CSC i ny overenskomst med akademikere: Tryghedsaftalen skæres ned

En ny overenskomst mellem CSC og fagforeningerne IDA, DJØF og DM er nu faldet på plads, men er endnu ikke godkendt af medlemmerne. Arbejdstiden stiger og tryghedsaftalen begrænses.

Selvom forhandlingerne er endt med højere arbejdstid og kortere opsigelsesvarsel, er det stadig en sejr, at der overhovedet er forhandlinger.

Det var nemlig en reel mulighed, at CSC i stedet ville opsige overenskomsten.

Sådan lyder det fra Ellen Fænøe, formand for de ansattes råd i fagforeningen IDA, efter at de tre fagforeninger DJØF, Dansk Magisterforening og Ingeniørforeningen IDA torsdag fik forhandlet en ny, to-årig overenskomst på plads med it-giganten CSC.

»Der har været noget spænding om, om der overhovedet ville være en overenskomst. Det har været magtpåliggende for os, at vi stadig har en overenskomst for akademikerne på CSC,« siger hun til Version2.

Hele foråret 2011 lå it-fagforeningen Prosa i arbejdskamp med CSC, men det spændte forløb endte som en fuser for Prosa, da CSC blot opsagde samarbejdet og tvang de ansatte fra Prosa-overenskomsten over på en ny HK-overenskomst.

Læs også: CSC og Prosa indgår ny overenskomst

Forhandlingerne om den nye overenskomst for cirka 350 akademikere hos CSC er endt med en aftale, hvor lønnen bliver fastholdt, med beskedne stigninger, men hvor arbejdstiden nu stiger til 37 timer plus frokostpause. I øjeblikket er arbejdstiden reelt på 35,5 timer, da 25 minutters daglig frokostpause regnes med i de 37 timer, den samlede arbejdstid lyder på nu.

Og tryghedsaftalen, der i mange år har givet ansatte hos CSC et længere opsigelsesvarsel end normalt, vil blive trappet ned over de næste tre år.

»Tryghedsaftalen bliver ikke afskaffet, men bliver nedtrappet,« forklarer Ellen Fænøe, som derudover ikke vil i detaljer med indholdet af overenskomsten.

Den skal nemlig først godkendes af medlemmerne på en generalforsamling den 12. januar, og indtil da vil fagforeningerne kun fortælle om de nye vilkår i generelle træk.

Selvom Prosas kamp med CSC og muligheden for at CSC opsagde overenskomsten lå som baggrund for forhandlingerne mellem akademiker-fagforeningerne og CSC, foregik alting i en god tone, understreger Ellen Fænøe.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (5)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
ab ab

Forhandlingerne om den nye overenskomst for cirka 350 akademikere hos CSC er endt med en aftale, hvor lønnen bliver fastholdt, med beskedne stigninger, men hvor arbejdstiden nu stiger til 37 timer.

Hvis man slår op på denne side finder man en overenskomst mellem CSC og IDA fra 19. marts 2010, hvor den ugentlige arbejdstid defineres som 37 timer (s. 7), så hvori består det nye?

  • 0
  • 0
Jesper Kildebogaard

Hvis man slår op på denne side finder man en overenskomst mellem CSC og IDA fra 19. marts 2010, hvor den ugentlige arbejdstid defineres som 37 timer (s. 7), så hvori består det nye?

Hej Kristoffer. Det var som jeg skriver i artiklen småt med detaljer fra fagforeningen, men i den kortfattede pressemeddelelse står der i afsnittet, der nævner forringelserne, at 'arbejdstiden vil fremover udgøre 37 timer om ugen'.

Jeg har forsøgt uden held at få fat i Ellen Fænøe igen for en afklaring. En mulighed er, at den gratis frokost, der indgår i de 37 timer i den gamle overenskomst, forsvinder.

vh.

Jesper Version2

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere