CSC fyrer strejkende medarbejdere

47 kommentarer.  Hop til debatten
CSC fyrer strejkende medarbejdere
Illustration: Jesper Kildebogaard.
Efter tre dages overenskomststridig strejke er foreløbigt tre CSC-ansatte nu fyret med øjeblikkelig virkning. Flere fyringer følger, hvis medarbejderne ikke møder på arbejde i dag tirsdag.
19. april 2011 kl. 08:57
errorÆldre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

CSC har mistet tålmodigheden med den gruppe ansatte, der siden onsdag eftermiddag har valgt af strejke. Tre af dem er nu fyret med øjeblikkelig virkning, efter ikke at have mødt op til vagt mandag aften. Det oplyser CSC.

»Det er trist, at vi nu skal sige farvel til disse medarbejdere. Faktum er dog, at medarbejderne har forbrudt sig mod deres kontraktuelle forpligtelser, og uanset at vi gentagne gange har givet dem muligheden for at komme tilbage på arbejdet, har de ikke efterkommet de pålæg, som vi sammen med Prosa har givet dem, og som Arbejdsretten tillige har tiltrådt. De har dermed selv bragt sig i en situation, hvor ansættelsen måtte ophøre,« udtaler Lene Christensen, direktør i CSC, i pressemeddelelsen.

Gruppen på 33 medarbejdere nedlagde arbejdet i protest mod, at de skulle oplære vikarer, som kunne overtage arbejdet, hvis konflikten blev udvidet, og især måden det blev gjort på. For eksempel skulle vikarerne hver uge give CSC-medarbejderen karakterer, og var de ikke gode nok, kunne det få konsekvenser, har Prosa tidligere fortalt Version2.

Nogle af de 33 valgte dog at melde sig syge eller holde ferie i stedet for at strejke, hvilket bragte antallet af medarbejdere i overenskomststridig strejke ned på 15.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Og mandag aften trak CSC en streg i sandet, efter at have sendt breve til alle involverede med en advarsel fredag. Møder man ikke op til sine vagter fra mandag aften og frem, får man en fyreseddel.

Prosa har opfordret gruppen til at genoptage arbejdet, ligesom Arbejdsretten to gange har slået fast, at strejken er overenskomststridig. Dermed kan CSC erklære, at medarbejderne ikke lever op til deres ansættelseskontrakt, når de ikke møder på arbejde.

Strejken, som går ud over den konflikt, der kører mellem CSC og fagforeningen Prosa, ramte efter kort tid Skats it-systemer, så der opstod problemer med at udbetale penge til virksomheder.

Den organiserede konflikt mellem CSC og Prosa omfatter i øjeblikket 120 medarbejdere, der er lockoutet, samt en håndfuld, som Prosa har taget ud til strejke. Men Prosa har opsagt en såkaldt fredsaftale, som freder alle driftsfolk, og dermed kan strejken blive udvidet til 400 CSC-ansatte pr. 1. juni.

Artiklen fortsætter efter annoncen

*Opdateret 9.48: Antallet af fyrede er ændret fra 15 til 3, da CSC har oplyst, at man foreløbigt kun har fyret dem, der ikke mødte op til vagt mandag aften. *

47 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
19. april 2011 kl. 10:00

Synes det var bedre vores regering brugte tis på at smide forbrydere som CSC ud i stedet for traumatiserede flygtninge. Har aldrig forstået hvordan det kan være, at et stort amerikansk multinationalt selskab skal håndtere danskernes mest følsomme personoplysninger(endda et skummelt af slagsen). Noget andet ville være hvis det var et system de havde udviklet som blev brugt, men at det er dem der rent faktisk styrer systemerne finder jeg forkasteligt. Og oven i købet vil de nu sende administrationen af disse systemer til Indien. Kan simpelthen ikke forstå at Staten som kunde ikke siger fra.

15
19. april 2011 kl. 12:50

Sikke en gang bs at lukke ud. CSC medarbejderne har ikke overholdt deres forpligtelser, og så er den jo egentlig ikke længere. Regeringen, traumatiserende flygtninge og forbrydere.... pff

2
19. april 2011 kl. 10:05

Jeg kan kun se mig enig med Peter Olesen. Og jeg håber da at alle medarbejdere fortsat strejker. Også selvom det måtte medføre en fyreseddel, så er det det eneste rigtige at gøre.

De får nok en fyrreseddel alligevel, når først deres arbejde er blevet flyttet til Indien.

3
19. april 2011 kl. 10:15

Nu vælger Peter Olesen og Kasper Johansen at bruge denne artikel som udgangspunkt for at give udtryk for deres tilfredshed med CSC.

Men da artiklen handler om handler om at CSC gør brug af nogle grundlæggende rettigheder på det danske arbejdsmarked, skal det så fortolkes således at I mener at disse rettigheder generelt bør fjernes fra den danske arbejdsmarkedsmodel?

4
19. april 2011 kl. 10:26

Selvfølgelig skal de ikke det, men når en virksomhed agerer som CSC burde den automatisk bliver underkendt og dermed burde strejken ikke være blevet erklæret overenskomststridig. Vi ser i disse år en grov afmontering af det arbejdendes folks rettigheder. Ja, de får høj løn, men derfor skal de ikke behandles som fæstebønder...

5
19. april 2011 kl. 10:32

Jeg tror ikke der var mange fæstebønder der kun havde to måneders opsigelsesfrist.

6
19. april 2011 kl. 10:57

Så ud fra ovenstående kommentarer kan vi altså se at domstolene kun skal respekteres af virksomheder.. medarbejdere kan bare strejke videre selvom deres strejke af 2 omgange er blevet kendt ulovlig.

7
19. april 2011 kl. 11:10

Morten, der er ingen tvivl om at de medarbejdere, der er gået hjem har dummet sig. Det burde de ikke have gjort, fordi det er et seriøst kontrakt brud.

Men med den erfaring jeg har fra lignende situationer, så skal der altså rigtig rigtig rigtig meget til før, at 'man' kommer i den situation, og vi ved ikke, eller jeg gør ikke, hvad der er sket i den her situation. Jeg synes personlig at få et føl på der skal give en karakterer om overlevering af ens arbejde er helt helt hen i vejret. Det er jo ikke bare umenneskeligt men også stupidt da føllet aldrig vil give mentoren gode karakterer.

Men en anden vinkel er så det signal som CSC's ledelse sender til sine kunder. Nemlig at en arbejdskonflikt er vigtigere end kundernes systemer, forretning, oppetid etc. etc. Det er simpelt hen grotæsk og viser efter min mening en total mangel på forståelse for outsourcing forretningen og hvad den går ud på. Nemlig at holde kundens systemer oppe for enhver pris.

Og her har man valgt at interne konflikter/ kortsigtede økonomiske forhold i firmaet er vigtigere end kunderne. Og det kommer til at gøre ondt på CSC, også internationalt, for sådan noget her det rygtes.

Så efter min mening så dummer begge parter sig igen igen. Ikke at jeg ikke godt kan forstå de medarbejdere der har sagt stop og gået deres vej. So enkelt personer kan jeg godt forstå det, men som gruppe er det dumt.

// Jesper

9
19. april 2011 kl. 11:28

Men en anden vinkel er så det signal som CSC's ledelse sender til sine kunder. Nemlig at en arbejdskonflikt er vigtigere end kundernes systemer, forretning, oppetid etc. etc. Det er simpelt hen grotæsk og viser efter min mening en total mangel på forståelse for outsourcing forretningen og hvad den går ud på. Nemlig at holde kundens systemer oppe for enhver pris

I denne situation er det vel nærmere medarbejderne som årsagen? Det er jo dem som har valgt at strejke på trods af at det er i strid med deres kontrakter -og er underkendt af arbejdsretten. I sådanne situationer kan CSC jo netop ikke opfylde deres forpligtigelser overfor deres kunder og må derfor reagere.

13
19. april 2011 kl. 12:02

Steen, der er jo en virkelighed bag det her, tingene er ikke sorte og hvide. Jeg kender mange i både ledelsen og blandt medarbejderne hos CSC. Jeg har selv arbejdet i oursourcing branchen i en hel del år nu, som konsulent bla. hos CSC, og i andre roller. Og jeg mener at jeg har en rimelig forståelse for hvordan branchen virker. I outsourcing businessen, forholder det sig sådan, at når man får kunder ind har man som regel en del medarbejdere med, disse medarbejdere er som regel mere loyale over for 'systemerne', som de kommer ind sammen med end deres nye arbejdsgiver. Det er også derfor at hvis du har læst nogle af de beskrivelser af, hvordan medarbejderne agerede da de blev lockoutet, da var de systemerne og kunderne, der var det deres største bekymring. Så derfor er min påstand at de medarbejdere vi har set gå hjem her er formodentlig gamle 'skat og andre offentlige instans' medarbejdere, der 'lever og dør' for de her systemer. Så derfor må CSC have behandlet dem rigtig rigtig skidt for at de er nået dertil..... det er min analyse.

// Jesper

8
19. april 2011 kl. 11:22

Jeg er rablende ligeglad med hvilket signal CSC sender til sine kunder, for jeg er grundlæggende rablende ligeglad med CSC.. Men retten har talt, 2 gange endda, og der er ingen tvivl: Strejken er ulovlig! De strejkende må erkende nederlag, sige op eller genoptage arbejdet.. Fagbevægelsen skal respektere domstolene akkurat lige så meget som virksomhederne skal.

10
19. april 2011 kl. 11:33

Michael, du må forstå at det stunt, som medarbejderne har lavet ved at strejke, så absolut ikke er i PROSA's interesse. De mister jo et pressions middel over for CSC, og tag nu lige og spis brød til, det her er jo et arbejdsretsligt spørgsmål, det er jo ikke at sidestille med vold, snyd i skat eller en trafik forseelse. Medarbejderne er blevet straffet de er blevet fyret uden kompensation, hvilket jo er ret så alvorligt for dem.

Igen det her er en katastrofe for PROSA og for den danske Stat (os alle) da der er vitale samfunds systemer der åbenbart ikke virker, men slet slet ikke for CSC sådan rent økonomisk på kort sigt.

// Jesper

12
19. april 2011 kl. 11:46

Det forekommer mig at de omtalte medarbejdere godt var klar over, at de ikke havde nogen rygdækning, og fastholdt deres valg til trods. Med andre ord, antageligvis en velovervejet beslutning, som jeg faktisk godt kan se ræson i:

Når nu den officielle konflikt er gået i hårknude, og videre aktion er blevet forsinket (netop af domstolen), og disse medarbejdere imens bliver sat i en meget ubehagelig situation -- er det så ikke rimeligt nok at de genovervejer deres ansættelse? Jeg er ikke klar over, om man må sige sin stilling op mens der er konflikt, men i medarbejdernes optik er forskellen på en opsigelse og en fyring måske ikke større end at de gerne vil "smække med døren" på en måde som rammer CSC -- måske endda mere end konflikten i øvrigt, idet det arbejde de skulle have udført netop er vidensoverdragelse (aka. save deres egen gren over).

11
19. april 2011 kl. 11:42

Hvordan kan politiker være så uansvarlige at få driften af Politiets registre og skat drevet af et amerikansk firma ? - De må være binde gale. Tror jeg skriver et brev til justitsministeren !

CSC gå også for at være "Union breaker" i USA ! - altså - "Fagforenings knuseren"

16
19. april 2011 kl. 12:56

Der er rigtig mange udenlandske firmaer, som opererer i Danmark - for staten, kommunerne og virksomheder. Er de også uansvarlige? I så fald skal du til at skrive mange breve... Ville det være ansvarligt, hvis det kun var danske firmaer, der måtte udvikle og drifte for det offentlige? Det ville i bedste fald "kun" være dyrt og ineffektivt men næppe ansvarligt.

18
19. april 2011 kl. 13:23

Grundlæggende skal medarbejderne selvfølgelig pleje en virksomheds interesser, det er jo det de får løn for. Men CSC presser jo Inder i stort tal ind i en dansk virksomheder, som "billig" arbejdskraft. Og ideologisk set skaber det ikke nogen værdi overhovedet for virksomheden. Vi sparker os selv i røven ved at tillade at driften af dansk IT drives af multinationale selvskaber, som betaler skat alle andre steder end her i landen. - Kort sagt, så flyver pengene ud af staten, og kompetencen til at løse opgaverne forsvinder. Men vi har stadigt et behov for at få løst opgaverne. CSC er nogle amerikanske banditter, som KUN har een agenda, tjen så meget som muligt, koste hvad det koste vil. Og derfor bliver medarbejderne presset ud i at oplære deres afløser, inden de skal fyres. Og jeg kender altså til denne "metode" også fra andre virksomheder. Det handler om at få den billigst mulige arbejdskræft til at løse opgaven - totalt uden hensyn til de herboende medarbejder. - det er totalt skadelig virksomhed for Danmark. Det er det denne konflikt handler om !

Jeg synes at regeringen har begået en total brøler ved at afhænde infrastruktur drift til private internationale selvskaber, som "bare" malker tingene for penge, og dybest set vil skide Danmark et stykke.

19
19. april 2011 kl. 13:34

Det er vel ikke kun multinationale selskaber der vil tjene så meget som muligt? Hvis ikke det skal være tilladt for IT firmaer at benytte billig arbejdskraft til at løse deres opgaver, hvad skal vi så sige til de danske selskaber der lægger deres produktion til udlandet for at tjene penge? Skal det også forbydes? Der er jo også set eksempler på produktions folk som er sat til at videregive viden til medarbejdere i udlandet fordi produktionen skal flyttes til et lande med billigere arbejdskraft. Nu er det måske så bare et danske firma der gør det, så er det så ok?

Jeg tror ærlig talt ikke at det kun er multinationale udenlandske firmaer som er skurke. Det er jo trods alt de færreste firmaer der er rent filantropiske - de fleste (danske såvel som udenlandske) er jo ude på at tjene penge og dermed også at spare på omkostningerne hvor de kan.

20
19. april 2011 kl. 13:54

Nu vil jeg gerne skelne mellem "Politi, Militær, Togdrift, Telefoni, Hospital og Skat" - som er rene infrastruktur drift og så resten af industrien. Danmark bør ikke lade multinationale selvskaber, lave profit på vores allesammens fundament. For de nævne områder er det "vigtigere" at de fungere, end at de netop bliver drevet billigst muligt. Og skulle staten "betale" for meget pga. ineffektivitet, ja så bliver pengene og rettighederne trådsalt i landet.

Men jo, det er også tåbeligt at alt skal produceres i kina eller øst-europa, hvis du spørger mig ! Men de private kræfter må godt herske på dette område.

22
19. april 2011 kl. 14:57

Kunne det tænkes at konflikten er udløst af at nogle medarbejdere hos CSC har nogle konktrakter som er meget fordelagtige for dem, men som gør CSC ikke konkurrencedygtige overfor sine konkurrenter her i Danmark (KMD, Capgemini, NNIT, Rambøll etc.). CSC vil gerne have lavet ansættelseskontrakterne om, så de mindre mere om f.eks. en standard funktionæransættelse, men det vil medarbejderne ikke for de har det jo rigtigt godt med alle de fordele de har i deres kontrakt (forståeligt nok). Kan det være at medarbejderne ikke har realiseret at ved at fastholde deres krav om deres fordele (fremfor f.eks. ansatte i en konkurrende virksomhed), så bliver den virksomhed de arbejder for (CSC) ikke konkurrencedygtig, vinder ingen udbud, og må til sidst slukke og lukke, og på den måde vil de (medarbejderne) være årsag til at alle medarbejdere på CSC ikke har noget arbejde.

Jeg ved det ikke men jeg gætter. Der var jo skriverier fremme om at CSC medarbejderne fik en væsentlig højere løn end medarbejdere hos konkurrenterne. Samtidigt med at de efter sigende skulle have enormt lange opsigelsesvarsler, hvilket er højst umoderne og vist hænger tilbage fra tiden som Statens Datacentral.

I hvert fald har de fyrede medarbejdere indgået en kontrakt, som de selv bryder, derfor bliver de fyret - det gør de fleste der bryder deres ansættelseskontrakt. Det er også en kende underligt at de strejker fordi de vil beholde deres konktrakt som den er - men de vælger så samtidigt at tilsidesætte noget af den kontrakt de kæmper for?

26
19. april 2011 kl. 19:48

Er du den Nikolaj, der sad som ekstern konsulent på CSC på Retortvej, umiddelbart før konflikten startede?

34
19. april 2011 kl. 21:21

Hej Karsten,

Jo jeg er den Nikolaj. Jeg er der skam stadigvæk (har bare været en tur på 10 ugers fædreorlov - en ting jeg fik forhandlet ind i min kontrakt med min nuværende arbejdsgiver, og er den eneste medarbejder der har).

Mine kommentarer er bare strøtanker, der går i retningen af, at CSC's ledelse muligvis mener at de ting de vil tage, er ting der står i vejen for deres konkurrenceevne på markedet. Ikke andet. Jeg kender ikke konflikten godt nok til at udtale mig konkret - men set udefra gætter jeg bare på at det er derfor.

Jeg tror bare, ligesom Peter Makholm, og som skrevet før, at CSC ønsker at normalisere ansættelsesforholdene på CSC, så man slipper af med de "gamle" kontrakter, og får flyttet folk til noget der minder om funktionærloven. Hvis det er det CSC forsøger, kan jeg sådan set godt forstå dem. Men jeg kan ligesom Peter også godt forstå de medarbejdere som ikke frivilligt vil opgive deres tilkæmpede privilegier uden at få noget igen.

Vi kan så diskutere om funktionærloven i dag er indrettet hensigstmæssigt i forhold til markedet.

Jeg har set noget der ligner hos en tidligere arbejdsgiver. Her var det tjenestemandskontrakter man gerne ville normalisere. Det ville de medarbejdere naturligvis ikke.

Mit eneste budskab er, at der nok er 2 sider af sagen, men det er en kedelig situation for de medarbejdere som er blevet lockoutet, tillige dem som snart skal strejke (det altså hvis ikke der findes en løsning inden - det håber jeg). Den nuværende situation er ikke holdbar for CSC, medarbejderne, kunderne eller Prosa (hvor jeg selv er medlem).

PS: Jeg er af den overbevisning at personligt forhandlede kontrakter er en langt større fordel for medarbejderen og virksomheden end store overenskomster er.

35
19. april 2011 kl. 21:49

Det store problem i denne konflikt, er CSCs hårde fremfærd, de forhandler 14 dage for derefter at lockoute 120 medarbejdere, derefter har de kørt hardball stilen siden.

En konflikt løser aldrig noget, der skal forhandles, ellers er aftalen ikke holdbar i længden, CSC er blevet tilbudt adskillige store forringelser af overenskomsten, men de vil have det hele, og det går simpelthen ikke, så nu bliver der kæmpet fra hus til hus og det bliver helt sikkert ikke skønt at se på.

Jeg kender CSC gennem 25 års ansættelse og ved mere om forretningen end du og mange andre gør og tro mig det er meget mere nuanceret end det, du og CSC giver udtryk for med for høje for lønninger og tryghedsaftalen.

I stedet for at du gætter på hin og dette, så prøv at forholde dig til den måde CSC behandler sine medarbejdere på, dem der nu er tvunget til gå hjem, de sygemeldte, dem der nu bliver fyret, fordi CSC ikke magter at forhandle, folk der har været ansat i en menneskealder og båret dette firma på hænder og fødder, jeg syntes det både er trist og forkert.

44
20. april 2011 kl. 11:29

Jeg kender CSC gennem 25 års ansættelse og ved mere om forretningen end du og mange andre gør og tro mig det er meget mere nuanceret end det, du og CSC giver udtryk for med for høje for lønninger og tryghedsaftalen.

Set udefra kan man kun beklage situationen. Den nuværende udvikling vil helt sikkert skade arbejdsmiljøet i en ekstremt høj grad og bringe hele virksomheden et trin tættere på Parkinson-afgrunden.

Hvis jeg skulle gætte, så er dette et udtryk for at vi nu lever i en globaliseret verden hvori man kan få langt billigere, velkvalificeret arbejdskraft i andre lande. Hvis din virksomhed så kører på Teori X, er det formentlig en fin ide at skille sig af med de dyre medarbejdere, eliminere tryghedsaftaler og andet. Netop fordi det gør virksomheden lettere i stand til at skaffe sig og skille sig af med arbejdsstyrken. Det naturligvis på trods af de ansatte.

I den forbindelse er det grundliggende problem i IT-danmark nok det at man ikke vurderer kvaliteten af det leverede godt nok, når man køber ydelser. Dermed kan en virksomhed bare levere det ringeste stykke arbejde som kryber over grænsen for det uacceptable. Og så behøver dine udviklere ikke specielt meget domæneviden på området.

End of Rant.

45
20. april 2011 kl. 12:04

I den forbindelse er det grundliggende problem i IT-danmark nok det at man ikke vurderer kvaliteten af det leverede godt nok, når man køber ydelser. Dermed kan en virksomhed bare levere det ringeste stykke arbejde som kryber over grænsen for det uacceptable. Og så behøver dine udviklere ikke specielt meget domæneviden på området.

+1

Jeg er så ret sikker på at dette ikke er begrænset til Danmark.

47
20. april 2011 kl. 12:23

Men den vej skal vi ikke, vi kan ikke konkurrere på lavelse fællesnævner, det er vi for dyre til, også med minus 30% på lønnen. Så der skal findes en anden vej, hvis vi skal beholde vores måde at leve på.

36
19. april 2011 kl. 22:06

Hej Karsten,

Jeg kender CSC gennem 25 års ansættelse og ved mere om forretningen end du og mange andre gør og tro mig det er meget mere nuanceret end det, du og CSC giver udtryk for med for høje for lønninger og tryghedsaftalen.

Det er jeg slet ikke i tvivl om at du gør. Dog bryder jeg mig ikke om at du sammenstiller mig med CSC i denne sætning, som om jeg taler CSC's sag. Det gør jeg ikke. Jeg ved ikke om lønningerne er for høje, for jeg ved ikke hvad de er.

Men normalt hænger løn og risiko sammen, dvs. en medarbejder med lang opsigelse for relativt mindre i løn end f.eks. en konsulent som har en mere risikofyldt ansættelse. (Så er der selvfølgelig kompentencer osv. som også spiller ind). Så hvis man nemmere skal kunne fyres, skal man vel have noget mere i lønningsposen? Man skal vel have noget for at løbe en større risiko?

I stedet for at du gætter på hin og dette, så prøv at forholde dig til den måde CSC behandler sine medarbejdere på, dem der nu er tvunget til gå hjem, de sygemeldte, dem der nu bliver fyret, fordi CSC ikke magter at forhandle, folk der har været ansat i en menneskealder og båret dette firma på hænder og fødder, jeg syntes det både er trist og forkert.

Jeg gætter ud fra hvad jeg kan forestille mig, ville være grunden til at CSC gør som de gør. Det gør de fleste andre her også, og det er vel min ret? Jeg synes jeg tidligere i tråden har forholdt mig til medarbejderne. Dem er det selvfølgelig trist for. Dem der er blevet fyret fordi de er udeblevet fra deres arbejde, har i mine øjne selv valgt. De vidste hvad konsekvensen kunne blive.

38
19. april 2011 kl. 22:56

Så synes jeg egentlig hellere du skulle skyde på den borgerlige regering. Halveringen af dagpenge perioden vil med usvigelig sikkerhed medføre krav om større ansættelses tryghed, længere opsigelsesvarsler m.m.

Du har desvære sikkert ret. Men det vil efter min mening være katastrofalt både at forringe dagpenge perioden og gøre det dyrere for virksomheder at ansætte folk.

At give lønmodtagerne øget tryghed vil gøre det mere rysikofyldt at ansætte flere medarbejdere og vil gøre arbejdsmarkedet mere statisk. Et krav om øget tryghed er dermed asocialt over for den gruppe mennesker der aktuelt ikke er i arbejde og dermed bliver ramt af forringelser i dagpengesystemet.

Men i sidste ende er det en balancegang og selvfølgelig kan vi diskuterer hvilket mål af tryghed der er det rette udgangspunkt. Men så handler diskussionene ikke om CSC/Prosa, men om hvorvidt vi børe regulere opsigelsesfristerne i funktionærloven helt generelt.

(Og nej, jeg har ikke udtalt mig om hvorvidt det er en god ide at forringe dagpengeperioderne.)

37
19. april 2011 kl. 22:30

Undskyld Nikolaj, så har jeg misforstået, det du skrev, for mig at læse, så fornemmede jeg at du var enig med CSC i deres bevæggrunde og accepterede deres handlemåde.

39
19. april 2011 kl. 23:49

Hej Karsten

Du behøver ikke undskylde :-)

Jeg udtaler uden megen viden - derfor gætter jeg.

Jeg ved ikke meget om CSC's bevæggrunde ud over det som jeg har læst i pressen, som går på konkurrenceevnen, er dette korrekt?

Det som jeg har forstået af konflikten er at CSC vil have Prosa-medlemmernes ansættelsesvilkår til at ligne dem den resterende del af de CSC-ansatte har, men det vil Prosa-medlemmerne ikke acceptere. Er det korrekt? Jeg forstår udemærket begge parter, men håber da de kan mødes i et forlig snarrest.

Om handlemåden, tja den kan jeg ikke udtale mig om, for jeg ved inderligt lidt om lockout, strejke osv. Det var noget der skete da jeg var barn (min far er oprindeligt typograf). Så jeg vil hverken erklære mig enig eller uenig.

40
20. april 2011 kl. 00:10

"Det som jeg har forstået af konflikten er at CSC vil have Prosa-medlemmernes ansættelsesvilkår til at ligne dem den resterende del af de CSC-ansatte har, men det vil Prosa-medlemmerne ikke acceptere. Er det korrekt?"

Nej - CSC vil generelt forringe vilkårene for deres ansatte og er startet med prosa medlemmerne - af samme grund samarbejdede prosa med de andre forbund fsva. tryghedsaftelen og sidste forhandlingssammenbrud var altså et sammenbrud hvor alle fagforbund på CSC var repræsenteret for netop at forhandle om tryghedsaftalen.

41
20. april 2011 kl. 00:31

Nej - CSC vil generelt forringe vilkårene for deres ansatte og er startet med prosa medlemmerne - af samme grund samarbejdede prosa med de andre forbund fsva. tryghedsaftelen og sidste forhandlingssammenbrud var altså et sammenbrud hvor alle fagforbund på CSC var repræsenteret for netop at forhandle om tryghedsaftalen.

Vil det sige at tryghedsaftalen gælder alle CSC-ansatte?

42
20. april 2011 kl. 10:37

Ja tryghedsaftalen gælder alle, dog minus lederne, der forhåbentlig selv har forhandlet sig til noget tryghd:O>

43
20. april 2011 kl. 10:53

Og CSC har vist længe meldt ud at de andre fagområder også stod overfor tilsvarende krav når det blev deres tur til overenskomstforhandlinger.

At de forskellige fagområder har forskudt overenkomstperiode gør sagen endnu mere besværlig da det åbner op for teorier om at IT-området er specielt udvalgt til at blive forringet.

Derfor er det da glædeligt at se at de fagforeninger er gået med til i det mindste at indlede forhandlinger uden for den normale tidsplan. (Men den forhandling gik vist hurtigt i sig selv igen...)

48
20. april 2011 kl. 15:39

Og CSC har vist længe meldt ud at de andre fagområder også stod overfor tilsvarende krav når det blev deres tur til overenskomstforhandlinger.

Nej egentlig ikke - de forhandlede med AC'erne så sent som efteråret 2010.

Og fagforeningerne har jo iøvrigt netop bevist at de er villig til at forhandle tryghedsvilkårene samlet, hvilket gør det endnu mere bizart at man udser sig IT folkene alene i denne sammenhæng.

At de forskellige fagområder har forskudt overenkomstperiode gør sagen endnu mere besværlig da det åbner op for teorier om at IT-området er specielt udvalgt til at blive forringet.

Som nævnt ovenfor kunne CSC havde taget det op med alle fagforbund tidligere hvis de ville, og de kunne også have begyndt forhandlingerne med AC'erne i q3/q4 2010 - men det gjorde de ikke, de ventede til overenskomsten med Prosa var næsten udløbet og kom så med nogle nye og ultimative krav, bl.a. afskaffelse af tryghedsaftalen. Jeg gætter på det er en taktisk overvejelse om at Prosa, økonomisk set, har sværest ved at håndtere en konflikt.

Derfor er det da glædeligt at se at de fagforeninger er gået med til i det mindste at indlede forhandlinger uden for den normale tidsplan. (Men den forhandling gik vist hurtigt i sig selv igen...)

Man kan godt forhandle fælles vilkår på et tidspunkt men først begynde at anvende dem forskelligt.

Generelt er jeg slet ikke i tvivl om at CSC's ledelse helt bevidst har styret mod en konflikt og aldrig reelt har været villige til at forhandle. Prosa har derimod gået den ekstra mil for at få et resultat på plads. Det skal nok gå rigtig godt ved fremtidige overenskomstforhandlinger hos CSC når fagforbundene ved at de ikke kan regne med CSC.

Når det er sagt kan jeg godt se at meget af den anciennitets løns struktur og tryghedsaftalen absolut skader CSC's evne til at konkurrere, men derfra og så til den måde CSC agerer på .... jeg har ihvertfald noteret mig ledelsens navne og konstateret at dem skal jeg aldrig arbejde for.

24
19. april 2011 kl. 18:25

Det er nu også fremkommet at medarbejder skal gå ned i løn, samtidig med at de skal kunne sættes til overarbejde - uden overarbejdsbetaling.

Samtidig med at de skal være lettere at fyre.

Nu begynder CSC så at fyre de medarbejdere, der har strejket ulovligt, og det medfører så at medarbejderne efter nogle uger kan få almindelige arbejdsløshedsdagpenge. De bliver altså billigere for Prosa end hvis de skulle have haft strejkepenge. Og samtidig får CSC ikke oplært de skruebrækkere, der skulle have overtaget medarbejderenes arbejde, når de fra 1. juni lovligt kunne have strejket.

