CSC: Digital Tinglysning er visionær og nødvendig

Kollegaen Claus Ljunggren understreger, at det selvfølgeligt er synd for dem, der nu er ramt af forsinkelserne i den manuelle behandling og må betale dyre ekstra-renter i månedsvis.

»Men her glemmer man også alle dem, der har sparet penge, fordi de nu får behandlet deres tinglysning på sekunder,« siger han.

Man mærker næsten arrogancen drive ned ad væggen.

Først lige et pip: Jeg arbejder ikke hos CSC og kender iøvrigt ikke rigtigt nogen derfra, jeg har mødt en enkelt mand som var en klovn men det siger jo ikke nødvendigvis noget om så stort et firma.

Så udover at holdningen i artiklen er et udtryk for enkeltes holdning så har de jo også helt ret i deres hovedpointe som er: Det at der har været indkøringsproblemer med dette projekt, bør ikke stoppe resten af forvaltningerne i at realisere effektiviseringer.

En anden ikke uvæsentlig pointe i projektet er vel også at der (som vanligt når det gælder IT) kun fokuseres på det negative og der også er positive elementer i projektet og har været gode tanker bag.

Det som diskussionen burde dreje sig om er iøvrigt hvad vi kan lære af dette - og det jeg har læst mig til understreger for mig at test og brugerinddragelse har været den største svaghed i dette projekt, hvorfor kan jeg dog være i tvivl om, men mon ikke tids og budget overskridelserne grundet bankernes test krav har haft en del at sige her?

»Der kan opnås enorme besparelser. Så det er brandærgerligt, at Domstolsstyrelsen nu kun får kritik for at være fremme i skoene og tage så stort et skridt. Endelig er der en modig offentlig forvaltning, og så får de bank,« siger arkitekten.

Domstolsstyrelsen får ikke kritik eller bank for at være fremme i skoene, men derimod for den groteske inkompetence de og deres leverandør udviser.

Warning: Rant incoming

Han nævner som eksempel ansøgninger om boligstøtte til kommunen. Hvis den arbejdsgang blev automatiseret på samme niveau som tinglysningen er blevet det, ville et it-system selv hente alle nødvendige oplysninger om indtægt og boligens størrelse og træffe en afgørelse - uden at blive berørt af menneskehånd.

En anden fordel ville være, at der så ville komme konsistens i behandlingen. Mine erfaringer som studerende siger mig, at når man en gang har fået godkendt sin boligstøtte, skal man endelig ikke forsøge at ændre på den - uanset om nye informationer ville resultere i en højere eller lavere ydelse. For af en eller anden besynderlig grund, vælger kommunen ikke at udbetale noget som helst indtil sagen er færdigbehandlet. Og i modsætning til SU styrelsen kan de ikke "finde ud af" at efterbetale noget som helst. :(

Kender Claus Ljunggren fra DDE tiden - tror han er blevet citeret ude af sammenhæng - han plejer ikke at være arrogant.........

Mvh

Jens Jakob

Kære Hans og Claus

Ud fra et snævert IT-fagligt synspunkt kan jeg godt følge jeres ærgrelse. Jeg kan også godt forstå, at I ønsker at komme jeres kunde, Domstolsstyrelsen, til undsætning i medierne. Men jeg mener, at I føjer spot til skade ved at stå frem med jeres teknologibegejstring på denne måde.

Faktum er, at tinglysningsprojektet har kostet vilkårlige borgere både 4-, 5- og 6-cifrede beløb og sandsynligvis har betydet økonomisk ruin for enkelte. De pågældende har nok svært ved at trøste sig med, at andre har sparet penge. Det er i det lys, Claus' bemærkning kan virke arrogant.

Som borger klandrer jeg ikke Domstolsstyrelsen for at være fremme i skoene og modig ... men for at være inkompetent, dumdristig og at spille hasard med vilkårlige borgeres penge. Jeg mener ikke, at Domstolsstyrelsen har løst deres del af opgaven tilfredsstillende, og jeg mener, at de løber fra deres ansvar ved ikke at erkende det. Især det sidste gør mig gal.

Domstolsstyrelsen havde ansvaret for at implementere IT-systemet i organisationen. I dette projekt omfatter "organisationen" rigtig mange interessenter, fx banker, kreditforeninger, advokater, ejendomsmæglere, andre offentlige myndigheder og borgere. Tinglysning er en samfundsopgave, og det var Domstolsstyrelsens ansvar at sikre, at interessenterne stadig kunne gennemføre tinglysninger efter ibrugtagningen af det nye system.

Det ansvar levede de bare ikke op til.

De satte for eksempel systemet i drift, selv om der endnu ikke var udarbejdet brugervejledninger i nødvendigt omfang (de kom først i løbet af efteråret). Advokater og ejendomsmæglere var tilsyneladende uforberedte, og de havde mig bekendt ikke andre muligheder end at kime den underbemandede hotline ned ... det var jo også med til at føde sagsbunkerne.

Der har været meget polemik om, hvorvidt advokater og ejendomsmæglere skulle have været inddraget i testfasen. Domstolsstyrelsen hævder, at det ikke har haft betydning for sagsbunkerne. Men som minimum ville en inddragelse have bevirket, at man kunne have fået afprøvet og forbedret vejledningerne (hvis de havde været udarbejdet i god tid), og at man kunne have uddannet en stribe pilotbrugere, som kunne have understøttet ibrugtagningen af systemet i deres respektive organisationer. Altsammen noget, som kunne have forhindret fejl og belastning af hotlinen ... og dermed have minimeret sagsbunkerne.

