CSC: Indiske it-folk får en fornuftig løn

CSC i Danmark bliver hængt ud for at have indere i Danmark til en for lav løn. Men kritikken er helt misforstået, siger firmaet. Samlet set er lønnen god for inderne, lyder svaret.

En indisk it-ekspert i Danmark til 8.500 kroner om måneden? Sådan lød overskrifterne i kølvandet på historien fra Orientering på P1 om indiske it-folk, der arbejdede i Danmark for CSC.

It-fagforeningen Prosa var også ude med kritik af hvad, der blev kaldt 'slavelignende forhold' for inderne, som kommer til Danmark for at arbejde.

Men kritikken er forfejlet, siger CSC, der har alle nødvendige godkendelser på plads fra Udlændingeservice.

»Vi synes, at det er alvorlige anklager. Det helt afgørende er, at vi har håndteret det her i fuldstændig overenstemmelse med de regler, Udlændingeservice har udstukket,« siger Lars Lundsgaard, ansvarlig for kompetencer og resurser for CSC i hele Norden.

Reglerne om at få udenlandsk arbejdskraft til Danmark kræver en mindsteløn på 31.250 kroner om måneden, og det lever CSC også op til, siger CSC. Oven i de 8.500 kroner om måneden, der er skattefri diæter, kommer nemlig lønnen i Indien på typisk 3.000-5.000 kroner, samt bolig med alle regninger betalt, og rengørings- og skjortestrygehjælp.

»Det er en fornuftig samlet pakke, synes vi, og vi oplever også, at det er populært blandt de indiske ansatte at komme til Danmark. Vi har lagt regnestykket åbent frem i vores ansøgninger til Udlændingeservice, og vi har fået tilladelse hver gang. De foretager også stikprøver for at se, at vi lever op til, hvad vi lovede,« siger Lars Lundsgaard.

Han understreger også, at CSC ikke henter inderne til Danmark for at de skal blive i landet og arbejde herfra. Opholdet i Danmark sker for at lære inderne op, så de efterfølgende kan løse opgaverne fra Indien af.

»Vores intention er ikke at have indisk arbejdskraft siddende i Danmark. Det er slet ikke attraktivt for os, så de er i Danmark til sidemandsoplæring så kort tid som muligt. Typisk er det tre måneder,« siger Lars Lundsgaard.

Ifølge P1 og Prosa er de indiske medarbejdere bundet til CSC i to år efter opholdet i Danmark og skal betale en bod på 35.000 kroner, hvis de siger op inden da. Samtidigt er det fyringsgrund at tale med pressen.

»Forholdene i Indien står den indiske afdeling af CSC for. Men hvis det var usædvanligt at være bundet af en kontrakt i to år, ville det være svært at tiltrække kompetent arbejdskraft i Indien. Det er jo heller ikke usædvanligt i Danmark,« siger Lars Lundsgaard.

CSC planlægger ikke at ændre på forholdene for de indiske it-folk i Danmark efter mediebevågenheden, med mindre der bliver ændret på reglerne.

»Hvis sagen betyder, at der sker ændringer i Udlændingeservice, må vi forholde os til det. Men ellers mener vi, at det er en fornuftig ordning,« siger Lars Lundsgaard.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (44)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Michael Schade

Nej da, det er ved at være fuldstændigt normalt i en retsstat baseret på demokratiske principper med en dybt godnat borgerlig regering der er i lommen på DA.

Spændt på om der er nogle af de 'officielle' bloggere på version2 eller ing.dk der tør tage sagen op til debat.

Brian Matzon

Nu er de 8500 skattefri. Hvordan det fungerer ved jeg ikke lige - men jeg håber at CSC betaler skatten for dette? Men den "Indiske løn" er ikke skatte fri. I runde tal betyder det at de får udbetalt 11000kr om måneden. Hertil kommer værdien af en værdien af bolig+regning+rengøring+skjorteservice.

Hvis de havde fået mindste løn burde de få ca. 16000 udbetalt om måneden.

5000 er vel ikke en urimelig pris for lejlighed+regninger+rengøring+skjorteservice?

Der er sikkert nogle huller i mine beregninger - men det lyder da ikke helt urimeligt - lønmæssigt.

De andre klausuler derimod er ikke i orden - de bør skulle ansættes på danske vilkår?

Claus Wøbbe

Brian, du kan da ikke regne på dén måde! Det giver jo ingen mening. Du kan da ikke sammenligne lønforhold for en almindelig dansker med en inder, der er på besøg i 3 måneder og får en lønpakke, der for det første indeholder komponenter, der i sig selv gør den svært sammenlignelig med danske forhold, og for det andet jo skal bruges i Indien og ikke i Danmark.

Jesper Hansen

Nu er aftalerne jo lavet i samarbejde med Udlændingeservice, som administrerer loven, og de har godkendt de aftaler. Mon ikke CSC så overholder loven?

https://www.borger.dk/FOA/Sider/default.aspx?fk=22&foaid=11504995

Husleje + bosted er garanteret også vendt med Udlændingeservice, så det overholder kravene.

Hvor lang tid går der før folk lærer at forholde sig til hvad der bliver sagt og skrevet, istedet for at digte sine egne historier?

Jens Fallesen

Så vidt jeg forstår svaret fra CSC, er der jo slet ikke nogen sag her, idet der er tale om en helt almindelig kortvarig udstationering.

Hvis mit firma valgte at sende mig 3–6 måneder til et andet land på et midlertidigt ophold, ville jeg jo stadig være ansat under min kontrakt i hjemlandet og dermed være omfattet af hjemlandets regler for løn osv. Jeg ville da også forvente, at firmaet sørgede for, at jeg havde et sted at bo, mens jeg var her.

Landet, jeg udstationeres i, kan naturligvis have regler, der skal overholdes, og det er også tilfældet her. Ifølge både CSC og Udlændingestyrelsen bliver disse regler åbenbart overholdt.

I Danmark er klausuler om at blive i firmaet i en vis periode efter at virksomheden har kastet ressourcer efter uddannelse eller certificering ikke så udbredt, men i mange lande er den slags ikke usædvanligt. Det samme gælder i øvrigt med krav om, at medarbejdere ikke må tale med pressen om firmamæssige forhold.

Daniel Binau

CSC har to hensyn at tage når de skal fastsætte kontraktvilkår. Det ene er at medarbejderne skal være tilfredse, og det andet er at lovgivningen skal overholdes. Begge dele lader til at være tilfældet her.

Hvis vilkårene virkelig er så urimelige, så er det vel Udlændingeservice man skal bebrejde for at have godkendt ordningen.

Og det står jo inderne frit for at sige nej tak - men ordningen er jo i virkeligheden enormt attraktiv for dem, så selvfølgelig gør de ikke det.

Mit firma har en afdeling i Vietnam, hvor vi har dygtige programmører ansat til mellem $350 og $600 om måneden. Det er en fyrstelig hyre efter lokale forhold, og de er mere end tilfredse. Hvis vi inviterede dem 3 måneder til Danmark og betalte dem over det dobbelte plus samtlige deres udgifter, ville begejstringen ingen ende tage. Jeg er forholdsvis sikker på at inderne også er ganske tilfredse med deres vilkår. Og hvis loven også er overholdt, hvor er så problemet?

Jørn Hedegaard Povlsen

Problemet er at et dansk registreret firma: CSC Danmark A/S importerer edb-specialister fra Indien til Danmark med lønforhold der er uacceptable i Danmark. At CSC tillige forlanger at inderne ikke må udtale sig, er ekstremt provokerende.

PROSA og andre faglige organisationer burde reagere prompte og krafigt.

Daniel Binau

"Lønforhold der er uacceptable i Danmark"

Det er vel op til den enkelte ansatte at afgøre hvad der er acceptabelt og uacceptabelt. Hvis jeg som indfødt dansker sagde at jeg var villig til at arbejde for 10.000 om måneden, ville du så komme og sige at det må jeg i hvert fald ikke?

Jens Fallesen

Problemet er at et dansk registreret firma: CSC Danmark A/S importerer edb-specialister fra Indien til Danmark med lønforhold der er uacceptable i Danmark.

Jeg går ud fra, at du så tilsvarende vil insistere på, at de danskere, der i en periode udstationeres til Indien for at hjælpe projektet i gang, kun får udbetalt løn svarende til, hvad lokale indere får. Er det korrekt antaget?

Der er altså forskel på kortvarig udstationering og et længerevarende ophold.

Simon Lyngshede

Hvis vi kalder det en kortvarig udstationering, og CSC dermed kan betale inderne hvad det passer dem, hvorfor kan byggebranchen så ikke gøre det samme med polske håndværkere?

Der må være ens regler for alle, uanset branche, så hvis en polsk tømmer der arbejder 3 måneder i Danmark skal have løn efter dansk overenskomst, så skal en indisk udvikler vel også.

jan nielsen

Hvis vilkårene virkelig er så urimelige, så er det vel Udlændingeservice man skal bebrejde for at have godkendt ordningen.

@BINAU Super koncept: det gælder selvfølgeligt om at tørre skylden af på nogen andre. Hvorfor har jeg dog aldrig tænkt på det. Det gør da tilværelsen så uendeligt meget lettere. Så er man herligt fri for selv at skulle tage moralske valg. Det er altså ikke blot arbejde der kan outsources, men åbenbart også moralsk ansvar.

Der er ingen ende på de muligheder det giver: Hvis jeg gør noget moralsk forkasteligt og der ikke er nogen der stopper mig, så faktisk ikke min skyld. Det er dem som ikke stopper mig som har skylden. Sweeet :)

Nicholas Colding

Hvis aftaleloven gælder i denne (taber)sag, så er en aftale bindende. Men mindre aftalen er urimelig.

For øvrigt er det vel ikke første gang man ændre en lov, så den på en eller anden måde afspejler den virkelighed vi lever i. Det er på det grundlag jura udformes.

Jeg vil for at synliggøre galskaben i nuværende eksempel, anbefale CSC til at hæve huslejen til 23.000 kr/md. - incl gratis skjortestrygningshjælp. Og rimelig nok nedsætte lønudbetalingen til 2.100 kr.
Oveni al gavnmildheden fra CSC´s lønkontor, udbetales gratis billetter til parken, næste gang fodbold landsholdet spiller mod indien, minus transportudgifter naturligvis - men kun hvis kampen spilles på en mandag!

Venligst
Nicholas

Jens Fallesen

Der må være ens regler for alle, uanset branche, så hvis en polsk tømmer der arbejder 3 måneder i Danmark skal have løn efter dansk overenskomst, så skal en indisk udvikler vel også.

Enig. Der skal være ens regler for alle.

Hvis en polsk håndværker ansat og aflønnet af et polsk firma ikke må arbejde tre måneder i Danmark uden lige pludselig at skulle være omfattet af dansk overenskomst, er der klart noget helt galt med reglerne.

Jeg forudsætter naturligvis, at håndværkeren til dagligt arbejder i Polen og netop kun er i Danmark i de tre måneder, fordi hans firma er underleverandør til et dansk firma. Både før og efter perioden arbejder han naturligvis som normalt i Polen.

Daniel Binau

Nu er overenskomst jo ikke det samme som lov.

Jeg mener at arbejdstagere bør kunne forhandle individuelt med arbejdsgivere, og at det bør kunne ske på nøjagtig samme vilkår, uanset hvor man kommer fra og hvor man arbejder.

Så hvis en polsk håndværker er villig til at udføre et stykke arbejde til en tredjedel af hvad en dansker tager for det, så er det en ærlig sag. Hvis danskeren skal kunne retfærdiggøre sit større lønkrav, må det være fordi han mener han er en langt bedre håndværker end polakken, og det er så op til arbejdsgiveren at vurdere hvem han foretrækker.

Hvis en dansker udstationeres i Indien, så er det ligeledes op til ham og hans arbejdsgiver at forhandle vilkårene. Det har intet at gøre med den gennemsnitlige lønniveau i hverken Danmark eller Indien.

Med andre ord - lad markedsmekanismerne råde så vidt muligt. Nogle gange kan det så være nødvendigt at regulere fra offentlig side, som det eksempelvis også sker i denne sag hvor Udlændingeservice tjekker at diverse regler overholdes. Rimeligheden af disse regler, og US's evne til at håndhæve dem, vil jeg ikke gå ind i en diskussion af.

Problemet er i mine øjne at de fleste danskere er nogle forkælede stoddere der enten tror at de har ret til højere levestandard end alle andre, eller at det kan lade sig gøre at give hele verden samme levestandard som i Danmark. Hvis verden var ét stort land, så ville det gennemsnitlige lønniveau ligge ret meget tættere på Indiens niveau end på Danmarks.

Jesper Gødvad

@Daniel,

Problemet er i mine øjne at de fleste danskere er nogle forkælede stoddere der enten tror at de har ret til højere levestandard end alle andre, eller at det kan lade sig gøre at give hele verden samme levestandard som i Danmark. Hvis verden var ét stort land, så ville det gennemsnitlige lønniveau ligge ret meget tættere på Indiens niveau end på Danmarks.

Vi kan være enige om, at danske it-folk har det (for) godt, men jeg synes ovenstående er meget sigende for dine synspunkter.

For det første er det CSC der påstår inderne kun er i Danmark i 3 måneder. I interviewet med Orientering siger inderne selv det er længere.

For at beskytte dansk arbejdskraft kræver lovgivningen at den udenlandske arbejdskraft skal oppebære minimum 31.250 kroner i månedsløn. CSC tryller så den lave nettoløn op på dette beløb ved at tillægge en fiktiv skat, en husleje de selv har fastsat og årets killer-frynsegode, skjorteservicen.

Hvis alt er efter reglerne i dette tilfælde, så er beløbsgrænsen meningsløs og loven bør laves om eller afskaffes.

Daniel Binau

"Hvis alt er efter reglerne i dette tilfælde, så er beløbsgrænsen meningsløs og loven bør laves om eller afskaffes."
(Jeg er n00b og kan ikke lave fancy quotes :-D)

Det kan du meget vel have ret i, men det understøtter netop min pointe om at hvis nogen har et problem i denne sag, så er det enten Udlændingeservice (fordi de ikke forvalter loven ordentligt) eller Folketinget (fordi loven ikke er tilstrækkelig eller ikke opfylder sit formål). CSC har ikke gjort andet end at forhandle aftaler som ifølge myndighederne er inden for rammerne af lovgivningen, og som medarbejderne er tilfredse med.

Til Jan Nielsen: Jeg er grundlæggende enig i din pointe, men dels synes jeg faktisk ikke CSC's adfærd i denne sag kan betegnes som moralsk forkasteligt, og dels må vi være pragmatiske og erkende at så længe "money makes the world go round", så er det op til offentlige myndigheder at regulere de rå markedskræfter for at sikre nogle moralske minimumsstandarder. Hvor grænsen for denne indblanding så skal gå, er et spørgsmål om ideologi.

Jens Madsen

Har PROSA en minimumsløn?

Da det er under uddannelse, er måske også mest rimeligt, at sammenligne med praktik. Ikke mange virksomheder, er villige til, at stille bolig, stryge skjorter, eller betale fly billet - for at få éen i praktik.

Tværtimod. Hvis jeg på kontanthjælp vil i praktik hos B&O, så skal jeg selv betale billet til struer, jeg skal selv betale bolig i struer og dermed dobbelt husleje, da jeg jo ikke kan forvente at få arbejde i struer bagefter, jeg skal naturligvis selv strye sjorter. Og B&O sætter desuden pris på et velstrøget jakkesæt.

De danske virksomheder, plejer ikke at betale for have personer i praktik.

I løntilskudsordninger, til studerende der ikke får SU under praktikopholdet, lærlingeløn osv. betales normalt et beløb. Den del, som virksomheden betaler, ligger tæt på SU eller kontanthjælp, og sammenlignes med dette, er CSC's tilbud, jo fuldt acceptabelt.

Jens Fallesen

For det første er det CSC der påstår inderne kun er i Danmark i 3 måneder. I interviewet med Orientering siger inderne selv det er længere.

Og her er det jo så påstand mod påstand.

Det kan være, at der er nogle af disse indere, som er sure på sin arbejdsgiver, eller det kan være, at CSC prøver at dække over noget. Jeg har ikke viden til at svare på, om det ene eller det andet er rigtigt, og det bliver nok svært at finde en uvildig kilde, så diskussionen er vel nærmest lidt akademisk …

Uanset hvad må man vel næsten gå ud fra, at op til 179 dage må kunne falde ind under kortvarig udstationering, idet det er grænsen for, hvornår man bliver skattepligtig i Danmark. Og det er jo mere end tre måneder.

Knud Larsen

Det er langt mere kompliceret end man måske tror.
En fremmed arbejder har ingen rettigheder heller ikke i DK og Norge.
I disse lande bliver man tvunget til at følge niveauet for alle skatter også i tilfælde under 180 dage.
Det betyder, at man afleverer end masse man aldrig ser igen. Interressant: min norske ven får pension fra USA -to års ophold. (landet alle velværdsfortalere hader) men arbejdere i Norge eller Danmark får ikke en rød øre selv efter 3 års fuld skat.
Svenskere skal aflevere fuld skat i Danmark, men når de bliver syge henvises de til den lavere svenske sats og skal bede deres egen kommune. Når staten er så ivrig for at kontrollere disse sager er det skam ikke for arbejderens blå øjnes skyld men for at kradse mest muligt ud af dem.
At der så er tale om store afsavn, fravær fra familie ingen mulighed for at passe sin bolig og børn, ekstra udgifter til hjemmebesøg, store gebyrer til banker teleselskaber etc. Det figurerer ikke i sammenligningerne.
Tillige er en fremmedarbejder ikke beskyttet af noget som helst.
Jeg har fået skiftende opfattelser af om man skal betale ambi det ene eller det andet sted. Også afgørelser af, at der ikke skulle betales, men da det trak ud, fik jeg aldrig nogen kompensation for smøleriet. Det samme er oplevet med ATP og pension.
I Norge og sikkert også nu DK kan man ikke få et almindeligt telefon abonnement, før man er kendt i kreditsystemeet og det kræver 4 års tid og skattebetalinger!! endsige en bankkonto -føj. Alt det skulle jo gså med.
At Inderne er flinke til at stryge deres kjorter er hævet over en hver tvivl, men bild mig ikke ind at de ikke gør det selv.

Peter Johan Bruun

Som overbevist liberal kan jeg ikke se noget galt i at man tilbyder sin arbejdskraft hvor som helst, og at man belønnes efter evne og fremtidig indtjening til opgavestilleren.

At man som indkøber af programmør-timer skal dreje og sno sig, for at få billig arbejdskraft ind i landet synes jeg er forkert.

MEN: Jeg synes også, det er uretfærdigt, at liberalt anlagte programmører skal konkurrere på ulige vilkår med folk fra lande der ikke har samme skatte og udgiftsniveau vi har at slås med her i landet.

Så jeg håber at de rette instanser vil anmelde CSC for disse beskyldninger til de rette myndigheder, for at vi kan finde ud af hvad der er op og ned på denne sag.

OG: så er jeg spændt på den revisionsrapport der på et tidspunkt må komme omkring CSC's seneste skandaleprojekt - den digitale tinglysning. Den vil med stor sandsynlighed afdække at offshoring ikke kan betale sig, uanset hvor billigt man kan skaffe arbejdskraften.

For: I sidste ende handler succesfulde projekter vel om at have dygtige udviklere...eller ??

Mvh. Peter J. Bruun
http://www.cobolprogrammer.dk

Tine Andersen

De burde også lige donrere en nyre.

Det var andre tal, jeg hørte på P1' Orientering.
som om en fiktik skat er betalt.
De får diæter- 275 kr/dag, de får løn fra deres indiske firma -3-5000 kr + fri bolig.
Det CSC gør at de til Udlændingeservice har oplyst beløb uden skat. De udbetaler mindre- og de stopper skattefradraget i lommen.
Inderne skal jo ikke betale skat, så de aflønnes uden skat- forskellen stopper CSC i lommen., som om de har betalt skat.

De SKAL ikke betale skat- men, de aflønnes efter en "efter skat" af CSC.

Det er fame uforskammet- det er at udnytte folk fra fattige lande. Og i denne sammenhæng er der ikke forskel på nyredonation eller slavearbejdere.

FØJ! CSC! SKam Jer!

Tine- der ikke kan se, hvorfor man skal udnytte fattige!

Jesper Gødvad

Peter,

Jeg vil blot slå ned på denne:

OG: så er jeg spændt på den revisionsrapport der på et tidspunkt må komme omkring CSC's seneste skandaleprojekt - den digitale tinglysning. Den vil med stor sandsynlighed afdække at offshoring ikke kan betale sig, uanset hvor billigt man kan skaffe arbejdskraften.

For: I sidste ende handler succesfulde projekter vel om at have dygtige udviklere...eller ??

fordi du gør en kæmpe fejlslutning her. Der kan fremskaffes højt kvalificeret arbejdskraft i udlandet, både off-shore og near-shore.

Glem alt om at de "ikke kan tænke selv", at de "ikke kan forstå din forretning, processer og logik" og at danskere i det hele taget er bedre og nødvendige.

Lars Nielsen Lind

Inderne kommer fra et scenario til et andet scenario.

Problemet er ikke deres medbragte - lavere - løn m.m. - aftalt ud fra deres hjemlige scenarie, men der i mod, at f.eks. en virksomhed som CSC her i Danmark, evt. kan udnytte dette, i en konkurrencemæssig situation. Ligegyldigt om loven den så er overholdt.

Er løsningen ikke at:

1.) Inderne får den løn som de plejer at få iht. gældende aftaler i deres land, når de kortvarigt er udstationeret i Danmark

2.) Virksomheden i Danmark pålægges en afgift på differencen imellem Indernes løn(udgifter) og niveauet i Danmark

3.) De faktiske udgifter skal dokumenteres og monitoreres

Herved fjernes mulighederne for at spekulere i globaliseringen.

Vores høje lønninger og udgifter afspejler det samfund vi lever i og de services som det samfund tilbyder sine borgere. At sammenligne Indien og Danmark på dette område er ikke fair for Danmark.

Så dette her drejer sig ikke kun om CSC - men om globaliseringen og dens indvirkning på os alle.

Men hvis en virksomhed vælger at hente f.eks. 900 indere til Danmark for at udføre arbejde, så skal det ikke være fordi at der kan spekuleres i lønudgifter, men fordi at de kan tilbyde en kompetence, der enten er bedre end den der ellers kan erhverves i markedet, eller en kompetence der ikke kan erhverves.

Antager at vi ikke har noget imod konkurrence - det gør os allesammen skarpere - men det skal bare være en FAIR konkurrence.

Daniel Binau

Vores høje lønninger og udgifter afspejler det samfund vi lever i og de services som det samfund tilbyder sine borgere. At sammenligne Indien og Danmark på dette område er ikke fair for Danmark.

Vores høje lønninger og udgifter afspejler at vi er snothamrende forkælede og privilegerede - ikke noget som helst andet.

Jeg er enig i at der skal være fair konkurrence, men i et globaliseret samfund betyder det vel netop at alle arbejdstagere skal have lov at konkurrere på lige vilkår?

Hvis indere er villige til at udføre det samme arbejde til en femtedel af lønnen, så er det vel den danske udvikler der har problemet, hvis han synes at han er berettiget til fem gange så meget i løn blot fordi han tilfældigvis er født i et vestligt land.

Hvis vi forestiller os en verden hvor der reelt er fair konkurrence på et globalt arbejdsmarked, er det klart at man aldrig ville kunne få et job med den indstilling.

Jens Madsen

Det er fame uforskammet- det er at udnytte folk fra fattige lande. Og i denne sammenhæng er der ikke forskel på nyredonation eller slavearbejdere.

Det er jo det, som erhvervslivet gør - og som er grundlaget for vores velstand. Udnyttelse af medarbejderne på det groveste. Får de ikke "lov" at udnytte nok i Danmark, så flytter de bare til Kina, eller Indonesien, så de kan udnytte mest.

Hvis virksomheder, havde den mindste etiske forståelse, så vil de udnytte mindre, og producere mere. Hvorfor ikke øge bestanden af robotter, og øge produktionen? Hvorfor ikke bruge mennesker, til det de er bedst til - at tænke - og så bruge så mange som muligt til det, så hver enkelt kun behøver at tænke minimalt? Hvorfor, skal mennesker altid udbyttes, til jobs der kunne være gjort af robotter? Nej - jeg holder på, at robotter skal producere, og mennesker skal forske og udvikle - og alle skal have mad og bolig, uanset om de bestiller noget eller ej. Der er ingen grund til, at presse mennesker til at arbejde hårdt. De fleste, vil gerne, være med til at forske og udvikle nyt, fordi de synes det er spændende, og føler det som en pligt, overfor samfundet og andre mennesker. Ingen gidder jo have dårlige produkter, som de selv - og deres børn - måske får problemer med, eller kommer til skade ved, fordi sikkerheden er minimal. Hvis man sørger for, at uddanne alle, til at kunne løse intellektuelle opgaver, og lader alt der kan gøres af robotter, blive gjort af robotter - så er der mad og bolig nok til alle.

Det er et større problem, når virksomheder outsourcer jobs, end at de tager nogle personer til Danmark under uddannelse.

Det er et problem, at CSC outsourcer jobs - men jeg kan ikke se problemet i, at de inviterer nogle af deres udenlandske ansatte til Danmark i en kortere periode, under nogle betingelser som de udenlandske ansatte er tilfredse med.

Vores problem er at højt kvalificerede ingeniører og programmører går til lavere løn i f.eks. Kina og Indonesien end i Danmark - og at virksomhederne ikke har et problem i, at anvende disse.

Jeg tror, at inderne er ganske tilfredse med ordningen. Hvis man ønsker en dansk arbejdsløs, så kan det arrangeres for en udgift for virksomheden på ca. 10.000-11.000 kroner om måneden det første år, hvor personen oplæres. Dette skyldes, at staten giver tilskud til ansættelsen, og virksomheden skal derfor kun betale halvdelen. Herfra trækkes skatten, så den arbejdsløse får noget mindre. Virksomheden, skal hverken betale jakkesæt, skjortestrygning, tøjvask og rensning, eller bolig. Jeg tror, at optræne en dansk arbejdsløs, vil være billigere, end at optræne en inder.

Jesper Kildebogaard

For det første er det CSC der påstår inderne kun er i Danmark i 3 måneder. I interviewet med Orientering siger inderne selv det er længere.

Lidt uddybning:

Forløbet med at få inderne til Danmark varer typisk tre måneder. Ét projekt blev dog forsinket/udskudt og nogle af inderne måtte (ufrivilligt) blive i Danmark et godt stykke tid længere - og det er en af disse ansatte, som P1 Orientering har talt med.

De 900 indere under ordningen er det samlede tal for hele Norden over flere år. CSC har således ikke 900 indere i Danmark på et givent tidspunkt.

vh.

Jesper
Version2

Lars Nielsen Lind

Nej vores lønniveau - generelt - her i landet afspejler jo vores service niveau - ok - nogle tjener mere end andre og sådan er det.

Er det for eksempel muligt i Indien at bryde den sociale arv - i form af uddannelse?

Er der samme velfærd og sikkerhedsnet?

Er det meningen at vores samfund skal bringes ned på et lavere niveau?

Du har ret i at det er den danske udvikler og de danske virksomheder der har et problem.

Og det problem kan kun løses ved at udligne differencer - f.eks. udgifter - det er et helt centralt globaliserings problem som skal løses på et eller andet tidspunkt.

Så kan det andet land jo så selv f.eks. vælge om de i stedet for at lade deres virksomheder betale afgifter - vil højne deres service niveau overfor deres borgere.

Daniel Binau

Er det meningen at vores samfund skal bringes ned på et lavere niveau?

Det er naturligvis ikke et mål i sig selv, nej - men hvis visionen om et globalt samfund med fair konkurrence og markedsvilkår nogensinde skulle blive til virkelighed, så ville det betyde et gevaldigt dyk i levestandarden for lande som Danmark, der er uforholdsmæssigt rigere end verdens gennemsnit. Og det synes jeg sådan set ikke der ville være noget galt i.

Du har ganske ret i at det indiske samfund ikke giver de samme muligheder som det danske. Det er netop et symptom på den voldsomme globale ulighed som du synes at mene er retfærdig, eller i hvert fald de fattige landes egen hovedpine.

Jens Madsen

Og hvis inderen er mere kvalificeret end den danske arbejdsløse - så skal man stadig vælge danskeren, alene fordi han er dansker?

Det med at tale om en dansk arbejdsløs er kvalificeret, giver sjældent mening.

Men det er helt sikkert, at udbudet i et land som Indien, er større end i Danmark, og at det næppe betaler sig, at beholde områder der kræver menneskearbejdskraft i Danmark. Vi må derfor forvente, at alle ingeniør, programmør, datalogi jobs, og andre intellektuelle stillinger, går til Indien og Kina. At skulle holde "lille danmark" igang, virker helt omsonst. Og det kan på sigt ikke betale sig.

Hvis alle virksomheder, vælger at flytte deres aktiviteter til udlandet, så får vi stor arbejdsløshed her i landet, og ikke mindst problem med at tjene penge ind. Det eneste arbejde vi har, er det vi giver hinanden. Og det er der jo ikke meget fremtid i.

Jeg tror, at virksomhederne ikke helt har overblik over tingene. De tænker på tingene for deres egen virksomhed - måske også en smule for de ansatte - men ellers ikke udover deres egen snude. Dette er ikke nok til, at danskerne kan få en bolig, og mad på bordet.

Metoden at løse problemet, som jeg synes er bedst, er at sende alle jobs til de billige lande. Derved spares penge. Disse kan bruges til endnu større investeringer i de pågældende lande - og her tænker jeg specielt på, at man skal gå bort fra at samle produkter med hånden, og lave det om til automatisk produktion. I stedet for, som man gør idag, at sende produktionen til kina - så skal man ansætte kinesere og indonesere, til at udvikle robotter, så varerne kan fremstilles fuldautomatisk. Når det betaler sig, at gøre i hånden, er det alene på grund af prisforskellen mellem en europædisk ingeniør der laver og programmerer en robot, og de kinesiske samlelønninger. Hvis kineserne laver robotterne, og dele deraf i indonesien, så kan man tage robotterne til Danmark, og lade produktionen foregå her i landet. Udgifterne til forskningen og udviklingen i kina, er mindre end dem vi har i dag, på at have produktionen der - og når vi får produktionen hjem, så får vi penge i kassen. Det er vigtigt at sikre, at hverken indoneserne eller kineserne får viden nok, til at kunne producere et tilsvarende produkt, selvom de udvikler produktet. Det kan ske, ved at dele opgaven ud, og lade delene lave forskellige steder.