Det gør at CSC når strejken træder i kraft ikke længere vil kunne opretholde sine forpligtelser over for kunderne, og læg her vel at mærke til at det er CSC der har startet konflikten ved en lockout (skal vi ikke tilbage til 1899 for at finde en lignende situation i Danmark?)

Virksomheden er amerikansk ejet, og man kunne få på fornemmelsen er der er tale om et ideologisk korstogt mod »kommunismen« i person af - fagbevægelsen. I USA har man da også i årtier set at medianindkomsten (men ikke gennemsnitsindkomsten) er faldende ... en naturlig konsekvens af en mere eller mindre smadret fagbevægelse.

28
19. april 2011 kl. 19:57

skal vi ikke tilbage til 1899 for at finde en lignende situation i Danmark?

Det ligner vel egentlig ganske godt da Berlingske ledelse i 1976/1977 vågnede op og indså at de ikke længere var konkkurrencedygtige. Den konflikt brød jo også ud i lys luge da henved 1000 medarbejdere blev lockoutet.

I sammenligning er CSC's lockout vel nærmest bare en symbolsk handling. På kort sigt kan Prosa måske vinde ligesom typograferne gjorde, men på lang sigt bør de nok komme til samme indsigt som ledelsen. (Uanset om den danske ledelse så selv har opnået den indsigt eller om de selv har fået sat pistolen for panden)

Men typografstrejken er før min tid...

29
19. april 2011 kl. 20:21

Skal vi ikke lige starte med at fastslå, at ingen udenfor CSC ved om den manglende konkurrenceevne skyldes, at det gennemsnitlige lønningsniveau er for højt i CSC. Det ved, hverken Du eller Mogens Nørgård. Der kunne jo altså også være andre årsager.

Favorable tryghedsaftaler er vel kun et problem, hvis man skal til at fyre folk? Aftaler som CSC indgik da det var opportunt. Sagt anderledes - har CSC udstedet en dækningsløs check?

Og nej, sammenligningen med konfliktet 1976/77 er efter min opfattelse hel forkert. Det her handler jo ikke om indførelse af ny teknologi.

Jeg har lidt svært ved at forstå, hvilken indsigt Du mener ledelsen hos CSC har, som Prosa altså ikke har? Har du adgang til inside informationer som vi andre ikke har?

Handler det her ikke helt banalt om, at man er uenige om, hvordan lagkagen skal skæres? Det er sådan set gammelkendt stof. Arbejdsgiversiden har lige siden 1899 ment, at nationen gik under hvis lønmodtagerne fasthold deres krav. INGEN - hverken CSC, Prosa eller de øvrige ansatte - har naturligvis en interesse i uholdbare løsninger. En løsning af denne konflikt skal helst have to vindere.

32
19. april 2011 kl. 20:46

Favorable tryghedsaftaler er vel kun et problem, hvis man skal til at fyre folk?

Jeg må tilstå at jeg er forudintaget imod Prosas sag da jeg generelt mener at det er skadeligt for arbejdsmarkedet hvis det bliver almindeligt med tryghedsaftaler der gå væsentligt ud over niveauet af den nuværende funktionærlov.

Det er det min opfattelse at tryghedsaftalen som CSC ('s forgængere(?)) og Prosa har været tåblige nok til at indgå er. Derfor kan jeg ikke støtte kampen for den, selvom jeg godt kan forstå at man ikek vil af men noget der stiller en bedre end resten af lønmodtagergruppen.

Det her handler jo ikke om indførelse af ny teknologi.

Om det er teknologi eller magi der gør alternativet mere konkurrencedygtigt synes jeg ikke rigtigt man kan skelne imellem. I begge tilfælde handler det om en "disruptive" udvikling.

Skal jeg være ærlig har jeg måske endda sværre ved at være asocial og protektionistisk over for indere af kød og blod end af IT og anden ny teknologi.

33
19. april 2011 kl. 21:05

Så synes jeg egentlig hellere du skulle skyde på den borgerlige regering. Halveringen af dagpenge perioden vil med usvigelig sikkerhed medføre krav om større ansættelses tryghed, længere opsigelsesvarsler m.m.

Personligt så jeg da helst, at trygheden lå i dagpenge systemet m.m. og ikke i tryghedsaftaler. Men nu er sagen altså, at CSC HAR indgået en tryghedsaftale og indtil videre har de afvist alle kompromi forslag fra Prosa. Så er der jo kun en udvej tilbage - de må lægge arm. Men jeg håber da, at Prosa og CSC på sigt kan indgå en fornuftig aftale, hvor begge føler de har vundet noget.

25
19. april 2011 kl. 19:17

Jeg forstår ikke hvorfor folk kan synes det er ok det CSC gør? Er I ikke også lønmodtagere? Er jeres koner, mænd, børn, familie, venner og bekendte lønmodtagere? Vil I have de skal igennem samme mølle fordi en virksomhed lige pludselig får en masse "gode" ideer. En ting er at få folk ned i løn hvis de får for meget, noget andet er at tryne dem med volds magt... Vi skal netop holde det arbejdendes folks rettigheder i høj kurs, da det er disse der har gjort Danmark til et rigt harmonisk samfund. Disse og andelskonceptet, som også er ved at ryge ud til fordel for skrupelløse mastodonter af virksomheder.

30
19. april 2011 kl. 20:31

Jeg forstår ikke hvorfor folk kan synes det er ok det CSC gør?

Generelt mener jeg at begge parter opfører sig mindre smart. I det konkrete tilfælde mener jeg at de fyrende må være velinformerede om hvilke konsekvenser deres handlinger vil have.

Arbejdsretten har to gange erklæret strejken ulovlig. Prosa har, i hvert fald offentlig, klart givet udtryk for det samme. CSC har, efter sigende, givet de berørte medarbejdere en klar sidste advarsel. Der er [b]ingen[/b] der kan være i tvivl om de fyrede har begået et aftalebrud og derfor må tage konsekvensen.

Men dertil skal det siges at jeg har respekt for folk der handler efter deres overbevisning og tager konsekvensen. Men når konsekvensen er så klart udpenslet, så har jeg ingen respekt for folk der piver. Jeg har endda mere respekt for folk der har taget en konflikt de har følt for end hvis man bare konfliktsky havde sagt op og listet ud ad bagdøren to måneder senere.

Men hvis jeg har en aftale med familie eller venner om at der skal gøres et eller andet arbejde. Så håber jeg også at de tænker sig om før de brænder mig af.

31
19. april 2011 kl. 20:39

Arbejdsretten har to gange erklæret strejken ulovlig. Prosa har, i hvert fald offentlig, klart givet udtryk for det samme. CSC har, efter sigende, givet de berørte medarbejdere en klar sidste advarsel. Der er ingen der kan være i tvivl om de fyrede har begået et aftalebrud og derfor må tage konsekvensen.

Det er der vidst ikke mange som er uenige i - sådan er spillereglerne.

27
19. april 2011 kl. 19:49

Jeg har den største sympati med kollegaerne hos CSC. Det har bestemt ikke have været en nem beslutning, at fortsætte en overenskomststridig strejke - det må der nødvendigvis være en rigtig god grund til.

Men når det er sagt så SKAL en aftale naturligvis respekteres. Vi kræver jo det samme af CSC. Men selv om CSC har juraen på sin side, så har de helt givet også det moralske ansvar for, at det er kommet så vidt.

23
19. april 2011 kl. 18:14

Nikolaj Konflikten er udløst af CSC, fordi de vil ha, de fleste af alle de goder, som medarbejderne har forhandlet sig frem til, sammen med CSS, gennem 30 år.

Forhandling handler om at give og tage, CSC vil kun tage, det er ikke forhandling, det er diktat. Da vi ikke ville acceptere diktatet, blev der lockoutet 120 medarbejdere, det må da siges at være noget aggresivt og ikke særlig fremadrettet.

Nu er vi hvor vi er, desværre er der en række medarbejder, der har følt sig så dårligt behandlet af CSC, at de er gået og nu er 3 af disse blevet fyret. Det er da meget tankevækkende, da der ikke er nogen, der bryder deres kontrakt og går, med mindre de virkelig føler sig tvunget til det.

Din analyse vedr. konkurrencedygtighed og udbud osv. kan da være fin nok, men da du ikke arbejder på CSC, kan du jo ikke vide, om det kun er lønomkostninger, der er problemet i forb. med udbud osv., dette ønsker CSC jo ikke at snakke om, da det er mere bekvemt, at PROSA og medarbejderne skal have skylden for alle problemerne

Hvis CSC formåede at forhandle, så kunne vi også sagtens finde en løsning der kunne reducere lønomkostninger med videre og dermed give vores til en forbedret konkurrenceevne, men det kræver jo netop forhandlingsvilje fra CSC, lad os håbe den snart kommer.

17
19. april 2011 kl. 13:15

Ret er ret, så det er fint nok at man bliver fyret, når man går imod.

Men hvis jeg stod for rekruttering i en virksomhed ville dét at stå ved sin holdning være et plus. Jeg vil hellere have en medarbejder der siger fra, én der spreder dårlig stemning i virksomheden.

21
19. april 2011 kl. 14:35

Men vil du også have en der blot bliver væk? Der er forskellige grader af "sige fra".

At sammenkoble at "sige fra" med en overenskomststridig strejke er lidt af et sidespor.

14
19. april 2011 kl. 12:09

Ikke enig. Vi kommer ikke uden om at vi i Danmark, hvis vi skal være et land hvor IT er en af de bærende erhverv, så har vi brug for at tækkes de multinationale IT koncerner. Hvis vi spiller kortene rigtigt så har vi mulighed for at blive europas IT svar på hvad Liechtenstein eller Schweiz er for bank verdenen. Og det skal jeg hilse og sige er ikke så dårligt. Men det kræver at vi som samfund gør nogle ting rigtigt, os så kræver det nok også at disse Multinationale virksomheder ser og forstår potentialet i 'den danske' ledelsesmodel. For McDonalds ledelsesmodellen virker ikke i Danmark :)=

// Jesper