Den oplevede ventetid for boligkøbere og -sælgere består i øvrigt både af ventetiden i Tinglysningsretten og af ventetiden, som skyldes fejl og uvidenhed hos ejendomsmæglere og advokater. Konkret kom jeg til at vente ca. 5 måneder på tinglysning af salg af et dødsbo (en helt ukompliceret sag) - og jeg kan som forbruger ikke afgøre, hvem der har ansvaret for hvilke dele af ventetiden. Vi kunne desværre ikke overtale afdøde til at signere digitalt, så vi kunne ikke have undgået kaoset omkring fuldmagterne ;-)

Læren for andre forvaltninger må være, at et digitaliseringsprojekt både er et IT-projekt og et implementeringsprojekt. Implementeringsprojektet må ikke undervurderes. Det omfatter arbejdsgangsanalyser, omlægning af arbejdsprocesser, organisationsudvikling, uddannelse, brugersupport, kommmunikation o.s.v. Det er ikke nok at sende IT-projektet i udbud - forvaltningen må også tage ejerskab for implementeringsprojektet.

Jeres udtalelser er desværre med til at fastholde billedet af, at tinglysningsprojektet primært var et IT-projekt.

Lise Gerd Pedersen

»Dengang Digital Tinglysning blev sat i gang, manglede der en ’killer’ applikation for digital signatur. Den kom Domstolsstyrelsen med, men det får man nu også kun kritik for,« siger Hans Jayatissa.

Hmm, det har været nævnt at det var et problem for den digitale signatur at folk ikke brugte den særligt ofte. For eksempel skal der der kun indgives selvangivelse en gang om året.

Meeen hvor tit har folk behov for at få tinglyst et dokument? Hvis vi siger hver tredje år i gennemsnit er det sikkert højt sat (og så har jeg inkluderet samtlige låneomlægninger, som bankerne i øvrigt kan klare qua deres beføjelser som "autoriseret låneformidler").

Det lugter langt væk af statens digitale tvang: lad os gøre livet surt for de borgere som fravælger den digitale signatur; så skal den digitale signatur nok blive en succes (måske inspireret af e-Boks: lad os tvinge alle statsansatte til at modtage deres lønseddel i e-Boks; så skal e-Boks nok blive en succes).

Nu har man skabt et system hvor jeg, for at sælge min egen ejendom, skal give enten DanID eller en advokat generalfuldmagt til at råde over min ejendom. I gamle dage kunne jeg udfærdige et dokument og få det tinglyst. Nu skal jeg gennem en gateway foran tinglysningssystemet (jeg kan ikke længere underskrive det dokument som tinglyses; advokaten eller DanID skal underskrive på mine vegne). Af valget mellem de to onder vil jeg dog foretrække fuldmagten til advokaten, da han har en lovpligtig ansvarsforsikring.

Dengang Digital Tinglysning blev sat i gang, manglede der en ’killer’ applikation for digital signatur. Den kom Domstolsstyrelsen med, men det får man nu også kun kritik for,« siger Hans Jayatissa.

Ja det har man da sandelig fået, i hvert fald har det dræbt økonomien for en masse borgere!

/Christian

Jeg har en endnu værre tanke: At det hos offentlige myndigheder (det er så IKKE CSC, jeg skyder på) er en dyd og årsag til forfremmelse, at man kan få et effektiviseringsprojekt til at køre af sporet. For derved har man "dokumenteret", at ALT bedst laves af "Det Private *". Det kan da umuligt være rigtigt, at alt fra syning af uniformer over IC4 tog og jernbanesignaler, samt post og Radio/TV til Domstolsstyrelsen partout skal ende i kaos og ruin?

Selvfølgelig kvajer private virksomheder sig også, men da de ikke er helt så offentlige med deres vasketøj, får det ikke helt samme dækning. Men som regel forfremmer man ikke ligefrem "synderne" (hvis det er til at finde nogen).

Om et projekt lykkes eller ej burde vel ikke være afhængigt af, om aktionærer bag den bestillende part tjener penge, men afhænge af om ledelses- & medarbejderkulturen er ansvarlig/seriøs.

Selvfølgelig er der enorme gevinster at hente ved at automatisere i det offentlige og selvfølgelig er det ærgerligt og rigtigt at udviklingen er sat tilbage med denne skandale.

Blot forekommer det sjovt at CSC ikke erkender deres rolle i fiaskoen. Den næste offentlige kunde vælger forhåbentlig en udbyder med større fokus på teknisk kvalitet og brugbarhed og som har den fornødne professionalisme til at sikre sig at kunden får gennemtænkt softwarekravene i samspil med de arbejdsprocesser, softwaren skal indgå i.

Endelig er to ting fuldstændig uforståelige for mig: 1. Når det offentlige financierer en ikke-standard-løsning, at man ikke kræver open source og større ejerskab af resultatet. 2. At det offentlige ikke af bitter erfaring har etableret et rejsehold af eksperter, som kan bistå ved udbud og implementering af it-projekter og sørge for at erfaringer indsamles og udnyttes.

.

...men de amatører som har skullet beslutte hvornår produktet var acceptabelt, og dem som har planlagt IKKE at udrulle sådan en stor løsning i mindre stykker ad gangen - det er deres skyld. Ingen organisation kan lave sådan en løsning fejlfrit uden seriøse testgrupper i drift eller en en lang blød overgang fra det tidligere manuelle system SOM VIRKEDE for borgerne! http://www.digital-tinglysning-skandale.dk/