Pengene går så til Danmark, og til de danske arbejdsløse. Det mest fornuftige er, at vi her i landet, vælger at lade alt producere af robotter. Vi kan se på det på den måde, at hver arbejdsløse "ejer" en robot, eller flere ejer en robot til sammen. Denne skal så tjene pengene ind, så de får mad på bordet. Virksomhedens opgave, er at indsé dette, og enten antage de arbejdsløse - eller endnu bedre bare betale pengene til staten, så de arbejdsløse kan blive fri for at arbejde.

Det sidste, vil muliggøre, at de arbejdsløse kan uddanne sig til ingeniører og forskere, og vil kunne arbejde for deres arbejdsløshedsunderstøttelse, med at forske og udvikle. De kan derved, være med til at øge de intellektuelle resourcer i verden.

Virksomheder forstår desvære ikke dette. De har en arbejds-mani, der går ud på, at man skal opsluge arbejdskraften og inaktivere den, ved at sætte den til noget dumt (f.eks. noget en maskine kunne gøre, eller man vil kunne udvikle en maskine til at kunne). I stedet for, at sætte de arbejdsløse til at udvikle sådanne maskiner i samarbejde med kineserne og indoneserne, så vil man "absorbere" og "inaktivere" deres hjerne, således de reelt slås ned. Det som virksomheder gør, er at søge at absorbere hjernekapacitet, så det forhindres den bruges til noget fornuftigt.

Det rigtige er, at frigøre så mange mennesker som muligt for arbejde. Dette sker, ved at bruge robotter. Sikre, at de frigjorte får uddannelse, så de kan biddrage til forskning og udvikling. Og sørge for, at robotterne producere nok, til at der er rigeligt til alle - uanset om de arbejder.

Der er en klar tendens til, at jo mere samfundet giver, desto mere føler man at man skylder samfundet - med mindre man altså er kapitalist, og mener man har krav på at eje alt og mere til. De fleste, vil derfor gerne være med til at udvikle og forske, og at kunne biddrage med noget. Om det så giver løn, udover den som alle andre får, betyder intet.

Hvis vi har robotter nok, har vi også produktionskapacitet nok, til at tilbyde uanede mængder af produkter til de arbejdsløse. Uanset, om de vil arbejde eller ej. Det med at "ville arbejde" er gammeldags, og det er en psygisk lidelse, som nogle mennesker lider af, at de mener andre skal arbejde, eller arbejde for dem. Der er ingen grund til at bestille noget - men for at opnå det, må vi forske og udvikle, således vi opnår at blive arbejdsfri. Netop det, er hvad de arbejdsløse kan, og er dygtige til. De løser jobs - og afskaffer dem dermed - i stedet for, at udføre jobs. Fremtiden, er løsning - fremfor udførsel.

Det samme gælder computernes måde at fungere på. Disse er også præget af erhvervslivets måde at tænke. Et slags indbygget diktatur og tortur system, hvor komponenterne makker ret, fordi de får strøm. Dette system, lader ikke computerne løse programmerne, men de må udføre programmerne slavisk, og indstruktion for indstruktion gøre eksakt som der bliver sagt. Sådan, som erhvervslivet helst ser mennesker.

De er gammeldags, og har ikke lært, at mennesker er selvtænkende, og er bedre egnet til at løse jobs, end til at udføre.

Det er intet problem, at producere mad, biler, boliger osv. nok til alle - også til dem der ikke vil arbejde. Robotterne sætter ingen grænser for, hvor meget der kan laves. Og går robotterne i stykker, så kan disse også massefremstilles automatisk. Så det er intet problem, at fremstille et uendeligt antal produkter, så længe at naturen og jorden, har resourcer nok. Hvis der ikke er resourcer nok, giver det ingen mening, at give alle resourcerne til dem der vil arbejde - for dette er oftest det som slider jorden mest, og dem der får mindst ud af jordens resourcer.

At give alle resourcer til dem der ikke gidder bestille noget, er mere miljøoptimalt.

Ronni Marker

Hvad er det der lige er galt med at en virksomhed henter et par mand ind et par maander for vidensoverfoersel?

Er det ikke mere tanken om at CSC har skoret kassen paa at lade udlaendinge udvikle tinglysningsystemet - e-journal etc? Hvis det er, saa ras over det offentliges ringe evner, og ikke en profit soegende virksomhed.

nb. jeg er ikke CSC fan - tvaertimod, og har hjulpet flere virksomheder udenfor Danmark med at genforhandle CSC/Accenture/etc aftaler. Men CSC goer jo i den her sag jo bare hvad stort set andre stoerrer virksomheder i Danmark goer. For hvorfor skulle man have fx 6 mand ansat til at lave noget i DK, naar man for de samme $ kunne have 36 i Indien til samme pris?

Jens Madsen

At CSC anvender udlændinge, for at øge indtægten til den danske statskasse, og dermed give mulighed for at vi kan øge understøttelsen her i landet, kan ingen vel være noget imod?

Naturligvis, er bedst at bruge danskere, hvis de kan fås - men hvis en dansker skal have 300 kroner i timen, og en inder 60 kroner i timen, så bliver der trods alt 240 kroner i timen, der kan bruges til den arbejdsløse.

