Læs også: Politiet dropper skandalesystemet Polsag

Hvad mener I om, at Polsag bliver skrottet, efter I har brugt fem år på det?

»Vi fik besked i fredags om, at det blev besluttet at stoppe udrulningen af Polsag-programmet. Vi har ikke været inde i nogen formelle eller detaljerede drøftelser om, hvad den beslutning indebærer helt konkret. Det er beklageligt, at programmet bliver stoppet, synes vi. Ikke mindst fordi vi den seneste tid har set meget stor teknisk fremdrift i projektet,« siger Jens Schmidt til Version2.

Var Polsag efter jeres mening så teknisk dårligt, som det bliver udråbt til nu?

»Der må jeg henvise til Politiet og de tekniske evalueringer, de har forestået af systemet. Det har jeg ikke nogen kommentar til på nuværende tidspunkt.«

Når du siger, I har gjort tekniske fremskridt, betyder det så, at I har løst de problemer, der har været udslagsgivende for, at betjentene på Bornholm har været meget utilfredse med systemet?

»Der har været betydelige tekniske fremskridt, men jeg har ikke så mange konkrete kommentarer ind i projektet på nuværende tidspunkt. Jeg kan ikke komme det meget nærmere.«

Hvad har gjort det så svært at få et sagsbehandlingssystem til at virke for 80 brugere, når I har brugt fem år og 400 millioner kroner på det?

»Vi synes jo, at det er beklageligt, at programmet stopper nu. Men i denne givne situation synes vi, det er vores opgave at bevare overblikket og arbejde konstruktivt sammen med politiet om, hvad konsekvenserne konkret bliver af den beslutning, der er truffet.«

Jeg spurgte til, hvad i projektet, der har gjort det så kompliceret for jer?

»Jeg har ikke rigtig yderligere kommentarer end dem, jeg har givet dig nu.«

Hvor stor en del af de op til 400 millioner kroner, systemet har kostet, vil I betale tilbage til staten?

»Jeg har ingen yderligere kommentarer, end at der ikke på nuværende tidspunkt har været formelle eller detaljerede drøftelser af konsekvenserne af den trufne beslutning.«

Kan du sige noget om, hvor stor en del af de 400 millioner kroner, I har modtaget nu?

»Jeg har ikke yderligere kommentarer nu.«

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (9)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Hans Andersen

Jeg tror Hr Jens Schmidt fortryder at have taget journalistens opkald. Han sagde een lille ting, og den er blevet vinklet negativt for hele hans firma. Tænk hvilken skandaleoverskrift det var blevet til, hvis han havde sagt mere.

  • 1
  • 0
#2 Torben Mogensen Blogger

Den kommentar hører man ofte fra studerende med et halvfærdigt program, der absolut ikke er næsten ved at virke. Jeg ved ikke, om det samme gør sig gældende her, men der kan være langt mellem "virker næsten" og "virker godt nok".

  • 18
  • 0
#3 Søren Lund

Det er altid et tegn på problemer i et it-projekt, når udviklere mv siger "det er lige ved at virke" eller "vi skal bare lige...". Hvad de i virkeligheden siger er "vi ved ikke helt hvad der virker eller hvorfor, hvis vi bruger mere tid, kan vi måske få mere til at virke, men vi ved det faktisk ikke."

  • 4
  • 0
#4 Peter Makholm Blogger

Jeg synes ikke rigtigt at jeg kan se hvor han siger at det "næsten" virker eller at det var lige ved at virke.

Derimod siger han "store tekniske fremskridt". Og det er vel egentlig hvad man kan forvente når et projekt møder virkeligheden for første gang og det viser sig at brugernes behov, kravsspecifikationene og hvad udviklerne har implementeret ikke bare er tre sider af samme sag.

  • 1
  • 0
#8 Joe Sørensen

Efter CSCs mening virker systemet sikkert ganske udemærket. De fået et meget omfattende kravspecifikation og synes sikkert at de har overholdt den til punkt og prikke. Det er selvfølgelig synd hvis kravspecifikationen beskrev et system der er ubrugelig.

  • 0
  • 1
#9 Lars Tørnes Hansen

RFC for the 7XX Range of HTTP Status codes - Developer Errors (fra https://github.com/joho/7XX-rfc ):

70X - Inexcusable  
    701 - Meh  
    702 - Emacs  
71X - Novelty Implementations  
    710 - PHP  
    711 - Convenience Store  
    719 - I am not a teapot  
72X - Edge Cases  
    720 - Unpossible  
    721 - Known Unknowns  
    722 - Unknown Unknowns  
    723 - Tricky  
    724 - This line should be unreachable  
    725 - It works on my machine  
    726 - It is a feature, not a bug  
    727 - 32 bits is plenty  
73X - Fucking  
    731 - Fucking Rubygems  
    732 - Fucking Unicode  
    733 - Fucking Deadlocks  
    734 - Fucking Deferreds  
    735 - Fucking IE  
    736 - Fucking Race Conditions  
    737 - FuckThreadsing  
    738 - Fucking Bundler  
    739 - Fucking Windows  
74X - Meme Driven  
    740 - Computer says no  
    741 - Compiling  
    742 - A kitten dies  
    743 - I thought I knew regular expressions  
    744 - Y U NO write integration tests?  
    745 - I do not always test my code, but when I do, I do it in production  
    746 - Missed Ballmer Peak  
    747 - Motherfucking Snakes on the Motherfucking Plane  
    748 - Confounded by Ponies  
    749 - Reserved for Chuck Norris  
75X - Syntax Errors  
    750 - Did not bother to compile it  
    753 - Syntax Error  
    759 - Unexpected T_PAAMAYIM_NEKUDOTAYIM  
76X - Substance-Affected Developer  
    761 - Hungover  
    762 - Stoned  
    763 - Under-Caffeinated  
    764 - Over-Caffeinated  
    765 - Railscamp  
    766 - Sober  
    767 - Drunk  
    768 - Accidentally Took Sleeping Pills Instead Of Migraine Pills During Crunch Week  
77X - Predictable Problems  
    771 - Cached for too long  
    772 - Not cached long enough  
    773 - Not cached at all  
    774 - Why was this cached?  
    776 - Error on the Exception  
    777 - Coincidence  
    778 - Off By One Error  
    779 - Off By Too Many To Count Error  
78X - Somebody Elses Problem  
    780 - Project owner not responding  
    781 - Operations  
    782 - QA  
    783 - It was a customer request, honestly  
    784 - Management, obviously  
    785 - TPS Cover Sheet not attached  
79X - Internet crashed  
    797 - This is the last page of the Internet. Go back  
    799 - End of the world
  • 5
  • 4
Log ind eller Opret konto for at kommentere