Problemet opstår først, når virksomhederne ikke begriber, hvorfor at de skal ansætte nogen danskere når nu de ikke har behov for deres arbejdskraft - og hellerikke begriber, hvorfor de så skal betale penge til staten.

Idag, er det efterhånden ved at blive så normalt at outsource, at vi kan forvente næste års høst af økologiske samsø kartofler, er "høstet i polen".

Ihvertfald, afslører stregkoden på samsø-ost, at denne nu har flyttet produktionen til storbritanien. COOP's Arla foods samsø-ost fremstilles ikke mere i Danmark. Også Dansk Supermarkeds samsø-oste fremstilles ikke i Danmark - men nu i Sverige.

Ronni Marker

Det er mere 30kr/time end 60kr/time ;)

Men ja, generelt maa det vaere op til det offentlige at kraeve, at en vis % del er lavet i DK - Hvis man kan kraeve dette i Kina/Asien, kan man vel ogsaa goere det i Danmark - eller er man bange for at stille krav i den henseende? tinglysnings prisen laa jo alligvel paa som om at det blev lavet i Danmark.

Derudover maa det vaere virksomhedernes ansvar at definere hvilke type jobs der er behov for i Danmark, og i samarbejde med regeringen hvordan der bliver uddannet til disse, og saa generelt acceptere at visse typer jobs ikke kan overleve i Danmark.

Lars Hansen

Men ja, generelt maa det vaere op til det offentlige at kraeve, at en vis % del er lavet i DK - Hvis man kan kraeve dette i Kina/Asien, kan man vel ogsaa goere det i Danmark - eller er man bange for at stille krav i den henseende? tinglysnings prisen laa jo alligvel paa som om at det blev lavet i Danmark.

Jeg tror ikke at EUs udbudsregler tillader klausualer om udviklings- eller produktionsland.

Jens Madsen

Hvis ikke virksomhederne er tilfredse, kan de vælge at flytte alt til Kina. I Danmark, er vi nok glade, bare at de vil betale lidt håndøre til staten.

Jeg forstår glimrende, at virksomhederne foretrækker 30 kroner i timen, hvis det kan gøre det. Men, en dansk virksomhed, burde jo føle en moralsk pligt, til at ansætte danskere, eller lade staten distribuere "byttet".

Tine Andersen

Inderne var ikke tilfredse, men valgte at være anonyme, da de ikke ønskede at miste deres job.

De sad i toværelseslejligheder- og fri bolig var så 11-12.000 kr/md.
De ville gerne have deres familie til Danmark, da de var her mere end 6 mdr. De ønskede IKKE- at bo i DK- bare at være sammen med kone/børn.

CSC har overfor Udlændingeservice fremstillet helt andre tal- og stopper som sagt skattefordelen i lommen, inderne er stadig ansat i deres indiske firma, og får en løn- der måske er pæn i Indien, men her til at grine af.
De har ikke selv valgt, de dyre "friboliger". Det er nok de færreste danskere, der har en 2V i dét prisleje.

Moral og arbejdgivere har som regel ikke noget med hinanden at gøre.

Mvh
Tine

Martin Rytter

Hvor er det ynkeligt at læse hvordan højtuddannede danskere er villige til at legitimere indskrænkning i udlændinges ret til at indgå frivillige aftaler i vores land. I skulle skamme jer.

Det bliver naturligvis pakket ind i "omsorg" for de "stakkels" indere, men sandheden er jo at de er lykkelige for at komme herop -- ellers har de jo friheden til at blive hjemme.

Antydning af slavelignede forhold er fuldstændigt malplacerede. En slave er en person der arbejder under tvang. I denne sag kommer folk herop helt frivilligt fordi de mener det er i deres egen interesse.

Jeg formoder at den virkelige årsag til folks skepsis er at de er bange for konkurrencen. Det er ynkeligt at ingen tør sige dette højt, og dermed anerkende at deres eget ønske om materiel velstand står over den frihed et hvert menneske bør have ret til.

Jesper Gødvad

Martin,

Højtuddannede danskere, inkl. det danske folketing, inkl. hele EU ER faktisk villige til at indskrænke udlændinges ret til at arbejde I Danmark - det er ikke noget nyt du har "afsløret" her. Indskrænkningerne handler ikke om at hjælpe stakkels udlændinge, men om helt naturlig interessevaretagelse. Man kan så være uenig i hvad der tjener Danmarks, den enkeltes eller CSCs interesser bedst. Indere har ingen rettigheder i/til Danmark udover hvad det danske folketing beslutter, sådan skal det naturligvis fortsat være, da det ellers er helt ekstreme ændringer du foreslår.

For denne lille sag giver det dog ingen mening at diskutere fri bevægelighed af arbejdskraft på et globalt plan.

Der er lavet nogle regler for import af udenlandsk arbejdskraft fra ikke-EU-lande og disse fastsætter bl.a. en minimumsløn for (netop) at "beskytte" dansk arbejdskraft, men de giver samtidig skattefritagelse og adgang til en række skattefinancierede ydelser, som den danske arbejdskraft betaler.

Det giver ingen mening at diskutere 'enten/eller' problematikken, men snarere hvilke regler der skal gælde.

Log ind eller Opret konto for at kommentere